Hvad har du lavet i dag, skat? Det spørgsmål virker ikke på børn, fortæller psykologiprofessor. I stedet kan du med fordel bruge nogle helt konkrete ledetråde fra hverdagen, når du skal få dit barn til at fortælle, hvad det har lavet i børnehaven.
Mange af os kender udmærket det legendariske svar ’ikke noget’, når vi som forældre spørger, hvad vores barn har lavet i vuggestuen eller børnehaven i dag. Det skriver Videnskab.dk.
Barnets fåmælte svar har en helt naturlig forklaring, og vi skal gribe det anderledes an, hvis vi vil have vores børn i tale, forklarer professor Peter Krøjgaard fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Læs også på Videnskab.dk: Sukker gør ikke børn hyperaktive
I stedet for at spørge barnet direkte hvad det har lavet i dag, er det derfor en god idé at finde noget konkret i barnets hverdag, som kan hjælpe barnet til selv at komme i tanker om det, der tidligere er sket i børnehaven.
»Man kan prøve at finde nogle gode konkrete ledetråde. For eksempel hvis det har været snevejr, og de har leget med kælk i børnehaven, så kunne det være, at man siger ’dine blå luffer her, havde du brug for dem ude i sneen i dag? Eller: ’Havde du den her kælk med ud at lege i sneen?’,« siger Peter Krøjgaard til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Strenge forældre får umulige børn
Ligeså vigtigt er det at være opmærksom, når barnet selv tager initiativet til at snakke, fordi barnet mentalt set er midt i erindringen.
»I en travl hverdag kan det godt være, at lille Sofus på 3 år prøver at sige et eller andet om en tur på bondegården, som børnehaven var på. Men hvis far og mor er godt i gang med aftensmaden og ikke hører ordentlig efter, så mister de nemt en god anledning til at snakke på et tidspunkt, hvor barnet ellers er helt tæt på erindringen,« siger Peter Krøjgaard.
»Lige her og nu husker barnet på den erindring. Derfor er det rigtig smart at være særlig opmærksom, når barnet selv inviterer til at snakke,« siger han.
Her kan vi som forældre hjælpe barnet til at fortælle endnu mere:
»Hvis man så siger ’nej, det lyder spændende, fortæl noget mere om det. Var der andre dyr på bondegården?’, så inviterer man barnet til at folde historien ud, når barnet selv har taget initiativet til at snakke om det,« siger Peter Krøjgaard til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Voksne misforstår børns seksualitet
Børn får et rigere mentalt liv, hvis vi som forældre er gode til at spørge til vores børn og deres oplevelser.
De ledetråde, som vi kan bruge til at hjælpe det lille barn på vej til at huske, hvad der skete tidligere i dag, er vigtigere at bruge, jo yngre barnet er.
»For den lille, som bare svarer ja eller nej, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at barnet ikke gider at snakke med én. Det kan godt være, at interessen og lysten er der, men taleevnen er der ikke i samme grad. Så den voksne skal i højere grad tilvejebringe byggeklodser og ledetråde for at det kan blive til en samtale,« siger Peter Krøjgaard og fortsætter:
»Hvis du spørger, om det var en sjov leg, de legede henne ved gyngen, og barnet siger ’ja’ og er ét stort smil, så er det om at stille de rigtige spørgsmål: Hvem var med til at gynge? Hvad handlede legen om? Barnet kan måske ikke formulere, at det var enormt skægt, men så kan du formulere det for barnet: Det lyder som om I gyngede rigtig højt?,« råder han.
Læs også på Videnskab.dk:
Er det godt at træne, hvis man er øm?
Hvorfor mister man kræfter, når man bliver kildet?
Skal underhylere vaskes ved 40 eller 60 grader?
