Reality-stjernen er lykkelig for at kunne give sin lille guldklump mad på den naturlige måde

I starten af februar fik Stephanie ”Geggo” Christiansen sit helt store ønske opfyldt, da hun blev mor til datteren Alba. Siden den store dag har Geggo koncentreret sig om at være den bedste mor og gjort sig store tanker om, hvordan hun bedst kan passe på sin lille prinsesse. På sin blog afslører hun, at hun havde tre ønsker til fødslen af datteren.

- Jeg havde 3 ønsker til at føde mit barn: Jeg ville gerne føde naturligt. Jeg ville gerne føde uden smertestillende og jeg ville gerne kunne amme hende fuldt ud, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Miljøorganisationer raser: Margrethe blæser på miljøet

Geggo var inden fødslen i tvivl, om det overhovedet var muligt for hende at amme, da hun to gange er blevet opereret i brysterne, men heldigvis fik hun lov til at sætte flueben ud for alle tre ønsker.

- Jeg ammer fuldt ud, og jeg elsker det. Det er simpelthen det hyggeligste og mest naturlige i hele verden at give mit barn mad på denne måde, selvom hun er en lille grovæder og jeg ammer MANGE gange i døgnet, skriver Stephanie på sin blog efterfulgt af en smiley.

LÆS OGSÅ: Nyt billede af Alba: Jeg nyder min titel som mor

Alt har dog ikke været lige nemt med amningen, men heldigvis har Geggo haft den bedste hjælp lige ved hånden.

- Efter en lille uge havde jeg da også åbne sår på begge to, og fældede nærmest en lille tåre hver gang jeg lagde hende til – men min svigermor som er en dygtig sygeplejerske, rådede mig til at holde ud, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det, for nu hvor baby A er 3 uger gammel, er det NÆSTEN hærdet, og jeg kan glad og lykkelig amme min datter, skriver hun glad på sin blog.