Via en sund og balanceret kost og livsstil kan du forebygge mange livsstilssygdomme. Der er meget god dokumentation for, at nogle af de store folkesygdomme som fedme og hjerte-kar-sygdom netop kan forebygges via kosten.

Du skal derfor passe på med at spise for meget fedt, men det er en stor misforståelse, at alt fedt er skadeligt for kroppen. Der er nogle typer af fedt, som du skal have tilført kroppen dagligt for at opretholde alle kroppens funktioner. Og den type sunde fedtstoffer tager du ikke på af, og den type fedt er netop med til at beskytte dig og dine celler.

Når vi taler om fedt, tænker mange også på risikoen for at få et forhøjet kolesteroltal og derved bl.a. åreforkalkning og blodpropper.

Kolesterol består af tre komponenter:

- HDL – det 'herlige' kolesterol

- LDL – det 'lede' kolesterol

- Triglycerider – fedt (forløber til en række livsstilssygdomme)

Hvis kolesteroltallet er over 7, anses det for at være for højt. Og er det under 7, er det acceptabelt. Gennemsnittet ligger i DK på 5,8. Men af endnu større betydning er forholdet mellem HDL- og LDL-kolesterol.

En bedre metode til at vurdere risikoen for hjerte-karsygdom bruges nu af flere læger. Tallene bør opfylde følgende kriterier, således at dit

- LDL-kolesterol holder sig under 4,5

- HDL-kolesterol er mellem 0,7 – 2,2

- Triglycerider er under 2,0

Hvis f.eks. LDL-kolesterolet er over 4,1, og HDL-kolesterolet er lavere end 0,9, er man man i højrisikogruppen, når det gælder hjerte-kar-sygdom. Kvinder har et højere HDL-kolesterolniveau end mænd; de har altså mere af det såkaldt gode kolesterol.

Kroppen danner selv kolesterol, men ikke ud fra mættet fedt som det påstås. Byggestenene til kolesterol kommer derimod fra kulhydrater - især hvidt brød, sukker, hvidt mel, hvid pasta, kager, slik og transfedtsyrer (stegt kød og hærdede fedtstoffer). Vores lever producerer kolesterol i mængder, der er 3-4 gange større end den mængde, vi får fra maden.

Kolesterol er i sig selv ufarligt men er alligevel blevet et af de største fokusområder inden for hjerte/kar sygdomme. LDL-formen bliver især farlig i kombination med aktive frie radikaler (oxideret LDL kolesterol), der kommer fra proteinet ”ferritin”, der deponere jern fra eksempelvis kød i kroppen.

Ferritin producerer store mængder frie radikaler, der svækker immunsystemet og medfører en kaskadeagtig forharskning (iltning) af sårbare fedtstoffer.

Af dem dannes der 'skumceller', derefter plaque og derpå åreforkalkning (en form for betændelse). Med andre ord: Uden forharskning (iltning) af LDL-kolesterol - ingen åreforkalkning!

De 10 mest betydende faktorer, der sammen med et forhøjet indhold af oxideret LDL-kolesterol øger risikoen for blodprop i hjertet er:

- Tobak (højsignifikant)

- Store jerndepoter (serum ferritin >200µg/l)

- Svag pumpeeffekt i hjertet

- Lav HDL-kolesterol Iskæmisk arbejds-EKG (Hjertet får for lidt blod ved arbejde)

- Høj hæmoglobin (Ses ofte hos rygere)

- Leucocytose (abnorm forøgelse af hvide blodlegemer)

- Højt systolisk blodtryk

- Diabetes

- Overvægt

Ugens gratis opskrift

Urtelaks med salat

Ingredienser:

250 g laks

½ bundt frisk timian

½ bundt purløg

½ bundt frisk oregano kokosolie

Salat

3 stængler bladselleri

1 bundt grønne asparges

3 store tomater

1 rødt æble

2 spsk græskarkerner

2 håndfulde ruccola

Dressing

2 spsk soja

2 tsk olivenolie

2 spsk vand saft af

1 lime ¼ tsk kryddersalt

1 tsk oregano

Sådan gør du: Hak urterne og steg dem sammen med laksen på en pande i olie, til laksen er gennemstegt, men ikke tør.

Lav imens salaten: Skær bundene af aspargesene og skær bladselleri, asparges og tomater i stykker. Skær æblet i tynde både og bland dem med grøntsager, kerner og salatblade. Bland ingredienserne til dressing sammen og hæld dressingen over salaten.

Læs også: