Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.


Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:

I min kostklinik ser jeg dagligt klienter, jeg kunne mistænke for at være belastet af tungmetaller. Og mine egne problemer med allergi som yngre, forsvandt da jeg fik min “sølvplomber” udskiftet!

Men hvad er tungmetaller egentlig - og skal vi undgå dem for enhver pris?

Der er ingen entydig definition af ordet tungmetal. Kemikere definerer dog ofte tungmetaller som de metaller, der har større massefylde end jern, altså over 7,86 g/cm3. Læger medtager visse giftige letmetaller under begrebet tungmetaller, men i moderne videnskab er man mere gået over til at anvende begrebet "toksiske metaller". Toksisk betyder giftig.

Tungmetaller findes i naturen, hvor de har forskellige funktioner. En del af tungmetallerne, f.eks. kobber, er vigtige for kroppens funktioner og for vores overlevelse. Sådanne tungmetaller kaldes essentielle. Dog er essentielle tungmetaller også giftige i for store mængder. Visse tungmetaller, f.eks. kviksølv, bly og cadmium, har ikke nogen gavnlig virkning for mennesker og giver anledning til bekymring på grund af deres store giftige virkning.

Udsættes vi for større mængder tungmetaller, end vores krop har brug for og kan udskille, så vil der ske ophobning heraf – hvilket på længere sigt forårsager forgiftning og sygdom. Tungmetallerne binder sig bl.a. til kroppens svovlholdige enzymer, som bliver inaktive og derefter mangler i f.eks. stofskiftet.

Vi udsættes for en masse usynlige stoffer hver dag, som kan ophobe sig og dermed forgifte vores kroppe. Vi oplever det i den mildeste form som:

  • Træthed
  • Ubehag
  • Nedsat immunforsvar
  • Øget stressfølsomhed
  • Humørsvingninger m.m.

Endvidere danner tungmetallerne frie radikaler, som er giftige for kroppen, hvis kroppen mangler kapacitet til at neutralisere disse stoffer ved hjælp af antioxidanter. Ubalance mellem de frie radikaler og kroppens forsvar i form af antioxidanter kan medføre mange symptomer både af psykisk og fysisk karakter, og kan i sidste ende føre til alvorlige sygdomme.

Kilder til optagelse af tungmetaller

Menneskets aktiviteter såsom minedrift, metalbearbejdning og afbrænding af fossile brændsler gør, at der i dag findes store mængder frie tungmetaller, som ikke indgår i naturlige faste forbindelser. Dette betyder, at tungmetallerne bl.a. bliver optaget af planter og dyr og ender i fødevarer og drikkevand samt i den luft, vi indånder.

Vi bliver altså ikke kun forgiftet via vores kost. Her kan du se, hvilke andre kilder der er til, at vi enten indånder eller indtager tungmetaller, der kan skade vores helbred:

  • Amalgam, der anvendes til plomber i tænderne, er sammensat af kviksølv (ca. 43-54 %), sølv (ca. 20-35 %), tin eller kobber (ca. 10 %) og zink (ca. 2 %).
  • Kviksølv (og andre tungmetaller) i luften fra kremering af døde mennesker.
  • Vacciner indeholdt tidligere det kviksølvholdige konserveringsmiddel Thimerosal. Det er i nyere tid udfaset i de fleste vacciner i de nordiske lande, men er ofte erstattet af aluminiumsforbindelser, der ligeledes kan være skadelige.
  • Affaldsstoffer fra bl.a. bilos og industrivirksomhed.
  • Tobak indeholder kviksølv, kobber, arsenik, nikkel, zink, bly, antimon og endda guld.
  • Vand fra plastikflasker indeholder 10-100 gange så store mængder antimon som vand direkte fra kilden eller hanen.
  • Kosmetik m.m. kan også indeholde tungmetaller, f.eks. bly i øjensminke og aluminium i deodoranter.
  • Sølvpapir til madpakken og husholdningen menes at afgive tungmetaller i maden, brug derfor pergament papir i stedet.

