Lene Hansson skriver hver uge en klumme på B.T. Plus. Du kan også få en sund kostplan med opskrifter og indkøbsliste til hele ugen her


Hvis du drikker for lidt sund væske, kan det tydeligt ses på din hud over hele kroppen. Du kan teste dig selv ved, at du med tommel- og pegefinger løfter huden på din modsatte hånd.

Bliver huden oppe, når du slipper, drikker du for lidt. Du bør drikke mindst 2 liter vand dagligt. Alkohol og koffein virker vanddrivende og kan gøre huden tør.

Hvis du dagligt laver dig en smoothie af følgende fødevarer, giver du ikke blot din hud væske, men også en masse næring, der er særlig god for huden



God for problemhud:

- Gulerod, kål og persille
- Gulerod, ingefær og persille
- Spinat, asparges og gulerod
- Spinat, kål og grøn peber
- Spinat, sød kartoffel, grøn peber og æble 

Mod for tidlig aldring og rynker:

- Æble, persille, spinat og gulerod
- Æble, ananas og agurk
- Æble, kål, persille og gulerod
- Æble, broccoli, hvidløg, tomat, bladselleri og grøn peber
- Æble, vandmelon, vindruer og citron

Mod cellulitis (appelsinhud):

- Æble, ingefær og gulerod
- Æble, pære, agurk og broccoli
- Æble, ingefær, gulerod og rødbede
- Æble, kål, appelsin
- Gulerod, ingefær og melon
- Gulerod, appelsin, persille og broccoli

Dette bør du undgå:

- Undgå hvidt sukker, det stjæler essentielle mineraler, der er med til at gøre din hud stærk

- Tobak, det stjæler ilt fra dine celler

- Stress, det stjæler næringsstoffer fra din krop og dræner dig for energi

 

 

 

UGENS OPSKRIFT: Fedtfattig rejecocktail med mango-chili-appelsindressin
Foto: PR
Vis mere

 

 

Ingredienser

Salat: 1/4 grønt æble, 4 cherrytomater, saft af 1/4 citron, 1/2 tsk kryddersalt, 1/2 tsk krydderpeber, 1/2 spsk lys soja, 60 g store grønlandske rejer, 1 lille håndfuld feldsalat

Dressing: 1 moden mango (gem lidt terninger til pynt), 1/8 rød chili i tern, saft af 1/4 appelsin, 1/2 tsk salt, 1/2 tsk krydderpeber

 

Sådan gør du:

Salat: 1. Skær skalotteløget i tynde ringe 2. Befri æblet for kernehuset og skær det i tynde skiver 3. Skær cherrytomaterne i både 4. Bland alle ingredienserne til salaten, undtagen rejerne og feldsalaten, og sæt blandingen i køleskabet i mindst 15 minutter.

Dressing: 1. Skræl mangoen, skær ca ¼ i skiver og gem dem som pynt, fjern stenen og skær frugtkødet i terninger 2. Skær chilien i små stykker 3. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en ensartet masse. Kom lidt mere appelsinsaft i, hvis dressingen bliver for tyk 4. Hæld væden fra rejerne og skyl feldsalaten 5. Anret feldsalat, salatblandingen og rejerne på en tallerken og pynt med mangoskiver. Server dressingen til rejecocktailen i en skål ved siden af.