Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og

Flere og flere af de mennesker jeg møder har børn med ADHD. Da jeg var barn, kendte man ikke til den diagnose. Og det diskuteres flittigt, om det overhovedet er en diagnose - eller om det er en tilstand, som man rent faktisk kan få til at gå væk. Jeg er godt klar over, at psyken spiller en stor rolle her. Og at der er mange faktorer involveret. Men jeg tror også på, at det er muligt at gøre noget ved det gennem en fornuftig kostændring. Det kræver en meget stor indsats. Og er det børn eller unge mennesker, der er tale om, er det ofte hele familien, der skal omstille sig og sin koststil.

En af mine klienters 18-årige søn har haft diagnosten ADHD, siden han var 13 år. Han fik medicinen Ritalin og havde fået af vide af lægen, at han skulle have medicin resten af livet. Han fik ingen rådgivning om sin kost -  kun at han skulle overholde sin medicindosis. Vi lavede i min klinik en “levende blodprøve”, som  viste, at hans røde blodlegemer klumpede sig sammen, som om han var en 65-årig mand, der i mange år havde levet af usund mad, for lidt væske og for meget sukker.

Sådan bør røde blodlegemer ikke se ud hos en 18-årig dreng. Vi satte ham på en seks måneders “kur”, der skulle udrense og genopbygge hans celler. Han kulle hovedsagelig spise rå mad, salater, grøntsager, frugt og drikke vand - allerhelst basisk vand. Sukker, slik, ketchup og sodavand var bandlyst, mens små mængder af tørret frugt og raw barer var tilladt - der skulle jo være lidt til at mætte den søde tand.

Pølser, svinekød og mad med tilsætningsstoffer, samt mel og mælk blev også udelukke. I stedet fik han sojamælk og glutenfri kornprodukter, bl.a. spirebrød. Af kød kunne han spise oksekød, fjerkræ og fisk.

Den unge mand var selv indstillet på, at der skulle ske noget, da han følte sig meget træt. Han skulle til at starte i gymnasiet og ville gerne prøve en “grøn vej”. Som kosttilskud fik han fiskeolie (Go Organic der også indeholder Omega 7), byggræs, forskellige vitaminer (bl.a. B og C vitaminer) og mineraler, (bl.a. magnesium citrat) og avocado olie - på den måde var han sikret et dagligt indtag af de sunde fedtsyrer og en vifte af næringsstoffer.

Efter 6 måneder havde han taget et par kilo på - det pyntede på hans i forvejen lidt for slanke krop. Hos lægen fik han af vide, at han ikke længere havde ADHD. Han behøvede derfor ikke længere at tage sin medicin. Koncentrationen, humøret, selvværdet og en sund udstråling havde taget over og han lever stadig grønt i dag og har det godt.

Den kendte radiodoktor Carsten Vagn-Hansen henviser til en en fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, og som har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium citrat og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.

 

Kost der kan hjælpe mod ADHD:

Følgende fødevarer har et stort indhold af magnesium: Spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner, himmalayasalt og havsalt.

  • Spis grøntsager hver dag i rigelige mængder
  • Spis gulerødder, agurk, mandler, nødder m.m. som snacks
  • Drik rigelig med rent vand hver dag


Pas på med:

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.  Magnesium skal være i let optagelig form, fx som citrat.

  • Mættet fedt (fra dyr, inkl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (f.eks. margarine)
  • Mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel og magnesium mangel
  • Alkohol
  • Stress
  • Tartrazin (E 102) eller Sunset Yellow (E 110), der begge er gule, syntetiske tjærefarvestoffer og bruges  i f.eks. slik og sodavand.

En anden faktor der muligvis har stor betydning for udvikling af  ADHD er protein intolerance. Det er særligt mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet i stor grad.

Dette kan opstå, hvis æggehvidestoffer (proteiner) – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt i tarmen, fordi tarmslimhinden er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt mulig forskellig mad sammen til måltiderne. Og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der består af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, f.eks.  candidasvampe. Den norske professor Kalle Reichelt har forsket i dette i mange år og mener, at det muligvis kan være årsagen eller en medvirkende årsag til bl.a. ADHD.

