‘Tidligere på sommeren kom det frem, at 'Familien fra Bryggen'-stjernen Didde Skjelmose af ukendte årsager havde ødelagt sin menisk og revet sit korsbånd halvt over. Nu fortæller hun, hvordan det går med knæet.

En torsdag nat i midten af juni vågende ‘Familien fra Bryggen’-stjernen Didde Skjelmose pludselig op med voldsomme smerter i benet. Det resulterede i sidste ende i en MR-scanning, der afslørede, at smerterne skyldtes en ødelagt menisk og et korsbånd, som var revet halvt over.

Heldigvis slap Didde for en operation, og rigtig meget tyder på, at knæet er i bedring. Didde er nemlig så småt vendt tilbage til arbejdet, og så har hun været ude at løbe.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

– Jeg har jo genoptrænet siden, siden jeg blev raskmeldt. Og så har jeg været ude at løbe et minut, gået halvandet minut, løbet et minut, gået halvandet minut. Det gjorde jeg i går, og det er gået godt indtil videre, fortæller Didde til Realityportalen.dk og fortsætter:

– Jeg kunne da godt mærke det i benet, men det var mere i skinnebenet. Og i dag er jeg vågnet op, og jeg har det godt med benet. Så det er fantastisk.

LÆS OGSÅ: Linse: Vi beholder Moppers gamle kiste

Kæreste-gave gav et kærligt skub

Det var egentligt ikke planlagt, at Didde skulle kaste sig ud i løbetræningen. Et ur, hun har fået af sin kæreste, fik hende dog til at trække i løbeskoene.

– Nu har jeg gået hjemme i lang tid, så jeg mangler måske lidt glæde. Og så kom min veninde herned i går, og så sagde jeg til hende, at jeg ville starte med at løbe. Så svarede hun, at vi kunne løbe i morgen, men det kunne hun ikke alligevel, fortæller hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz: Sådan skal vores bryllup være

– Så forsøgte vi at planlægge det fredag, men så har jeg fået et ur af min kæreste, hvor der er sådan nogle citater i. Og der er det ene citat: “Lad være at planlægge, bare gør det!”, og så spurgte jeg: “Skal vi ikke bare løbe nu?” Og så gjorde vi det, fortæller ‘Bryggen’-stjernen.

Og rigtig meget tyder på, at beslutningen om at tage ud at løbe var rigtig god.

– Jeg havde en helt fantastisk aften. Jeg har sovet i otte timer og sytten minutter, og jeg er ikke vågnet én eneste gang i løbet af natten. Jeg har været helt væk. Normalt vågner jeg hver anden time, så det kan jeg love dig for, at jeg begynder på, siger Didde.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Efter fem år er det slut

Målsætning: En krop, der er glad

Hun håber på, at knæet holder. Hvis ikke, så stopper hun løbetræningen, men fortsætter med at træne musklerne i og omkring knæet. Og så har Didde talt kalorier og tænkt over, hvad hun har spist i en periode, og det er resulteret i et vægttab.

– Jeg ved ikke, hvor meget jeg har tabt mig, men jeg kan se det på mine bukser. Jeg gider ikke at gå på vægten. Jeg har ikke gjort noget vildt og bare ladet være at spise, når jeg har kedet mig. Og det er simpelthen, fordi mit knæ ikke skal have så meget overvægt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Så stor er ‘Familien fra Bryggen’ i virkeligheden

Og Diddes målsætning er klar.

– Mit største ønske er, at jeg har en krop der er glad, siger hun.

På længere sigt håber Didde på at kvitte smøgerne. Og indtil da krydser vi fingre for, at knæet holder, så Didde fortsat kan blive høj på løbe-endorfiner.

LÆS OGSÅ: Amalies onkel: Sådan er hun som mor

LÆS OGSÅ: Husker du? ‘Familien fra Bryggen’ i badeland

LÆS OGSÅ: Geggo: Så længe vil jeg fortsætte i ‘Familien fra Bryggen’

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.