Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:
Mange hjertepatienter får ingen eller kun lidt hjælp, når det drejer sig om kostråd, alternativ hjælp/behandling, kosttilskud og mentale redskaber til enten at forbedre deres tilstand eller endda kurere et hjerteproblem. Jeg taler af erfaring, da jeg selv har haft en meget alvorlig hjertesygdom tæt inde på livet. Og deraf utallige besøg og undersøgelser på flere hospitaler i Danmark. Min sygdom, som jeg ikke selv vil betegne som ”en sygdom” men en midlertidig ubalance, er ikke længere en udfordring for mig. Og det er, fordi jeg selv har gjort en masse sundt med min livsstil . Det betyder dog ikke, at alle selv kan bedre deres hjerteproblemer og sygdomme. Lægerne og kirurgerne er uundværlige, men man kan altså selv gøre en hel del for i det mindste at få det bedre.
I 2009 opdagede en hjertelæge ved en tilfældighed, at jeg havde en anderledes konstruktion i min aortaklap. Det voldte mig intet besvær, og jeg havde aldrig opdaget det, hvis ikke det var for en helbredsundersøgelse på Hamlet. Lægen fortalte mig, at jeg skulle komme igen et år efter til en rutineundersøgelse for at se, om åbningen af hjerteklapperne i aorta evt. var blevet mindre pga. forkalkning eller fortykning. Han kunne ikke se, om det var det ene eller det andet. Min reaktion var, at jeg valgte at prioritere mit liv anderledes end tidligere, bl.a. ville jeg skilles og flytte. Årsagerne var bl.a. at jeg var meget stresset i mit ægteskab, og jeg var helt sikker på, at stress ikke er godt, når man har noget med hjertet.
Efter skilsmissen og flytningen tog jeg igen på Hamlet for at få en ny undersøgelse. Jeg ville se om dette endnu større pres, som både skilsmisse og flytning havde været, havde forårsaget noget mere dårligt til mit hjerte. Jeg kunne ikke selv mærke nogen forskel.
Undersøgelsen på Hamlet viste en meget slem forværring. Mit aortahul var på bare 10 måneder meget forsnævret og hjertet forstørret. Jeg blev herefter sendt til Gentoftes hjerteafdeling til yderligere undersøgelser. Efter undersøgelserne ville de operere mig og give mig nye hjerteklapper. Jeg valgte det fra og fik en ”second opinion” på Rigshopsitalet. De gav dog samme dom. Jeg valgte også det fra, da jeg mente, at da jeg havde gjort mig selv syg på 10 måneder, kunne jeg også få det healet på 10 måneder.
Min kost var i orden, men på trods af dette, havde jeg et alt for højt kolesteroltal. Det var næsten 8! Selvom jeg ikke rørte animalske produkter eller mejerprodukter og dyrkede fitness 3 gange om ugen, virkede det modsat! Jo mere fedt jeg skar fra, jo højere kolesterol.
Alt dette gav mig stof til eftertanke! Jeg kunne se, at det havde noget med stress at gøre, når man fik et højt kolesteroltal. Kunne stress også have noget at gøre med, at jeg havde udviklet en hjertesygdom. Hjertelægerne og kirurgerne sagde: “Nej, stress har ikke noget med det at gøre, eller nej, kost har ikke noget med det at gøre”…. Det gik op for mig, at man ikke ser krop og psyke som en enhed!
I dag har jeg skrevet en bog om min erfaring. ”Min hjertesag” er også en biografi over mit liv. Og den fortæller på mange måder historien om, hvorfor jeg egentlig fik min hjertediagnose og hvordan deb mentale historie også sidder i den fysiske krop.
”Hvad psyken undertrykker, udtrykker kroppen” - så let kan det siges. Jeg synes, at det giver god mening at se på mennesket som et helt menneske. Og når vi er syge, f.eks. i hjertet, så er der også en psykisk historie, der ”trykker”. For at blive rask er det altså både kosten, motionen og psyken, der skal arbejdes med.
I dag har jeg mange hjertepatienter i min kostklinik. De kommer, fordi de har læst min bog eller har hørt om min historie og erfaring. Jeg har mange patienter, der bl.a. har hjertearytmi - en fællesbetegnelse for en stor gruppe forstyrrelser i hjertets elektriske system, hvor hjertet kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Behandlingen, som afhænger af den udløsende årsag og typen af arytmi, er oftest medicin, overbrænding inde i hjertet via de store blodårer er nu mere almindeligt brugt (kateterablation) og/eller pacemaker.
Jeg påstår ikke, at det kan undværes. Men jeg vil bare sige, at de patienter, jeg har haft til kostvejledning, har alle fået meget bedre energi, færre uregelmæssigheder med hjertet, ingen ekstra slag eller for få slag pr. minut samt et bedre psykisk liv uden angst for ”hvornår det næste anfald” kommer.
Kostvejledning kan svare sig. Og særligt vigtigt er fokus på hvor meget syre og base, man indtager i sin mad og drikke. Da hjertet er en muskel, svækkes den også af for meget syre i kosten, ligesom vores andre muskler gør. Det er den første ting, vi retter op på i kostforløbene.