 


Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og

Flere og flere af de mennesker jeg møder har børn med ADHD. Da jeg var barn, kendte man ikke til den diagnose. Og det diskuteres flittigt, om det overhovedet er en diagnose - eller om det er en tilstand, som man rent faktisk kan få til at gå væk. Jeg er godt klar over, at psyken spiller en stor rolle her. Og at der er mange faktorer involveret. Men jeg tror også på, at det er muligt at gøre noget ved det gennem en fornuftig kostændring. Det kræver en meget stor indsats. Og er det børn eller unge mennesker, der er tale om, er det ofte hele familien, der skal omstille sig og sin koststil.

En af mine klienters 18-årige søn har haft diagnosten ADHD, siden han var 13 år. Han fik medicinen Ritalin og havde fået af vide af lægen, at han skulle have medicin resten af livet. Han fik ingen rådgivning om sin kost -  kun at han skulle overholde sin medicindosis. Vi lavede i min klinik en “levende blodprøve”, som  viste, at hans røde blodlegemer klumpede sig sammen, som om han var en 65-årig mand, der i mange år havde levet af usund mad, for lidt væske og for meget sukker.

Sådan bør røde blodlegemer ikke se ud hos en 18-årig dreng. Vi satte ham på en seks måneders “kur”, der skulle udrense og genopbygge hans celler. Han kulle hovedsagelig spise rå mad, salater, grøntsager, frugt og drikke vand - allerhelst basisk vand. Sukker, slik, ketchup og sodavand var bandlyst, mens små mængder af tørret frugt og raw barer var tilladt - der skulle jo være lidt til at mætte den søde tand.

Pølser, svinekød og mad med tilsætningsstoffer, samt mel og mælk blev også udelukke. I stedet fik han sojamælk og glutenfri kornprodukter, bl.a. spirebrød. Af kød kunne han spise oksekød, fjerkræ og fisk.

Den unge mand var selv indstillet på, at der skulle ske noget, da han følte sig meget træt. Han skulle til at starte i gymnasiet og ville gerne prøve en “grøn vej”. Som kosttilskud fik han fiskeolie (Go Organic der også indeholder Omega 7), byggræs, forskellige vitaminer (bl.a. B og C vitaminer) og mineraler, (bl.a. magnesium citrat) og avocado olie - på den måde var han sikret et dagligt indtag af de sunde fedtsyrer og en vifte af næringsstoffer.

Efter 6 måneder havde han taget et par kilo på - det pyntede på hans i forvejen lidt for slanke krop. Hos lægen fik han af vide, at han ikke længere havde ADHD. Han behøvede derfor ikke længere at tage sin medicin. Koncentrationen, humøret, selvværdet og en sund udstråling havde taget over og han lever stadig grønt i dag og har det godt.

Den kendte radiodoktor Carsten Vagn-Hansen henviser til en en fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, og som har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium citrat og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.

 

Kost der kan hjælpe mod ADHD:

Følgende fødevarer har et stort indhold af magnesium: Spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner, himmalayasalt og havsalt.

  • Spis grøntsager hver dag i rigelige mængder
  • Spis gulerødder, agurk, mandler, nødder m.m. som snacks
  • Drik rigelig med rent vand hver dag


Pas på med:

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.  Magnesium skal være i let optagelig form, fx som citrat.

  • Mættet fedt (fra dyr, inkl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (f.eks. margarine)
  • Mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel og magnesium mangel
  • Alkohol
  • Stress
  • Tartrazin (E 102) eller Sunset Yellow (E 110), der begge er gule, syntetiske tjærefarvestoffer og bruges  i f.eks. slik og sodavand.

En anden faktor der muligvis har stor betydning for udvikling af  ADHD er protein intolerance. Det er særligt mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet i stor grad.

Dette kan opstå, hvis æggehvidestoffer (proteiner) – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt i tarmen, fordi tarmslimhinden er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt mulig forskellig mad sammen til måltiderne. Og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der består af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, f.eks.  candidasvampe. Den norske professor Kalle Reichelt har forsket i dette i mange år og mener, at det muligvis kan være årsagen eller en medvirkende årsag til bl.a. ADHD.