Tungmetalbelastning medfører ubalancer i kroppen og kan give både fysiske og psykiske symptomer:

  • Abnorm træthed
  • Angst, indre uro, stressfølsomhed
  • Søvnforstyrrelser
  • Manglende koncentrationsevne/dårlig hukommelse
  • Nedsat indlæringsevne
  • Synsforstyrrelser
  • Kolde hænder og fødder
  • Hovedpine
  • Depression
  • Svimmelhed
  • Muskel- og ledsmerter
  • Hudområder med unormal følsomhed
  • Rystelser
  • Fordøjelsesforstyrrelser og blærebetændelse
  • Kroniske bihuleinfektioner
  • Allergiske problemer
  • Hormonelle ubalancer
  • Øget spyt- og svedafsondring

Hvor mange af symptomerne lider du af?

Kroniske sygdomme på grund af tungmetaller

Der er mistanke om, at den stigning der er i mere alvorlige sygdomme som alzheimer, parkinson, kræft, sclerose m.m., bla. kan skyldes de kemikalier og tungmetaller, som vi udsættes for gennem miljøet.

En afbalanceret livsstil med periodevise detoxforløb vil kunne forebygge ophobning og til dels hjælpe kroppen af med ophobede tungmetaller. Svært forgiftede patienter bør dog altid søge lægehjælp med særlig ekspertise i diagnosticering og behandling af tungmetalforgiftning.

Generelt afgiftende fødevarer hhv. kosttilskud over for tungmetalbelastning/-forgiftning er:

  • Chlorella
  • Koriander (kinesisk persille/cilantro)
  • Ramsløg
  • Kombucha-svamp
  • C-vitamin
  • Antioxidanter (bl.a. A-, C- og E-vitamin)
  • Svovlholdig mad (f.eks. æg, løg, hvidløg og porrer)
  • Sunde fedtstoffer (omega 3 mm)

Derudover er det en god idé at svede tungmetaller ud ved hjælp af sauna og svedbade.


Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:

I min kostklinik ser jeg dagligt klienter, jeg kunne mistænke for at være belastet af tungmetaller. Og mine egne problemer med allergi som yngre, forsvandt da jeg fik min “sølvplomber” udskiftet!

Men hvad er tungmetaller egentlig - og skal vi undgå dem for enhver pris?

Der er ingen entydig definition af ordet tungmetal. Kemikere definerer dog ofte tungmetaller som de metaller, der har større massefylde end jern, altså over 7,86 g/cm3. Læger medtager visse giftige letmetaller under begrebet tungmetaller, men i moderne videnskab er man mere gået over til at anvende begrebet "toksiske metaller". Toksisk betyder giftig.

Tungmetaller findes i naturen, hvor de har forskellige funktioner. En del af tungmetallerne, f.eks. kobber, er vigtige for kroppens funktioner og for vores overlevelse. Sådanne tungmetaller kaldes essentielle. Dog er essentielle tungmetaller også giftige i for store mængder. Visse tungmetaller, f.eks. kviksølv, bly og cadmium, har ikke nogen gavnlig virkning for mennesker og giver anledning til bekymring på grund af deres store giftige virkning.

Udsættes vi for større mængder tungmetaller, end vores krop har brug for og kan udskille, så vil der ske ophobning heraf – hvilket på længere sigt forårsager forgiftning og sygdom. Tungmetallerne binder sig bl.a. til kroppens svovlholdige enzymer, som bliver inaktive og derefter mangler i f.eks. stofskiftet.

Vi udsættes for en masse usynlige stoffer hver dag, som kan ophobe sig og dermed forgifte vores kroppe. Vi oplever det i den mildeste form som:

  • Træthed
  • Ubehag
  • Nedsat immunforsvar
  • Øget stressfølsomhed
  • Humørsvingninger m.m.

