Lene Hansson: Test din sundhed
Det giver god mening at leve sundt, for du kan forebygge et hav af livsstilssygdomme. Jeg har erfaret, at ved blot at ændre ganske få ting i din livsstil, kan man faktisk få det meget bedre.
Bl.a. har jeg set, at bare ved at drikke de anbefalede 2 liter vand dagligt ( i små slurke, ikke bælle!), får man en bedre fordøjelse og mere energi.
Herunder kan du teste din egen sundhed og se hvor du kan rette op, uden at du bliver fanatisk. Husk små skridt gælder også.
Sæt kryds ved det bogstav, der passer bedst på dig. A giver 1 point, B giver 2 point og C giver 3 point. Der er i alt 18 spørgsmål:
1. Jeg spiser 600 g frisk frugt og grønt
A Hver dag
B Et par gange om ugen
C Et par gange om måneden
2. Jeg spiser fisk og fiskepålæg
A 2-3 gange om ugen
B Ca. 1 gang om ugen
C Hver anden uge eller mindre
3. Jeg spiser fiberrigt – prioriterer grove korn- og risprodukter m.m.
A Altid
B Indimellem
C Spiser mest hvidt brød m.m.
4. Jeg spiser sukker, slik og chokolade og drikker sodavand
A Aldrig
B 1 gang om ugen
C 1-3 gange om måneden
5. Jeg spiser fedtfattigt
A Altid
B For det meste
C Sjældent
6. Jeg spiser kød
A 1-2 gange om ugen
B 2-4 gange om ugen
C Dagligt
7. Jeg spiser salat og grønt
A Hver dag
B Næsten hver dag
C Sjældent
8. Jeg drikker vand
A 2 liter om dagen.
B 1 liter om dagen
C Mindre end 1 liter om dagen
9. Jeg tygger min mad
A Grundigt før jeg synker
B Spiser for hurtigt
C Sluger min mad
10. Vægt
A Jeg er normalvægtig
B Jeg er 5-10 kg overvægtig
C Jeg er mere end 10 kg overvægtig
11. Rygning
A Jeg er ikke-ryger
B Jeg er festryger
C Jeg er ryger
12. Motion
A 3½ time pr. uge
B Mindre end 3 timer pr. uge
C Jeg dyrker ikke motion
13. Alkohol
A Jeg drikker ikke
B Jeg drikker 1-5 genstande pr. måned
C Jeg drikker 5-14 genstande pr. uge
14. Blodtryk
A Mit blodtryk er under 120/75
B Mit blodtryk er under 140/90
C Mit blodtryk er højere end 140/90
15. Medicin og sygdomme
A Jeg tager ikke medicin
B Jeg har taget medicin inden for de sidste 5 år
C Jeg tager medicin fordi jeg lider af en sygdom (fx diabetes, gigt, allergi m.m.)
16. Stress
A Jeg er ikke stresset
B Jeg har stresssymptomer
C Jeg er stresset
17. Vejrtrækning
A Jeg trækker vejret dybt ned i maven
B Jeg trækker vejret med brystkassen
C Jeg trækker vejret hurtigt
18. Søvn
A Jeg sover mindst 7 timer pr. nat
B Jeg vågner om natten
C Jeg har svært ved at falde i søvn og vågner om natten
Resultat:
18 – 25 point: du lever sundt.
26 – 40 point: du kan rette op på visse ting i din livsstil, kig især på indtaget af fibre, grønt og væske samt motion.
41 – 54 point: Du bør ændre radikalt på madvaner, sovemønstre, motion og i det hele taget din indstilling omkring dit liv og helbred.
Ugens gratis opskrift
Hellefisk med granatæble (2 personer)
Ingredienser:
300 g hellefisk
Marinade:
1 stilk citrongræs
½ tsk sennepspulver (eller ½ tsk dijonsennep)
2 spsk olivenolie
2 spsk hakkede hasselnødder (eller mandler)
2 spsk hakkede, friske urter, f.eks. persille,
oregano og citronmelisse
Dressing:
1 granatæble
2 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
1 spsk olivenolie
½ skalotteløg
1 spsk hvid balsamico
1 spsk karse
½ tsk salt
½ tsk krydderpeber
Sådan gør du: Bland først marinaden: Skær citrongræs fint i små ringe, læg dem i en skål, og bland dem med sennepspulver, olie, nødder og urter. Læg fisken i marinaden, og sæt skålen i køleskabet i ca. 1 time.
Lav imens dressingen: Tag kernerne ud af granatæblet ved først at banke på æblet med en træske. Så løsner kernerne sig nemmere.
Skær derefter granatæblet halvt over, og tag kernerne ud med en ske. Hak skalotteløget fint. Bland nu granatæblekernerne med løg, hyldeblomstsaft, olie, balsamico, karse, salt og peber. Stil blandingen til side.
Grill fisken i ca. 3 minutter på hver side, tag den af grillen, og anret den på tallerkner med dressingen omkring.
Hvad er PLUS? Læs mere her eller ring 33 75 24 00 for hjælp
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele med - klik her
Mest læste
-
Guide: Undgå lungesygdommen KOL
19 kr. -
Guide: Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte
19 kr. -
Ny viden: Sådan undgår du den frygtelige KOL
15 kr. -
TURBOKUR: Tab dig 3 kilo på 7 dage
21 kr. -
Lene Hansson: Lider du af lavt stofskifte?
-
Ny diæt: Sådan lever du med irriteret tyktarm
19 kr. -
Sorgen skadede Maria Hirses hjerte
-
Kendte kvinder på 50+: 'Sådan holder vi os smukke'
19 kr. -
Få din drømmekrop med CrossFit
15 kr. -
Guide: Sådan app'er du dig sundere
19 kr. -
PAS PÅ: Flåterne er over os
19 kr. -
Få eksperternes råd: Sådan sover du godt
19 kr. -
Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe
15 kr. -
Guide: Sådan får du bedre trådløst netværk
19 kr. -
Guide: Passer du sammen med din partner?
19 kr.






