Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Læs også Lene Hanssons ugentlige kostplan:

Når jeg kostvejleder, prøver jeg at få mine klienter til at spise en del raw food, dvs. grønsager der ikke er varmebehandlede. Der er nemlig flere næringsstoffer i når maden ikke er opvarmet. Desuden sætter jeg fokus på at man vælger forskelligfarvede grønsager, der på hver sin måde, styrker kroppen. Prøv at se her:

Grøn: Forebyg for tidlig alderdom med spinat

Spinat er en etårig plante, som er i familie med beder. Plantens blade bruges som grøntsag, hvori der er et særligt højt indhold af A-, C- og K-vitamin samt mineralerne kalium, calcium og jern. Ud over et højt indhold af antioxidanter som C- og E-vitaminer og ß-caroten, findes i spinat også phytokemikalier, som menes at have endnu kraftigere antioxidantfunktion og dermed flere sundhedsfremmende egenskaber end antioxidanterne.

Antioxidanter sættes i forbindelse med at styrke vores immunforsvar samt at yde beskyttelse for kroppens celler og dermed forebygge mod fx blodpropper og kræft. Phytokemikalier findes i alle frugter og grøntsager. De fungerer som farvepigment og beskytter mod solens stråler samt mod angreb fra bl.a. svampe og bakterier. Antioxidanternes sundhedsfremmende virkning skyldes deres evne til at neutralisere skadelige frie radikaler. Frie radikaler sættes dog også i forbindelse med vores aldringsproces, hvorfor det af flere forskere er foreslået, at en kost rig på antioxidanter og særligt phytokemikalier, skal kunne sænke aldringsprocesser.

Forskerne James A. Joseph og hans 6 kolleger fra Boston, Massachusetts og Denver (Colorado), lod ældre kvinder spise henholdsvis jordbær, spinat og blåbær, der alle har et højt indhold af phytokemikalier, og opdagede, at kunne forsinke eller helt at fjerne aldersrelaterede svækkelser i centralnervesystemet, herunder hukommelsen, og nervebanerne. Samme resultater er blevet fundet i andre forsøg med lignende fødevarer. Dette giver stærk indikation af, at spinat, som er rig på phytokemikalier, kan forebygge og forbedre tidlig forekomst af naturlige aldringsprocesser.

Orange: Styrk dit immunforsvar med søde kartofler

Batat, eller den søde kartoffel, stammer oprindeligt fra Sydamerika. Den tilhører snerlefamilien og er en fjernt beslægtet med den almindelige kartoffel. Den søde kartoffel saftigere end den almindelig kendte kartoffel og er endvidere langt mere sød pga. et relativt højt indhold af sukkerarter. Som kartoflen er det planetens knolde, som spises – og i køkkenet kan den anvendes på samme måde som kartoflen. Bataten er oftest gul eller rødlig, hvilket skyldes et relativt højt indhold af ß-caroten, der virker som farvestof. ß-caroten omdannes i vores krop til A-vitamin, som er både vigtigt for immunforsvaret, huden, forplantningsevnen samt øjnene (især nattesynet).

Hvis vi mangler A-vitamin, kan hjernen ikke ved svag belysning danne det lysfølsomme pigment, som skaber billeder. Så uden dette pigment vil man stort set være blind i mørke – natteblindhed. Man kan dog vinde nattesynet tilbage ved at spise tilstrækkelig A-vitamin eller kost rigelig på ß-caroten, som farvede frugter og grøntsager, herunder den søde kartoffel. ß-caroten virker desuden som antioxidant, hvilket oftest sættes i forbindelse med forebyggelse af kræft. Ved Yale Universitetets medicinske fakultet har forskerne Susan Taylor Mayne og kolleger opdaget, at en kost bestående af fødevarer rige på ß-carotener, kan beskytte ikke-rygere mod lungekræft. Forsøget blev startet pga. der hvert år rapporteres om 22.000 ikke-rygere, som hvert år dør af lungekræft i USA.

Læs mere her...

Gul: Få en sund fordøjelse med ananas

Ananas stammer fra Sydamerika. Den vokser på en kraftig staude og ikke på en palme, som mange ellers tror. Ananas indeholder hovedsageligt A-, E- og Cvitaminer samt mineralerne kalium, calcium, fosfor og magnesium, der er vigtige byggestene for kroppen. Ananas indeholder et fordøjelsesenzym, bromelain, som fremmer kroppens fordøjelse – især af protein. Stokken i midten har særlig store mængder heraf, hvorfor det kan anbefales at spise denne. Adskillige videnskabelige undersøgelser af enzymet peger på, at det ud over at fremme fordøjelsen desuden sætter kroppen i meget bedre stand til at modstå smerter, infektioner og betændelsestilstande. Dette bekræftes i rapporten "Pennsylvania Medical Journal" af Abraham Cohen, M.D., og Joel Goldman, M.D.

Rød: Styrk dit blodtryk med rødbede

Ifølge Hjerteforeningen har hver 20. dansker forhøjet blodtryk, hvilket vil sige mindst 750.000 danskere har forhøjet blodtryk. Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension.

Nogle tror, at blodtrykket er normalt, hvis blot det systoliske blodtryk er mindre end 100 éns alder. Det er gammel overtro. Forhøjet blodtryk er defineret som et blodtryk, der vedvarende er højere end 140/ 90 mmHg. I alle frugter og grøntsager findes nitrat, da dette er centralt for deres vækst. Særligt rødbeden har et højt indhold heraf, og der opstillet flere hypoteser om, at denne vegetabilsk tilgængelige nitrat, kan være blodtryksænkende.

Når nitat oxideres i kroppen menes det nemlig at udvide karrene, således at blodet pumpes bedre rundt. 13 forskere fra London; Andrew J. Webb og kolleger; undersøgte dette ved at lade 14 raske personer drikke enten 500 ml rødbedesaft eller vand i løbet af 30 min. Herefter målte de personernes blodtryk hver 15.m, helt op til 24 timer efter. Hos dem, der havde drukket rødbedesaften faldt blodtrykket betydeligt helt op til 24 timer efter - samtidig med at nitrat i blodet steg. Der er derfor stor sandsynlighed for, at indtag af nitratholdige grøntsager, som rødbede, spinat, fennikel og selleri, kan være en simpel og billig vej til at bevare et sundt blodtryk.

Ugens tip: Når du opbevarer grønsager, så sørg for at du lægge de grønne i en skuffe og de røde/gule/orange i en anden skuffe i køleskabet. Ved at gøre dette, modvirker du for hurtig modning. Det er også en god idé at pakke grøntsagerne om. Få gulerødderne ud af plastposen og over i en papirpose og få plast-emballagen af brocollien og squashen. Det er bedst at rense salaten for jordbakterier med det samme. Et helt salathoved opbevares bedst i køleskabet i en lukket beholder med en rist i bunden. Salathovedet placeres oven på risten og der kommes lidt vand i beholderen under risten. På den måde kan et salathoved holde sig friskt og sprødt i en uges tid. Frugt og grønt opbevares på hver sin hylde eller skuffe i køleskabet.

Ugens gratis opskrift

Falafler (2 personer)

- 180 g kogte kikærter fra dåse (3/4 del dåse, resten kan anvendes i en salat)
- 1½ spsk basilikum
- 1½ fed hvidløg
- ½ spsk spidskommen
- ½ spsk rosen paprika
- ¼ rød piri piri chili (lille rød chili) eller ½ tsk tørret chili
- 2 spsk hvedemel
- 1 spsk olie
- 4 spsk olie til stegning

Fremgangsmåde: Kom alle ingredienserne i en blender, og blend til en jævn masse. Form 8 små kødboller. Varm olien op ved middel varme på en stegepande, og steg falaflerne ca. 5 minutter på hver side, til de er gyldne.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her