Endvidere danner tungmetallerne frie radikaler, som er giftige for kroppen, hvis kroppen mangler kapacitet til at neutralisere disse stoffer ved hjælp af antioxidanter. Ubalance mellem de frie radikaler og kroppens forsvar i form af antioxidanter kan medføre mange symptomer både af psykisk og fysisk karakter, og kan i sidste ende føre til alvorlige sygdomme.

Kilder til optagelse af tungmetaller

Menneskets aktiviteter såsom minedrift, metalbearbejdning og afbrænding af fossile brændsler gør, at der i dag findes store mængder frie tungmetaller, som ikke indgår i naturlige faste forbindelser. Dette betyder, at tungmetallerne bl.a. bliver optaget af planter og dyr og ender i fødevarer og drikkevand samt i den luft, vi indånder.

Vi bliver altså ikke kun forgiftet via vores kost. Her kan du se, hvilke andre kilder der er til, at vi enten indånder eller indtager tungmetaller, der kan skade vores helbred:

  • Amalgam, der anvendes til plomber i tænderne, er sammensat af kviksølv (ca. 43-54 %), sølv (ca. 20-35 %), tin eller kobber (ca. 10 %) og zink (ca. 2 %).
  • Kviksølv (og andre tungmetaller) i luften fra kremering af døde mennesker.
  • Vacciner indeholdt tidligere det kviksølvholdige konserveringsmiddel Thimerosal. Det er i nyere tid udfaset i de fleste vacciner i de nordiske lande, men er ofte erstattet af aluminiumsforbindelser, der ligeledes kan være skadelige.
  • Affaldsstoffer fra bl.a. bilos og industrivirksomhed.
  • Tobak indeholder kviksølv, kobber, arsenik, nikkel, zink, bly, antimon og endda guld.
  • Vand fra plastikflasker indeholder 10-100 gange så store mængder antimon som vand direkte fra kilden eller hanen.
  • Kosmetik m.m. kan også indeholde tungmetaller, f.eks. bly i øjensminke og aluminium i deodoranter.
  • Sølvpapir til madpakken og husholdningen menes at afgive tungmetaller i maden, brug derfor pergament papir i stedet.

Tungmetalbelastning medfører ubalancer i kroppen og kan give både fysiske og psykiske symptomer:

  • Abnorm træthed
  • Angst, indre uro, stressfølsomhed
  • Søvnforstyrrelser
  • Manglende koncentrationsevne/dårlig hukommelse
  • Nedsat indlæringsevne
  • Synsforstyrrelser
  • Kolde hænder og fødder
  • Hovedpine
  • Depression
  • Svimmelhed
  • Muskel- og ledsmerter
  • Hudområder med unormal følsomhed
  • Rystelser
  • Fordøjelsesforstyrrelser og blærebetændelse
  • Kroniske bihuleinfektioner
  • Allergiske problemer
  • Hormonelle ubalancer
  • Øget spyt- og svedafsondring

Hvor mange af symptomerne lider du af?

Kroniske sygdomme på grund af tungmetaller

Der er mistanke om, at den stigning der er i mere alvorlige sygdomme som alzheimer, parkinson, kræft, sclerose m.m., bla. kan skyldes de kemikalier og tungmetaller, som vi udsættes for gennem miljøet.

En afbalanceret livsstil med periodevise detoxforløb vil kunne forebygge ophobning og til dels hjælpe kroppen af med ophobede tungmetaller. Svært forgiftede patienter bør dog altid søge lægehjælp med særlig ekspertise i diagnosticering og behandling af tungmetalforgiftning.

Generelt afgiftende fødevarer hhv. kosttilskud over for tungmetalbelastning/-forgiftning er:

  • Chlorella
  • Koriander (kinesisk persille/cilantro)
  • Ramsløg
  • Kombucha-svamp
  • C-vitamin
  • Antioxidanter (bl.a. A-, C- og E-vitamin)
  • Svovlholdig mad (f.eks. æg, løg, hvidløg og porrer)
  • Sunde fedtstoffer (omega 3 mm)

Derudover er det en god idé at svede tungmetaller ud ved hjælp af sauna og svedbade.