Nogle opfatter det at bande som et tegn på manglende begavelse og evne til at formulere sig.

Men ifølge et nyt studie har folk, der bruger mange tabubelagte ord, mindst lige så god sprogforståelse som andre.

Bandeord er nemlig en del af det sprog, som veltalende mennesker bruger for at udtrykke sig effektivt, fortæller forskerne fra blandt andet Marist College i USA. Det skriver sciencedirect.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er mest usundt: stoffer, alkohol eller cigaretter?

I studiet undersøgte amerikanske psykologer, hvornår og hvorfor vi bander.

De fandt en sammenhæng mellem, hvor veltalende man er til det engelske sprog, og hvor 'veltalende' man er udi bandeordene.

Forskerne målte, hvor flydende forsøgspersonerne var til deres eget sprog ved at bede dem om at tænke på så mange ord med et bestemt begyndelsesbogstav, som de kunne på et minut.

Læs mere på Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

Baseret på denne fremgangsmåde undersøgte forskerne også, hvor gode forsøgspersonerne var til at bruge bandeord.

Her fandt de, at de personer, som generelt kunne flere ord i det engelske sprog, også kunne flere bandeord.

Sammenhængen tyder ifølge forskerne på, at bandeord ikke blot er et udtryk for manglende ordforråd eller lav intelligens, men i stedet ser ud til at være en del af det sprog, som en veltalende person kan benytte sig af for at udtrykke sig mest effektivt.

Andre artikler på Videnskab.dk