Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme samt gratis opskrift og sundhedstips.

Hver uge leverer Lene Hansson opskrifter til syv aftensmåltider og hygge til weekenden her på BT PLUS:

Foråret er lige om hjørnet – og det er din høfeber også, det er nu du skal i gang med en kostændring, hvis du vil se om det kan gavne din høfeber! Det skal nemlig forberedes i god tid, inden sæsonen starter. Jeg har selv lidt af høfeber i mange år som yngre. Og var en fast kunde på apotekerne, for at købe spray, slimløsende middel, høfeberpiller, øjendråber m.m. Det var ikke en rar tid, til gengæld var den dyr!

Jeg fandt ud af, at hvis jeg undlod mejeriprodukter, kornprodukter og skar ned på kød, samt spiste salat til alle mine måltider, fik jeg det væsentligt bedre med høfeberen. I dag døjer jeg slet ikke og kombinerer min kost, så jeg har særligt fokus på ikke at blande stivelse og protein i et og samme måltid.

Når man lider af høfeber, så handler det om at slimhinderne er irriterede, det oprindelige problem stammer fra fordøjelsen, som også består af slimhinder. Det er også vigtigt at spise mange grønsager, godt hvis du kan drikke et stort glas friskpresset saft dagligt.

Her kan du se hvad du må blande og ikke blande i et og samme måltid, for at få en bedre fordøjelse, som også kan give en lindring i din høfeber og allergi.

Kostkombinationsskema

A) Proteinholdige fødevarer

Kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, hele æg, mælk, ost, yoghurt, ymer, A38, kvark, feta, sojaprodukter

B) Stivelsesholdige fødevarer
Brød, pasta, kiks, spaghetti, ris, kogte majs og kartofler, tørrede bønner og linser, couscous, falafel

C) Neutrale fødevarer
Salat, grøntsager, krydderurter. Fedtrige fødevarer: Oliven, avocado, nødder og kerner, fløde, smør, cremefraiche og æggeblomme

Kombiner gerne:
A+A+C

A+C

B+C

B+B+C

C+C

Kombiner ikke A+B

Ugens gratis opskrift: Varm kikærtesalat

2 personer 

Det skal du bruge:

  • 200 g udblødte kikærter
  • 1 tsk frisk timian
  • 2 forårsløg
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld friséesalat
  • ½ grønt æble
  • 2 spsk røde ribs (eller andre bær)
  • 2 avocadoer
  • Olie til stegning
  •  Evt. sorte sesamfrø til pynt.
Dressing:
  • 2 spsk dijonsennep
  • Saft af ½ citron
  • 4 spsk vand

Fremgangsmåde:

Kog kikærterne ca. 45 minutter. Lad dem køle af. (Du kan også købe dem færdigkorte). Hak timian og snit forårsløg meget fint. Pluk persille og friséesalaten fint. Skær æblet i mindre stykker.

Bland det hele sammen i en skål. Rør dressingen sammen og bland den i salaten. Steg salaten i lidt olie på en pande ved middel varme i et par minutter, til den er varm men ikke gennemstegt!

Flæk avocadoen, fjern stenen og skær den i tynde skiver. Anret dem oven på salaten i en lav skål. Pynt evt. med en stribe sorte sesamfrø.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her