'Familien fra Bryggen'-stjernens kæreste, Sonny, er nu klar til at fortælle lidt om sig selv og kærlighedsforholdet.

Det er ikke længe siden, at den velkendte Didde Skjelmose fra ‘Familien fra Bryggen’ afslørede, at hun har fundet sig en sød kæreste – en 47-årig producer fra TV2-vejret, som er bosat i Nyborg.

LÆS OGSÅ: Didde: Jeg har givet et blowjob for 57,5 og en pakke nougat-is

Kæresten ønskede dog ikke på daværende tidspunkt at stå frem med navn, men det har sidenhen ændret sig, og Sonny Bendiksen åbner nu op for lidt om sig selv og forholdet med Didde.

»Jeg er jo rigtig glad for mit liv som ukendt. Jeg har jo i mange år været venner med studieværter men undgået selv at komme i søgelyset, og det er rigtig rart, synes jeg. Men jeg vil gerne stå frem som Diddes kæreste, så længe der ikke er så meget mere end det i det,« fortæller Sonny til Realityportalen.dk, som havde været single i tre år, inden Didde dukkede op for knap fire måneder siden.

LÆS OGSÅ: Linse jubler: Jeg har fundet en mand

»Didde skrev jo til mig, efter at hun var blevet opfordret til det af en af vores fælles veninder, og da vi så mødtes, så var den der bare. Det var et helt almindeligt kaffemøde, men vi opdagede, at vi har så mange fælles interesser, så vi blev bare ved med at snakke i mange timer. Efterfølgende skrev vi og ringede meget sammen, og vi blev faktisk lidt kærester over telefonen, inden vi mødte hinanden igen,« fortsætter Sonny, som bor i Nyborg på Fyn, mens Didde bor i Vamdrup i Jylland.

»Det går så fint med at få det til at fungere, selvom vi bor cirka en time og et kvarter fra hinanden. Vi ses faktisk rigtig tit – hvert fald hver uge. Selvfølgelig har vi da også overvejet at flytte sammen i fremtiden, men indtil nu bliver det lige ved overvejelserne. Så må tiden vise, hvad det ender med,« fastslår han.

STORT GALLERI: Sådan var ‘Nybyggerne’-parrets bryllup

Havde aldrig set ‘Familien fra Bryggen’

Inden Sonny mødte Didde havde han aldrig set ‘Familien fra Bryggen’. Han kendte derfor ikke til Didde og blev således noget overrasket, da hun under deres første middag i Nyborg blev spurgt om en selfie.

»Jeg tænkte bare: Hvad sker der her? Efterfølgende har jeg så set programmet, og det er virkelig skægt, for jeg havde en helt anden forestilling om ‘Familien fra Bryggen’. Jeg troede faktisk, at det var sådan noget “soft porno” alla ‘Paradise Hotel’. Men det er det jo slet ikke. Jeg synes også, at det er sjovt, at Didde er med i det, for man kan jo tydeligt se, at de har det så sjovt, og at det virkelig er ægte,« fortæller Sonny, der også nævner Diddes ægthed, som en af hendes bedste kvaliteter sammen med hendes humor:

LÆS OGSÅ: WOW: Så dyr er Geggos ring

»Det bedste ved Didde er, at hun griner og er glad hele tiden. Jeg vil gerne lave sjov hele tiden, og det vil hun også. Hun har virkelig nemt til latter og jeg kan slet ikke stå for hendes grin. Det er godt nok længe siden, jeg har været forelsket, og det mærker jeg virkelig, når jeg er sammen med Didde, fordi jeg virkelig er faldet for hende. Humoren er virkelig en vigtig del, og fra vi står op, til vi går i seng, tager vi pis på hinanden. Det er bare fedt.«

LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-Didde: Jeg får mange nøgenbilleder tilsendt

Stolt af Didde

Selvom Sonny ikke selv har behov for at være et kendt ansigt, så støtter han hundrede procent Didde i, at hun skal medvirke i det populære TV3-program. Især efter han har fundet ud af, hvor meget det betyder for både de medvirkende og de mange fans.

»Når folk kommer hen til Didde på gaden, får jeg virkelig en stolthedsfølelse i maven. Jeg bliver mere stolt end nogensinde før, og det havde jeg slet ikke troet, at jeg skulle blive. Folk er så søde, når de møder hende, og det har jeg så meget respekt for. Jeg er virkelig blevet overvældet over, hvordan hun bliver behandlet,« forklarer Sonny og uddyber:

LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-Didde: Jeg gider ikke sex

»Det er jo helt vildt, hvor meget Didde betyder for folk, der ser ‘Familien fra Bryggen’. Og det er virkelig sejt! Jeg trækker mig selv lidt i baggrunden, men jeg vil bakke Didde meget op i forhold til programmet, for jeg har fundet ud af, hvor værdifuldt det er – både for dem selv, men også for de mange fans.«

47-årige Sonny står i samme situation som 42-årige Didde i forhold til, at han ikke tidligere har været gift og ikke har børn. Parret er dog helt enige om, at de ikke ønsker at få børn, men bare vil nyde hinanden.

Han er i øjeblikket igang med at læse bogen ‘Mopper & mig’, så han kan høre endnu mere om de mennesker, han har involveret sig i, for Didde er som Albas morfar en vigtig del af familien, og det betyder, at han både får Linse, Geggo, Cengiz og Alba med i købet.

Se billedet af Didde og Sonny her.

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.