Berlingskes korrespondent har været en tur på Tinder.

Som udlandsdansker kan det af og til være svært at holde sig opdateret om, hvad der rører sig (og ikke rører sig) på det københavnske kødmarked. Men så kan man jo heldigvis benytte sig af moderne teknologi.

Da jeg forleden var på weekendbesøg i København, benyttede jeg – af videnskabelige grunde, naturligvis – anledningen til at gå på den efterhånden berygtede dating app Tinder, der via mobiltelefonen forbinder søgende singler (og så vidt jeg forstår også en hel del ikke-singler).

Men Tinder er meget mere end en digital Kirsten Giftekniv. Den er et i bogstaveligste forstand fremragende lommesociologisk værktøj, der leverer afslørende indsigter i egen selvforståelse, om klassesamfundet, om kulturens tilstand, om moderne kønsroller. Vi lever i individualiseringens tidsalder, hedder det som bekendt. Folk har vanvittig travlt med at skille sig ud i en grad, der gør os alle sammen slående ens. Alle kan lide kaffe, rejser og kunst og kultur. De samme tatoveringer, de samme mølædte fedora-hatte, de samme fedtglinsende rayban-solbriller.

Jeg er sikker på, at mændenes datingprofiler, som jeg selv er lykkeligt forskånet for at blive udsat for, byder på en lang række tilsvarende prototyper.

Her kommer en hurtig indføring i nogle af de mest genkommende typer, som jeg registrerede under mit weekend­ophold på Tinder i København.

1. Kæledyrskysserne: Danske kvinder el­sker tilsyneladende deres kæledyr, og de er villige til at gå langt for at demonstrere det for omverdenen. Jeg har ikke tal på, hvor mange billeder jeg har set af kvindelige kæledyrskyssere, der presser læberne mod deres forsvarsløse livstilshunde. Gad vide om der rent faktisk findes mænd, der tænder på at kysse med kvinder, der har for vane at tildele en tungeslasker til deres intetanende chihuahua. Det gør der nok.

2. Strandspringerne: Der findes et berømt TV-interview med den engelske jernlady Margaret Thatcher, der bastant afviser en kikset TV-journalists stadig mere desperate forsøg på at få hende til at hoppe for seerne. Den slags stålsatte forbehold eksisterer ikke på Tinder, hvor et utal af kvinder praktiserer rejehop på strande, bjerge og andre smukke naturscenarier. Engang spurgte jeg et match, hvorfor hun hang der i luften og så dejlig ud, og svaret lød, at enhver profil har brug for noget action. Javel.

3. Så er der yogadyrkerne. Yoga er en folkesport for københavnske singlekvinder. Alle singlekvinder i København har tilsyneladende en yogamåtte, hvor de kan bakse med rygbrækkende manøvrer i mere eller mindre forgæves forsøg på at opnå smidighed og elegance.

4. Og så er der citatpigerne. Fire selfies foran et elevatorspejl forsynet med et citat fra Albert Einstein, Nelson Mandela eller Goethe. Altid godt med lidt ånd og dannelse.

5. Cocktailsøberne er en stor gruppe. Ufattelig mange kvinder har et billede af dem selv på bar eller natklub, hvor de retter et intenst blik rettet mod kameraet, mens de suger i et sugerør fra en giftgrøn cocktail med paraply. Jeg skal undlade at kaste mig ud i freudianske udlægninger af dette noget forstyrrende fænomen.

6. Så er der traditionalisterne. Jo vist, danskerne lever i et af verdens mest ligestillede forhold, men når det gælder traditionelle kønsrollemønstre, er vi tilsyneladende ikke kommet meget videre, for langt de fleste kvinder understreger i formanende vendinger, at det er manden, der i tilfælde af et match skal tage initiativet og henvende sig først. Altid godt med klar besked til eventuelle tungnemme dovendidrikker.

7. Der er dog også et ikke ubetydeligt antal af kvinder, der ser stort på eventuelle samfundsmæssige forventninger om yndig og feminin adfærd. Det er dem, der på deres profilbillede har valgt at stikke den potentielle partner en fuckfinger, gerne kombineret med uhæmmet tungerækning. Den slags er der sikkert også et marked for.

8. En af de største Tinder-gåder for mig er »overskæggene«. Et forbløffende antal kvinder poserer på deres billeder med påmalede eller falske overskæg i alskens former. Der er sygeplejersken, der har leget med tuscher og forsynet sig selv med et cykelstyrs-overskæg. Der er hk’eren, der ligner en mexicansk landevejsrøver. Måske er det noget med at dekonstruere det seksualiserede blik, som de ved, de bliver udsat for fra mændenes side. Måske er det bare et forsøg på at være sjov. Svaret og det falske overskæg blafrer i vinden.

9. Noget af det gode ved Tinder i København er, at man altid lige kan blive opdateret om den seneste udstilling på Louisiana, hvis man ikke lige har haft tid til at læse SøndagsPolitiken. Intet kombinerer nemlig dannelse og lækkerhed som et diskret portræt foran den seneste udstilling i Danmarks kulturradikale tempel. Den japanske kunster Kusama, der forleden tapetserede et helt udstillingsrum med gule og sorte pletter, er tilsyneladende et rent fluepapir for single-kvinder med en højere uddannelse.

Når nu kunsten skal benyttes til datingformål, er Louisiana alligevel et mere smagfuldt valg end stensøjlerne i den amerikanske arkitekts Peter Eisenmans holocaust-mindesmærke i Berlin, hvor denne skribent sædvanligvis bedriver sin lommesociologiske grundforskning.