Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:
På et eller andet tidspunkt ønsker de fleste mennesker at tabe sig. Så kaster de sig som oftest over en slankekur, som umiddelbart synes at være løsningen på deres problem. Så snart de holder op med kuren, lister kiloene sig på igen. Tit og ofte sniger der sig oven i købet et par ekstra kilo på.
Hvorfor sker det?
Nogle af mine overvægtige klienter siger til mig: ”Jeg spiser næsten ingenting, så hvorfor slanker jeg mig ikke?”.
Hvis en slankekur var løsningen på overvægt, var der vel kun én enkelt kur og ikke 117 forskellige og mere eller mindre sundhedsskadelige kure.
Naturligvis kan en lavkaloriediæt være kickstarten til, at man senere hen lægger hele sin livsstil om og dermed holder sit vægttab - det må være målet med en kur, efter min mening. Mange af mine klienter siger også til mig: ”Jeg kan ikke tabe mig, det er nok fordi jeg har et “lavt stofskifte”, eller ”Min mand kan spise hvad som helst, uden at tage på, så han har nok et “godt” stofskifte!”.
Jeg tror, at mange tror, at stofskiftet kun handler om, hvorvidt vi forbrænder kalorier “hurtigt eller langsomt” og på bestemte måder. Men stofskiftet er mere end det. Stofskiftet er faktisk alle de kemiske reaktioner, der sker i kroppen – alle de hormoner, hjerne-, tarm- og fedtceller producerer og som regulerer vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og kropsvægt.
Stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og naturligvis vores kropsvægt. Men der er forskel på, om vi taler om stofskiftehormoner, når der er noget galt med stofskiftet eller om stofskiftet som kroppens samlede forbrænding af energi.
Stofskiftehormonerne har afgørende betydning for, hvordan vores krop fungerer – herunder vores evne til at forbrænde kalorier, og hvilken kropsvægt vi har.
- Det basale stofskifte, også kaldet for hvilestofskiftet, handler om hvilken tomgangsforbrænding man har– altså det kroppen forbrænder ved blot at holde sig selv i live, når man forholder sig i ro. Hvilestofskiftet kan man måle ved at beregne forbruget af ilt, når en forsøgsperson ligger fuldstændig stille i et laboratorium. Når man er i hvile, arbejder kroppen nemlig også – det gælder for eksempel hjertet, nyrerne, hjernen og tarmene. Hvilestofskiftet afhænger af alder, kropsvægt- og sammensætning, køn samt gener. Hvilestofskiftet udgør under normale omstændigheder omkring 50-70 procent af kroppens totale forbrænding.
- En anden del af stofskiftet handler om den energi, kroppen bruger i forbindelse med at tygge og fordøje et måltid. Det er som regel 5-10 procent af den indtagne energi.
- Den sidste del af stofskiftet er den energi, vi forbrænder ved fysisk aktivitet.
- Man kan sige, at der er en fjerde “faktor” forbindelse med stofskiftet, og det er om man er mand eller kvinde. Fordi mænd har flere muskler på deres krop end kvinder, og da et kilo muskler forbrænder langt flere kalorier end et kilo fedt, forklarer det også hvorfor kvinder ofte har sværere ved at tabe sig end mænd. Nemig fordi kvinder har mere fedt fordelt på kroppen og mænd har en større muskelmasse end kvinder.
Kroppen bruger mere energi på at fordøje protein end kulhydrater og fedt, så en kost bestående af masser af fisk, fjerkræ, magert kød og mælkeprodukter bidrager til en god forbrænding. Som en ekstra bonus mætter proteinerne og mere. Derfor vil en sund slankeplan fokusere på indtaget af proteiner.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:
På et eller andet tidspunkt ønsker de fleste mennesker at tabe sig. Så kaster de sig som oftest over en slankekur, som umiddelbart synes at være løsningen på deres problem. Så snart de holder op med kuren, lister kiloene sig på igen. Tit og ofte sniger der sig oven i købet et par ekstra kilo på.
Hvorfor sker det?
Nogle af mine overvægtige klienter siger til mig: ”Jeg spiser næsten ingenting, så hvorfor slanker jeg mig ikke?”.
Hvis en slankekur var løsningen på overvægt, var der vel kun én enkelt kur og ikke 117 forskellige og mere eller mindre sundhedsskadelige kure.
Naturligvis kan en lavkaloriediæt være kickstarten til, at man senere hen lægger hele sin livsstil om og dermed holder sit vægttab - det må være målet med en kur, efter min mening. Mange af mine klienter siger også til mig: ”Jeg kan ikke tabe mig, det er nok fordi jeg har et “lavt stofskifte”, eller ”Min mand kan spise hvad som helst, uden at tage på, så han har nok et “godt” stofskifte!”.
Jeg tror, at mange tror, at stofskiftet kun handler om, hvorvidt vi forbrænder kalorier “hurtigt eller langsomt” og på bestemte måder. Men stofskiftet er mere end det. Stofskiftet er faktisk alle de kemiske reaktioner, der sker i kroppen – alle de hormoner, hjerne-, tarm- og fedtceller producerer og som regulerer vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og kropsvægt.
Stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og naturligvis vores kropsvægt. Men der er forskel på, om vi taler om stofskiftehormoner, når der er noget galt med stofskiftet eller om stofskiftet som kroppens samlede forbrænding af energi.
Stofskiftehormonerne har afgørende betydning for, hvordan vores krop fungerer – herunder vores evne til at forbrænde kalorier, og hvilken kropsvægt vi har.
- Det basale stofskifte, også kaldet for hvilestofskiftet, handler om hvilken tomgangsforbrænding man har– altså det kroppen forbrænder ved blot at holde sig selv i live, når man forholder sig i ro. Hvilestofskiftet kan man måle ved at beregne forbruget af ilt, når en forsøgsperson ligger fuldstændig stille i et laboratorium. Når man er i hvile, arbejder kroppen nemlig også – det gælder for eksempel hjertet, nyrerne, hjernen og tarmene. Hvilestofskiftet afhænger af alder, kropsvægt- og sammensætning, køn samt gener. Hvilestofskiftet udgør under normale omstændigheder omkring 50-70 procent af kroppens totale forbrænding.
- En anden del af stofskiftet handler om den energi, kroppen bruger i forbindelse med at tygge og fordøje et måltid. Det er som regel 5-10 procent af den indtagne energi.
- Den sidste del af stofskiftet er den energi, vi forbrænder ved fysisk aktivitet.
- Man kan sige, at der er en fjerde “faktor” forbindelse med stofskiftet, og det er om man er mand eller kvinde. Fordi mænd har flere muskler på deres krop end kvinder, og da et kilo muskler forbrænder langt flere kalorier end et kilo fedt, forklarer det også hvorfor kvinder ofte har sværere ved at tabe sig end mænd. Nemig fordi kvinder har mere fedt fordelt på kroppen og mænd har en større muskelmasse end kvinder.
Kroppen bruger mere energi på at fordøje protein end kulhydrater og fedt, så en kost bestående af masser af fisk, fjerkræ, magert kød og mælkeprodukter bidrager til en god forbrænding. Som en ekstra bonus mætter proteinerne og mere. Derfor vil en sund slankeplan fokusere på indtaget af proteiner.
