Men vil Mr. Burns gengælde hans følelser?

Den dårligst bevarede hemmelighed i Springfield kom endelig frem i lyset, da det seneste afsnit af "The Simpsons" løb over skærmen i USA.

Her vedkendte Mr. Burns’ assistent, Waylon Smithers, sig endelig sin seksualitet og sprang ud som homoseksuel efter 27 år med de gule karakterer.

LÆS OGSÅ: X Factor deltager: Jeg er homoseksuel

"The Simpsons"-forfatteren Rob LaZebnik fortæller til The New York Post, at inspirationen kom fra hans eget privatliv, da hans søn sprang ud.

- Jeg er en fyr fra midtvesten, så jeg går ikke med følelserne uden på tøjet. Men jeg tænkte, hvilken bedre måde at fortælle min søn, at jeg elsker ham, end at skrive en tegnefilm om det?, siger han.

LÆS OGSÅ: The Simpsons-skaber død

I afsnittet ser man, hvordan Smithers opgiver at få gengældt sin kærlighed til Mr. Burns for i stedet at jagte kærligheden andre steder med hjælp fra Homer Simpson.

- Vi ville ikke have det store øjeblik, hvor man siger ’Jeg er ude af skabet’. I stedet skulle det være en stor omfavnelse, som hvis alle allerede vidste det, siger Rob LaZebnik.

LÆS OGSÅ: One Direction-medlem benægter homofobi igen

Han mener, det er vigtigt, at selv tegnefilmsfigurer tør stå frem.

- Nogle gange kan tv have en reel indflydelse på folks tankegang, siger han med et grin.

- Og jeg håber inderligt, at det vil have en indflydelse på min søns datingliv - ikke at han behøver det.

Artiklen er bragt i samarbejde med www.herognu.dk