I sæsonafslutningen måtte Jan Swyrtz og Carsten Linnemann igen forlade et par, der ikke ville hjælpes. Og det forstår eksperten slet ikke.

I gårsdagens sæsonafslutning på ‘Luksusfælden’ måtte eksperterne Carsten Linnemann og Jan Swyrtz igen forlade et par deltagere uden at kunne hjælpe dem. 30-årige Estelle og 38-årige Bo ønskede ikke at stoppe med at ryge, de ville ikke sælge deres bil, og de ville ikke flytte.

Alt sammen noget, der var nødvendigt, hvis økonomien skulle tilbage på sporet. Bo og Estelle var – af flere forskellige årsager – dog ikke klar til at gøre nogle af de ting, og derfor måtte de altså undvære eksperternes hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet:

»Jeg forstår ikke altid deltagerne. Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor melder man sig til programmet, hvis man ikke er klar til at gøre så simple ting? Nogle gange tænker jeg, om deltagerne bare gerne vil på tv,« siger Jan Swyrtz til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Bo og Estelle fra ‘Luksusfælden': Sådan går det i dag

Mange undskyldninger

Bo og Estelle fortæller til Realityportalen, at der ikke er ændret meget, siden eksperterne var på besøg. Men parret har tænkt sig at tage sig sammen inden længe.

»I det nye år tænker vi så at få begyndt at afbetalte til nogle af de små kreditorer. Der har vi større mulighed for at betale, da det jo er en meget billigere måned end december,« sagde Estelle.

Men Jan Swyrtz har ikke store forhåbninger til, at det projekt kommer til at lykkes for parret.

»Hvis du spørger dem igen til april, så får man sikkert bare samme melding. Så er der noget andet, der er kommet i vejen. De manglede enten forståelse eller vilje til at få styr på økonomien, så jeg vil ikke være overrasket, hvis der aldrig kommer styr på det,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: DRAMA efter ‘Luksusfælden: Casper opsøgt af eks-forlovede: Du skylder mine forældre penge

“Hvad vil de gøre?”

Bo og Estelles manglede vilje til at flytte, stoppe med at ryge samt sælge deres bil gør, at en fremtid uden gæld ikke virker realistisk. Det mener Jan Swyrtz.

»Vi gennemgik deres økonomi, og det hænger ikke sammen. De er nødt til ændre noget. Det er fint, at de siger, at de gerne vil rydde op i økonomien, men jeg tænker bare, hvad de egentligt vil rydde op i? De har ikke penge til de ting,« slår han fast.

»Der er jo ingen, der siger, at det skal være for evigt, hvis de flytter eller sælger bilen. Om et par år, når der er kommet styr på det, kan de jo altid flytte tilbage eller købe en bil. Men i bund og grund handler de om vilje,« tror jeg.

Jan Swyrtz er i øjeblikket i fuld gang med at optage en ny sæson af ‘Luksusfælden’, hvor han sammen med de andre eksperter skal forsøge at redde økonomien for trængte danskere.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert: Erik bliver aldrig gældfri

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk