Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og

Hvis du går og skranter og hiver alle sygdomme til dig, er du måske stresset uden at vide det. Stress er en slags usynlig tilstand, sygdom vil nogen kalde den, som modvirker, at du er helt på toppen. Og når du ikke er helt på toppen, bliver det også svært at holde vægten eller at slanke sig. For når du er stresset, holder kroppen på både fedt og væske - og immunsystemet er hårdt under pres.

Når vi er stressede, udskiller binyrerne en række hormoner for bedre at kunne klare situationen og forberede kroppen til enten at flygte eller kæmpe. Din krops celler tror, at du er en i en ‘liv eller død’-situation. Dine binyrer kører på højtryk og udskiller adrenalin, noradrenalin, aldosteron og kortisol.

Adrenalin og noradrenalin får din  puls til at stige, blodkar og lungevæv til at udvide sig og hjernen til at fokusere bedre. Det sker for at skærpe dine sanser og gøre kroppen klar til en fysisk anstrengelse.

Aldosteron kontrollerer natrium- og kaliumbalancen i blodet samt i dine celler og væv, og det har betydning for din væskebalance. Jo mere aldosteron, der udskilles, jo mere salt tilbageholdes i kroppen. Salt binder vand, og det giver en øget væskeophobning i kroppen. Derfor tager mange på, når de er stressede. Øget væske i kroppen er også en slags overlevelsesmekanisme. Jo mere væske jeg har i kroppen, jo længere kan jeg overleve, hvis jeg kommer for langt væk fra mit territorie. Årsagerne til disse mekanismer skal findes helt tilbage til, da mennesket var et vildtlevende dyr. For selvom vi i dag lever i et civiliseret samfund, så har vi stadig visse urinstinkter i os. Stress og de relaterede automatiske mekanismer, følger med os, uanset hvilket århundrede vi lever i.

Kortisol har flere funktioner i kroppen - både positive og negative. Kroppen kan ikke fungere uden kortisol - men for meget har en ødelæggende effekt. Hormonets primære formål er at regulere stofskiftet og sørge for tilpasse immunforsvaret. Men for store mængder kortisol får blandt andet blodårerne til at trække sig sammen i visse områder af kroppen - blandt andet omkring tarmene, hvilket kan påvirke din fordøjelse negativ. Mindre blod omkring tarmene gør, at de ikke arbejder så effektivt med at nedbryde maden - og derfor risikerer vi forstoppelse. Kortisol sørger også for at blodtrykket stiger, så der kommer blod til musklerne, som vi skal bruge, når vi løber eller slås. Det giver en øget appetit, og derfor kan det være svært at tabe sig eller blot holde vægten - fordi vi jo reelt ikke hverken løber eller slås, som den stressede krop tror, at vi skal.

Presset på kroppen påvirker også immunforsvaret, der bliver svagere, når vi er stressede. Vi mister nemlig en masse vigtige vitaminer og mineraler, når hormonerne pumper rundt i kroppen - og det slider på cellerne. Samtidig er det svært for kroppen at danne nye immunforsvarsceller, der kan holde kroppen fri for sygdom.

Hvis vi bliver ved med at være stressede, så det bliver en kronisk tilstand, stimuleres appetitten endnu mere og vi får meget lyst til hurtigt optagelige kulhydrater, f.eks. sukker, slik, chokolade, hvidt brød m.m. samt alkohol.  Disse former for simple sukkerarter optages hurtigt i vores blod, men da vi sjældent forbrænder dem, via fysisk anstrengelse, lagrer de sig som fedt på kroppen. Særligt giver det en øget lagring af fedt i maveregionen.
Stress og sukker er en dårlig cocktail! Men det er det, kroppen skriger efter. Problemet er, at sukkeret faktisk også stresser cellerne, og så er vi låst fast i en dårlig spiral af afhængighed, der på et tidspunkt vil udmatte kroppen så meget, at den bliver syg.

Hvad kan vi gøre mod stress? Rent kostmæssigt er det et must at drikke 2-2,5 liter rent vand dagligt. Det kan modvirke væskeophobninger. Drop stimulanser som koffein, alkohol og sukker. Har du lyst til sødt, så spis naturens eget i form af frugt. Drik lakridste, der også har en vis sødme i sig. Spis fuldkornsprodukter, der mætter og indeholder vigtige fibre. Fibre er med til at give en god blodsukkerbalance, det er nødvendigt for at få stressen ud af kroppen. Der er også mange fibre i grøntsager, og disse fibre er med til at give tarmbakteriefloraen noget at bygge sine sunde bakterier med. Hvis du dagligt kan drikke et glas mælkesyregæret saft, eller grøntsagssaft med Vita Biosa i (probiotika), vil du kunne mærke, at du får en bedre fordøjelse og derved også modvirke stress.


Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og

Hvis du går og skranter og hiver alle sygdomme til dig, er du måske stresset uden at vide det. Stress er en slags usynlig tilstand, sygdom vil nogen kalde den, som modvirker, at du er helt på toppen. Og når du ikke er helt på toppen, bliver det også svært at holde vægten eller at slanke sig. For når du er stresset, holder kroppen på både fedt og væske - og immunsystemet er hårdt under pres.

Når vi er stressede, udskiller binyrerne en række hormoner for bedre at kunne klare situationen og forberede kroppen til enten at flygte eller kæmpe. Din krops celler tror, at du er en i en ‘liv eller død’-situation. Dine binyrer kører på højtryk og udskiller adrenalin, noradrenalin, aldosteron og kortisol.

Adrenalin og noradrenalin får din  puls til at stige, blodkar og lungevæv til at udvide sig og hjernen til at fokusere bedre. Det sker for at skærpe dine sanser og gøre kroppen klar til en fysisk anstrengelse.

Aldosteron kontrollerer natrium- og kaliumbalancen i blodet samt i dine celler og væv, og det har betydning for din væskebalance. Jo mere aldosteron, der udskilles, jo mere salt tilbageholdes i kroppen. Salt binder vand, og det giver en øget væskeophobning i kroppen. Derfor tager mange på, når de er stressede. Øget væske i kroppen er også en slags overlevelsesmekanisme. Jo mere væske jeg har i kroppen, jo længere kan jeg overleve, hvis jeg kommer for langt væk fra mit territorie. Årsagerne til disse mekanismer skal findes helt tilbage til, da mennesket var et vildtlevende dyr. For selvom vi i dag lever i et civiliseret samfund, så har vi stadig visse urinstinkter i os. Stress og de relaterede automatiske mekanismer, følger med os, uanset hvilket århundrede vi lever i.

Kortisol har flere funktioner i kroppen - både positive og negative. Kroppen kan ikke fungere uden kortisol - men for meget har en ødelæggende effekt. Hormonets primære formål er at regulere stofskiftet og sørge for tilpasse immunforsvaret. Men for store mængder kortisol får blandt andet blodårerne til at trække sig sammen i visse områder af kroppen - blandt andet omkring tarmene, hvilket kan påvirke din fordøjelse negativ. Mindre blod omkring tarmene gør, at de ikke arbejder så effektivt med at nedbryde maden - og derfor risikerer vi forstoppelse. Kortisol sørger også for at blodtrykket stiger, så der kommer blod til musklerne, som vi skal bruge, når vi løber eller slås. Det giver en øget appetit, og derfor kan det være svært at tabe sig eller blot holde vægten - fordi vi jo reelt ikke hverken løber eller slås, som den stressede krop tror, at vi skal.

Presset på kroppen påvirker også immunforsvaret, der bliver svagere, når vi er stressede. Vi mister nemlig en masse vigtige vitaminer og mineraler, når hormonerne pumper rundt i kroppen - og det slider på cellerne. Samtidig er det svært for kroppen at danne nye immunforsvarsceller, der kan holde kroppen fri for sygdom.

Hvis vi bliver ved med at være stressede, så det bliver en kronisk tilstand, stimuleres appetitten endnu mere og vi får meget lyst til hurtigt optagelige kulhydrater, f.eks. sukker, slik, chokolade, hvidt brød m.m. samt alkohol.  Disse former for simple sukkerarter optages hurtigt i vores blod, men da vi sjældent forbrænder dem, via fysisk anstrengelse, lagrer de sig som fedt på kroppen. Særligt giver det en øget lagring af fedt i maveregionen.
Stress og sukker er en dårlig cocktail! Men det er det, kroppen skriger efter. Problemet er, at sukkeret faktisk også stresser cellerne, og så er vi låst fast i en dårlig spiral af afhængighed, der på et tidspunkt vil udmatte kroppen så meget, at den bliver syg.

Hvad kan vi gøre mod stress? Rent kostmæssigt er det et must at drikke 2-2,5 liter rent vand dagligt. Det kan modvirke væskeophobninger. Drop stimulanser som koffein, alkohol og sukker. Har du lyst til sødt, så spis naturens eget i form af frugt. Drik lakridste, der også har en vis sødme i sig. Spis fuldkornsprodukter, der mætter og indeholder vigtige fibre. Fibre er med til at give en god blodsukkerbalance, det er nødvendigt for at få stressen ud af kroppen. Der er også mange fibre i grøntsager, og disse fibre er med til at give tarmbakteriefloraen noget at bygge sine sunde bakterier med. Hvis du dagligt kan drikke et glas mælkesyregæret saft, eller grøntsagssaft med Vita Biosa i (probiotika), vil du kunne mærke, at du får en bedre fordøjelse og derved også modvirke stress.