I dag har jeg det selv fint. Jeg har ikke problemer med hjerteklapper, kolesteroltal eller forstørret hjerte mere. Og det selvom lægerne dengang sagde, at det aldrig kunne blive anderledes, pånær hvis jeg fik medicin og operation. Jeg er aldrig blevet opereret, men går stadig til kontrol på Rigshospitalet en gang årligt.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:
Mange hjertepatienter får ingen eller kun lidt hjælp, når det drejer sig om kostråd, alternativ hjælp/behandling, kosttilskud og mentale redskaber til enten at forbedre deres tilstand eller endda kurere et hjerteproblem. Jeg taler af erfaring, da jeg selv har haft en meget alvorlig hjertesygdom tæt inde på livet. Og deraf utallige besøg og undersøgelser på flere hospitaler i Danmark. Min sygdom, som jeg ikke selv vil betegne som ”en sygdom” men en midlertidig ubalance, er ikke længere en udfordring for mig. Og det er, fordi jeg selv har gjort en masse sundt med min livsstil . Det betyder dog ikke, at alle selv kan bedre deres hjerteproblemer og sygdomme. Lægerne og kirurgerne er uundværlige, men man kan altså selv gøre en hel del for i det mindste at få det bedre.
I 2009 opdagede en hjertelæge ved en tilfældighed, at jeg havde en anderledes konstruktion i min aortaklap. Det voldte mig intet besvær, og jeg havde aldrig opdaget det, hvis ikke det var for en helbredsundersøgelse på Hamlet. Lægen fortalte mig, at jeg skulle komme igen et år efter til en rutineundersøgelse for at se, om åbningen af hjerteklapperne i aorta evt. var blevet mindre pga. forkalkning eller fortykning. Han kunne ikke se, om det var det ene eller det andet. Min reaktion var, at jeg valgte at prioritere mit liv anderledes end tidligere, bl.a. ville jeg skilles og flytte. Årsagerne var bl.a. at jeg var meget stresset i mit ægteskab, og jeg var helt sikker på, at stress ikke er godt, når man har noget med hjertet.
Efter skilsmissen og flytningen tog jeg igen på Hamlet for at få en ny undersøgelse. Jeg ville se om dette endnu større pres, som både skilsmisse og flytning havde været, havde forårsaget noget mere dårligt til mit hjerte. Jeg kunne ikke selv mærke nogen forskel.
Undersøgelsen på Hamlet viste en meget slem forværring. Mit aortahul var på bare 10 måneder meget forsnævret og hjertet forstørret. Jeg blev herefter sendt til Gentoftes hjerteafdeling til yderligere undersøgelser. Efter undersøgelserne ville de operere mig og give mig nye hjerteklapper. Jeg valgte det fra og fik en ”second opinion” på Rigshopsitalet. De gav dog samme dom. Jeg valgte også det fra, da jeg mente, at da jeg havde gjort mig selv syg på 10 måneder, kunne jeg også få det healet på 10 måneder.
Min kost var i orden, men på trods af dette, havde jeg et alt for højt kolesteroltal. Det var næsten 8! Selvom jeg ikke rørte animalske produkter eller mejerprodukter og dyrkede fitness 3 gange om ugen, virkede det modsat! Jo mere fedt jeg skar fra, jo højere kolesterol.
Alt dette gav mig stof til eftertanke! Jeg kunne se, at det havde noget med stress at gøre, når man fik et højt kolesteroltal. Kunne stress også have noget at gøre med, at jeg havde udviklet en hjertesygdom. Hjertelægerne og kirurgerne sagde: “Nej, stress har ikke noget med det at gøre, eller nej, kost har ikke noget med det at gøre”…. Det gik op for mig, at man ikke ser krop og psyke som en enhed!
I dag har jeg skrevet en bog om min erfaring. ”Min hjertesag” er også en biografi over mit liv. Og den fortæller på mange måder historien om, hvorfor jeg egentlig fik min hjertediagnose og hvordan deb mentale historie også sidder i den fysiske krop.
”Hvad psyken undertrykker, udtrykker kroppen” - så let kan det siges. Jeg synes, at det giver god mening at se på mennesket som et helt menneske. Og når vi er syge, f.eks. i hjertet, så er der også en psykisk historie, der ”trykker”. For at blive rask er det altså både kosten, motionen og psyken, der skal arbejdes med.
I dag har jeg mange hjertepatienter i min kostklinik. De kommer, fordi de har læst min bog eller har hørt om min historie og erfaring. Jeg har mange patienter, der bl.a. har hjertearytmi - en fællesbetegnelse for en stor gruppe forstyrrelser i hjertets elektriske system, hvor hjertet kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Behandlingen, som afhænger af den udløsende årsag og typen af arytmi, er oftest medicin, overbrænding inde i hjertet via de store blodårer er nu mere almindeligt brugt (kateterablation) og/eller pacemaker.
Jeg påstår ikke, at det kan undværes. Men jeg vil bare sige, at de patienter, jeg har haft til kostvejledning, har alle fået meget bedre energi, færre uregelmæssigheder med hjertet, ingen ekstra slag eller for få slag pr. minut samt et bedre psykisk liv uden angst for ”hvornår det næste anfald” kommer.
Kostvejledning kan svare sig. Og særligt vigtigt er fokus på hvor meget syre og base, man indtager i sin mad og drikke. Da hjertet er en muskel, svækkes den også af for meget syre i kosten, ligesom vores andre muskler gør. Det er den første ting, vi retter op på i kostforløbene.
I dag har jeg det selv fint. Jeg har ikke problemer med hjerteklapper, kolesteroltal eller forstørret hjerte mere. Og det selvom lægerne dengang sagde, at det aldrig kunne blive anderledes, pånær hvis jeg fik medicin og operation. Jeg er aldrig blevet opereret, men går stadig til kontrol på Rigshospitalet en gang årligt.
