Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank madplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Fiskefrikadeller m/ gulerodssalat
  • Biksemad
  • Squash og champignonlasagne
  • Krydderdunser m/ tzatziki
  • Sød kartoffelsuppe
  • Kyllingelår m/rødbedesalat
  • Tun med mangocreme

Tilbehør:

  • Kartoffel og ærtesalat
  • Rødbedesalat
  • Avocado- og cashew-salat

Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank madplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Fiskefrikadeller m/ gulerodssalat
  • Biksemad
  • Squash og champignonlasagne
  • Krydderdunser m/ tzatziki
  • Sød kartoffelsuppe
  • Kyllingelår m/rødbedesalat
  • Tun med mangocreme

Tilbehør:

  • Kartoffel og ærtesalat
  • Rødbedesalat
  • Avocado- og cashew-salat

Dag 1 - Fiskefrikadeller m/ gulerodssalat

  • 250-300 g hakket laksekød
  • Saft af en lime
  • 2 cm ingefær
  • 200 g courgette
  • 4 spsk. sesamfrø
  • 1-2 æg
  • Olie til stegning
  • 3 gulerødder
  • Saft fra en citron

Sådan gør du:
Skræl og riv ingefær. Riv courget og pres saften af den. Rør sammen med laksekød, sesamfrø og æg. Varm olie på en slip let-pande, form farsen til frikadeller og steg dem ved middel varme, til de er gyldne på begge sider. Server med gulerod, der er revet og blandet med citronsaft.

Dag 2 - Biksemad

  • 200 g kartofler
  • ½ løg
  • 2 gulerødder
  • 1 pastinak
  • 1 rødbede
  • 2 stilke bladselleri
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. krydderpeber
  • 1 tsk. kryddersalt
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 1 tsk. lys sirup
  • 1 håndfuld brøndkarse

Sådan gør du:
Skræl kartofler, løg, gulerødder, pastinak, bladselleri og rødbede og skær i tern. Varm en spsk. olivenolie ved middel varme. Steg løgene i et minut og kom kartofler, gulerødder, pastinak og bladselleri ved. Steg videre i 10 minutter, rør af og til. Krydr med salt og peber.  Varm på en anden pande olie ved middel varme og sauter rødbedeternerne i fem minutter. Kom balsamicoeddike og sirup ved og steg videre i fem minutter. Fordel kartoffelblandingen på to tallerkener, rødbedeblandingen ovenpå og top med brøndkarse.

Dag 3 - Squash og champignonlasagne

  • 3-4 lasagneplader
  • 2-3 store modne tomater
  • 2 spsk. cremefraiche 9 pct.
  • 1 tsk. karry
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. kryddersalt
  • ½ kop vand
  • ½  bakke champignon
  • ½  squash
  • 1 gulerod
  • ½ fennikel

Sådan gør du:
Blend hvidløg med tomater, cremefraihce, karry, kryddersalt og vand. Riv grøntsagerne groft. Læg skiftevis lasagneplader, grøntsagsmiks og sauce, så du afslutter med sauce på toppen. Bag lasagnen ved 180 grader i ca. 35 minutter. Spis friske grøntsager og grøn salat til.

Dag 4 - Krydderdunser m/ tzatziki

  • 250 g hakket kalv og flæsk
  • 1 gulerod
  • ½ løg
  • 1 lille rød chili
  • Saft af en lime
  • 30 g semisoltørrede tomater
  • 1 spsk. tørret timian
  • 1 tsk. allround krydderi
  • 1 tsk. krydderpeber
  • 2 æg    
  • 1 spsk. fintskåret frisk basilikum
  • 1-2 spsk. olie til stegning
  • ½ agurk
  • 3 fed hvidløg
  • 2 dl græsk yoghurt 2 pct.

Tomatsalat:

  • 4 store, modne tomater
  • 10 sorte oliven
  • 1 spsk. frisk basilikum
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. allround krydderi
  • 1 tsk. krydderpeber

Sådan gør du:
Hak gulerod, løg og chili fint. Før farsen med løg, gulerod, chili og limesaft. Bland fintsnittede soltørrede tomater i med timian, krydderier og æg. Form til frikadeller og steg dem gyldenbrune. Riv agurken groft og pres den fri for væde. Pres hvidløg og rør begge dele i yoghurten. Skær tomater i skiver. Fordel oliven, basilikum, olie, krydderi og peber over.

Dag 5 - Sød kartoffelsuppe

  • 200 g søde kartofler
  • 4 forårsløg
  • 3 stilke bladselleri
  • 1 pastinak
  • 1 grøn chili
  • 2 spsk. olie
  • 50 g kogte, grønne linser
  • 1 håndfuld kørvel
  • Saft af ½ citron
  • 1 tsk. allround krydderi
  • 1 tsk. krydderpeber

Sådan gør du:
Skræl kartofler og skær i stykker. Hak forårsløg groft og hak bladselleri. Skræl pastinak og skær i grove stykker. Hak chili. Varm olie i en gryde, kom kartoflerne i og steg dem et minuts tid ved høj varme. Tilsæt forårsløg, bladselleri, pastinak, chili, linser, kørvel, citronsaft samt krydderier og dæk med vand. Lad koge under låg i ca. 35 minutter, hvorefter suppen blendes.

Dag 6 - Kyllingelår m/rødbedesalat

  • 2 kyllingelår
  • ½ tsk. allround krydderi
  • ½ tsk. krydderpeber
  • 1 spsk. timian
  • 300 g skrællede rødbeder
  • 1 fed presset hvidløg
  • Saft af 1 appelsin
  • 1 tsk. olie
  • ½ tsk. allround krydderi
  • ½ tsk. krydderpeber
  • 150 g blandede svampe
  • 1 spsk. purløg

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 200 grader. Krydr kyllingelårene med allround krydderi, peber og timian og steg dem i ca. 45 minutter. Riv rødbederne groft, pres hvidløget og bland med appelsinsaft, olie og krydderier. Skær svampe i stykker og rist dem i ganske lidt olie i nogle minutter. Kom rødbedeblandingen på panden med klippet purløg og steg videre et par minutter. Kom garnituren i en skål, læg kyllingelårene ovenpå, pynt med persille og server.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Dag 7 - Tun med mangocreme

  • 2 tunbøffer a 150 g
  • 1 spsk. olie
  • ½ tsk. kryddersalt
  • ½ tsk. krydderpeber
  • lidt soja til pynt.
  • 1 moden mango
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk. olie
  • 2 dl kokosmælk
  • 1 tsk. kryddersalt
  • 1 tsk. krydderpeber
  • 1 hel fennikel
  • Olie til stegning
  • ½ tsk. kryddersalt
  • ½ tsk. krydderpeber

Sådan gør du:
Skær mango i tern. Skær løg fint. Hæld olie på en pande og varm mango og løg i et par minutter. Tilsæt kokosmælk samt salt og peber. Skru ned for varmen og lad det simre nogle minutter. Blend saucen. Skær fennikel i skiver på langs og svits dem et minut på hver side i olie. Drys med salt og peber. Steg bøfferne et minut på hver side og drys med krydderier. Anret fennikel på tallerkner, læg tun ovenpå og top med mangosauce. Pynt med soja.

TILBEHØR:

Kartoffel og ærtesalat

  • 300 g kogte kartofler
  • 200 g grønne ærter
  • 50 g rødløg
  • 2 tsk. thaikrydderi
  • Saft af en citron
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 knivspids wasabi pulver
  • 1 knivspids limepulver

Sådan gør du:
Halver kartoflerne, bland dem med friske ærter og skiveskåret løg. Bland dressingen i salaten, der serveres med det samme.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Rødbedesalat

  • 300 g skrællede rødbeder
  • 1 fed presset hvidløg
  • Saft af en appelsin
  • 1 tsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt og peber
  • 150 g champignoner
  • 1 spsk. purløg
  • 1 spsk. bredbladet persille

Sådan gør du:
Skær rødbeder i mundrette stykker og bland med presset hvidløg, appelsinsaft, olie, salt og peber. Skær svampe i kvarte og rist dem på en pande i lidt olie. Tilsæt rødbedeblandingen og steg videre et par minutter med klippet purløg og hakket bredbladet persille.

Avocado- og cashew-salat

  • 100 g avocado
  • 100 g røde druer
  • 200 g broccoli
  • 200 g fennikel
  • 20 g cashewnødder
  • 10 g citronsaft
  • 2 g salt

Sådan gør du:
Skær avocadoen i tern. Halvér druerne, skær broccoli i små buketter og fennikel i skiver. Bland det hele, drys med cashewnødder, salt og dryp med citronsaft.