De fleste mennesker tror, at vi er altædende. Det er vi ikke. Og det har store konsekvenser, hvis vi spiser mad, der ikke er egnet til os og vores fordøjelsessystem.

Du er en planteædende, en-mavet skabning. Og fysiologien fortæller dig faktisk, hvad du bør spise og hvad du bør holde dig fra. Problemet er bare, at vores hjerne, smagssans og følelser omkring mad, styrer vores lyst, mere end fornuften gør. Når du ikke ”hører efter” hvad din krop rent faktisk fortæller dig via smerter, træthed, dårlig nattesøvn, væskeophobning samt en dårlig fordøjelse, risikerer du at blive syg.

Gennem min kostklinik, har jeg hjulpet tusindevis af klienter med deres fordøjelse. Klienterne komer med mavesmerter, oppustedhed, forstoppelse, lav energi, irritabel tarm (IBS)  m.m… Ved at arbejde med en balancering af tarmbakteriefloraen og kosten opdagede jeg, at der var positive ”bivirkninger” ved at leve sundt. Jeg så nemlig, at mange af deres sygdomme forsvandt efter få uger eller måneder. Sygdommene var bl.a. allergi, fibromyalgi, sklerose, astma, høfeber, forhøjet blodtryk og for lavt stofskifte.

Den nu pensionerede tarmspecialist, kirurg  og læge, Dennis Raahave har tidligere i Ugeskrift for læger anslået, at op imod 1,2 millioner danskere lider af forstoppelse. Forfatteren til bogen ”Hjernens nye liv”, neurolog David Perlmutter, mener, at mange sygdomme som f.eks. sklerose, fibromyalgi, allergi m.m. i virkeligheden er skjult forstoppelse. Forstoppelse gennem lang tid kan nemlig give ubalance i tarmbakteriefloraen, betændelse og gøre tarmen utæt. Og det vil sige, at mad og afføring kan sive ud i blodbanerne. Immunforsvaret vil derfor blive aktiveret hele tiden, og dette kan på lang sigt give autoimmune sygdomme, som kan være meget alvorlige.

Læge Carsten Vagn-Hansen fortæller på sin hjemmeside, at ”en følge af usund levevis er utæt tarm, og de almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter. Men også alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac, kan skabe en ubalance i tarmbakteriefloraen. Antibiotika fremmer desværre også en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe.”

Det er ikke til at komme udenom, at vi er hvad vi spiser. Og vores tarmbakterieflora spiller en stor rolle for vores hele vores helbred. Flere undersøgelser viser, at tarmen har følelser og kommunikerer med hjernen i højere grad, end man tidligere har troet. To uafhængige studier offentliggjort i april viser, at der er fundet tegn på, at tarmbakterier i mus påvirker dannelsen af myelin i hjernen, en substans bestående af fedtstoffer og proteiner, der danner en beskyttende hinde om vores nerveceller. Det kan have indflydelse på udvikling af flere neurologiske sygdomme, herunder sclerose.

Professor og tarmspecialist Oluf Borbye Pedersen og hans forskningsgrupper har allerede påvist sammenhæng mellem type 2 diabetes og tarmbakteriegener ved at lave en kortlægning af alle gener i tarmen. Oluf Borbye Pedersen vil nu undersøge, om der er forskel på 200 sclerosepatienters og 300 raske kontrolpersoners tarmflora.

Ugens 2 opskrifter - til to personer

Laks med gulerodstopping i dampfad

Ingredienser:

  • 300 g laks, to skiver
  • 100 g revet gulerod (gerne forskellige farver)
  • ½ tsk. Himalayasalt
  • 1 knivspids groft kværnet peber

Sådan gør du:

I en dampbradepande hældes 1 cm vand, i risten lægges den udskårne laks, der pensles med sennep og toppes med revet gulerod. Drys med salt og peber og sæt risten ned i fadet. På høj varme dampes laksen nu i cirka 8–10 minutter, til den er mør, men stadig saftig indeni.

TIP: En dampbradepande er en slags firkantet gryde, som du kan sætte på en kogeplade på dit komfur. Den tåler induktion. Den damper din mad, så maden bevarer flest mulige næringsstoffer modsat kogning og bagning, hvor op til 70% af fx C-vitamin forsvinder. Dampbradepanden kaldes for Vitalis , fås i to størrelser og kan købes i køkkenbutikker, stormagasiner og på nettet.

Har du ikke en dampbradepande, kan du anvende et ildfast fad og en rist der passer til.

