Steven Spielbergs klassiker "E.T." blev startskuddet på en filmkarriere for Henry Thomas.

Med over 30 år på bagen er der ikke meget barn tilbage i barnestjernerne fra Steven Spielbergs klassiker "E.T."

Mest berømte stjerne fra dengang er nok Drew Barrymore, der endte med at få en stor Hollywood-karriere, ligesom også Erika Eleniak fik sig etableret med blandt andet en gennemgående rolle i Baywatch.

Men hvad med filmens hovedrolle, drengen Elliott, der blev gode venner med rumvæseneret E.T., der var strandet på Jorden.

LÆS OGSÅ: 9 ting du ikke vidste om "Sound of Music"

Selvom han måske ikke helt har nået samme kendisgrad som Drew Barrymore, så er han faktisk også blevet etableret i filmbranchen. Med nu over 30 år mere på bagen er der dog ikke så mange, der kobler Henry Thomas sammen med den ensomme dreng i filmklassikeren mere.

Måske fordi han i en årrække gjort alt hvad han kunne for at lægge rollen bag sig. Det selvom den indbragte ham en Golden Globe-nominering.

Rollen havde således en bagside. Han kunne ikke gå i fred nogen steder.

LÆS OGSÅ: Nu er datoen fundet - Årgang 0 vender tilbage

Artiklen fortsætter under billedet

Henry Thomas spillede den lidt ensomme Elliott, og han endte næsten selv i samme situation grundet rollen. Berømmelsen havde en bagside, og han valgte at isolere sig. Skuespildrømmen holdt han dog fast i.
Henry Thomas spillede den lidt ensomme Elliott, og han endte næsten selv i samme situation grundet rollen. Berømmelsen havde en bagside, og han valgte at isolere sig. Skuespildrømmen holdt han dog fast i. Foto: All Over
Vis mere

- Selvfølgelig var der tidspunkter, hvor jeg ønskede, at jeg aldrig havde lavet den film. Min verden var fuldstændig vanvittig, hvor jeg var kendt på den der åndsvage måde, hvor man ikke kan være nogensteder, har han forklaret i et interview med The Mirror.

- Det stod på i seks måneder. Jeg blev mobbet, så snart jeg bevægede mig udenfor. Jeg var en genert dreng, og jeg var ved at blive skør over alle de voksne, der forsøgte at komme i kontakt med mig.

LÆS OGSÅ: 9 fremragende nye tv-serier, du kan starte på i juleferien

- Jeg var et nemt offer. Alle forsøgte at skylle mit hoved i toilettet. Måske var det jalousi, måske var det bare barnestreger. De handlede hele tiden om "hvad fanden laver du her? Hvem tror du, du er?".

- Jeg skulle kun håndtere det, når jeg gik uden for, så jeg blev indendøre. Jeg blev en 11-årig eremit.

Henry Thomas valgte at parkere filmdrømmene for i stedet at satse på skolen ind til han i slutningen af teenageårene følte, at han havde fået tingene så meget på afstand, at han kunne starte forfra.

LÆS OGSÅ: Efter Fars fede juleferie: Her er familien Griswold i dag

I 1994 dukkede han op i den roste "Legendernes tid" med blandt andre Brad Pitt i hovedrollen. I 2002 spillede han Johnny Sirocco i Martin Scorseses storfilm "Gangs of New York" med blandt andre Leonardo DiCaprio, Cameron Diaz og Daniel Day-Lewis på rollelisten.

Han har senest spillet rollen som John Adams i History Channels miniserie "Sons of Liberty" og dukker til næste år op i en bærende rolle i gyseren "Ouija 2".

Artiklen er oprindeligt publiceret på www.herognu.dk.