Lækre quinoaboller (giver ca. 8 – 10 små boller)

Ingredienser:

  • ½ pakke gær
  • 20 dråber stevia eller 1 tsk palmesukker
  • 1/2 tsk himmalaysalt
  • 6 dl lunkent vand
  • 2 spsk Fibre Smart (fås i Helsekost eller online)
  • 200 g majsmel
  • 200 g quinoamel
  • 150 g finthakkede peanuts (uden salt)

Sådan gør du:

Bland gær, vand og steiva/palmsukker sammen til gæren er opløst. Lad det hvile i 10 min. Tilsæt salt og Fibre Smart og rør godt, til væsken bliver geleagtig. Det er en fordel at have en maskine der kan blande, da det tager lidt tid. Tilsæt resten af ingredienserne og rør rigtig godt igen. Helt op til 10 minutter.

Form dejen til 8 - 10 boller, der lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.  Lad bollerne hæve under et rent viskestykke i 30 minutter. Bages i 45 minutter ved 180 grader. Sprøjt gerne lidt vand på dem inden bagningen. Tag bollerne ud og lad dem afkøle på en rist.

Fire ugers forløb på kostkombination og FODMAP : Hele kroppen mærker forskellen - Uge 3

BT weekend følger i 4 uger Glenn, Mette og Mia, der alle i årevis har kæmpet med deres fordøjelse og mavesmerter. Forhåbentligt kan forløbet med Lene Hansson fjerne nogle af deres symptomer. De tre kvinder har nu været på kuren i tre uger.

GLENN:

Glenn Larsen, Jyllinge, social og sundhedsassistent, 47 år, 170 cm og 60,8kg

Der er nu gået 3 uger og jeg trives med min nye livsstil. I forhold til ondt i maven og ustabilt afføringsmønstre, så er der helt orden i det nu. Jeg er meget overrasket over, hvor enkelt det egentlig er. Hvis jeg bare sørger for at putte det rigtige i munden, så er lønnen en mave uden smerter og en velfungerende tarm. Så enkelt er det.

Jeg er blevet bevidst om, hvor meget energi, der går tabt i smerter og ubalancer. Så til jer som tænker: ‘pu-ha det er alt for stort at gå i gang med’, siger jeg bare: ‘hop ud i det’. Det er kun svært i starten - og lønnen er større end arbejdet.

I mit job som social- og sundhedsassistent på et plejecenter er dette også rigtig interessant, da de fleste ældre har en afføringsproblematik. Så tanken om at sprede min erfaring med kostomlæning i sundhedssektoren spirer i mig.

METTE:

Mette Nielsen, Køge, lægesekretær, 34 år. 178 cm høj og 65,3 kilo.

Endnu en forrygende uge er gået, og dette er bestemt en livstil, som er kommet for at blive. Jeg har eksperimenteret lidt med maden et par gange i ugens løb - og her finder man hurtigt ud af, hvad man kan tåle og hvilken ting man skal holde sig fra. Forkert mad resulterer hurtigt i en oppustet mave, hovedpine, ekstrem træthed, og vekslende afføringsmønster, og det er hér man begynder at tænke over, om det virkelig er det værd?!

Det er pludselig også blevet sjovt at være i køkkenet. Tidligere var det bare noget, som skulle overstås. Jeg har i hvert fald lært, at man ikke skal gøre en kostomlægning til en større udfordring end det egentlig er. Jeg er begyndt at lægge mere mærke til andre folks madvaner, og folk er også meget interesseret i at høre om, hvad min nye kostomlægning egentlig går ud på.

MIA:

Mia Dyhr Thomsen, Virum, neurofys på Sjællands Universitets Hospital, 34 år, 178 cm, 76 kg

Da jeg startede dette forløb hos Lene Hansson, var det med daglige mavesmerter, oppustethed, luft i maven, hovedpine og meget svingende blodsukker. Alle nævnte ting er forsvundet, og jeg føler mig meget bedre tilpas i min krop. Dog blev jeg i denne uge blevet mindet om, at selv små udsving påvirker min mave. Efter et par stressende dage med familiebesøg i Jylland, stor fødselsdagsfest og anden kost end normalt, mærkede jeg straks nogle af mine gamle symptomer. En god påmindelse om, at det jeg gør nu, er det rigtige for mig og min mave. De stressede perioder vil selvfølgelig fortsat opstå, men jeg skal være bedre til at takle dem, så min mave får ro.

Et konkret og meget håndgribeligt eksempel på hvad forløbet også har ændret for mig, er at min daglige hovedpine er forsvundet helt. Nu er det uger siden jeg sidst har taget en hovedpinepille!