Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kolesterol er et vigtigt stof, som vi alle har brug for. Spiser vi meget kolesterol i maden, holder cellerne en pause selv med at producere kolesterol – som vores celler ellers producerer dagligt. Producerer cellerne ikke nok, hjælper leveren til. Læge Uffe Ravnskov har gennem 20 år beskæftiget sig med kolesterol, og han ved, at et højt kolesteroltal kan være nyttigt. Spørgsmålet er hvordan det kan være rigtigt, når vi har lært, at et højt kolesteroltal kan være farligt?
Selv har jeg haft et for højt kolesteroltal inde på livet for et par år siden. I forbindelse med en hjertesygdom fik jeg pludselig et meget højt kolesteroltal. Underligt, fordi jeg har levet uden kød og mejeriprodukter i 20 år. Da jeg fik det af vide, var jeg chokeret. Jeg besluttede mig for at dyrke mere motion og stoppe med at spise æg. Det hjalp aldeles ikke, tværtimod. Tallet steg. Da jeg begyndte at undersøge alt omkring kolesterol, faldt jeg over Uffe Ravnskovs bøger - bl.a. ”Kolesterolmyten”, der konkluderer, at mange af de undersøgelser, der beviser at mættet fedt er farligt for vores kolesteroltal, er forkerte! Byggestenene til kolesterol stammer ifølge Uffe Ravnskov ikke fra mættet fedt. Det passede fuldstændigt på min situation! Jeg begyndte at spise æg, smør og ost - og stille og roligt fik jeg et normalt kolesteroltal! Det er det helt omvendte af, hvad vi har lært.
Den tyske hjertelæge dr. Anton Bader, der arbejder med Meta Medicin (et diagnoseredskab), fortalte mig på en konference i Egypten i marts i år, at det er helt naturligt, at man efter en stressperiode får forhøjet kolesteroltal. Det er kroppens måde at beskytte cellerne på, da cellemembranen bl.a. består af kolesterol. Altså bygger kroppen membranen solidt op efter en stress periode. Dette giver et forhøjet kolesteroltal, men det er en nødvendig proces - en overlevelsesstrategi.
Når vi taler om fedt, tænker mange netop på risikoen for at få et forhøjet kolesteroltal og derved bl.a. åreforkalkning og blodprop.
Kolesterol består af tre komponenter:
- HDL – det ”herlige” kolesterol
- LDL – det ”lede” kolesterol
- Triglycerider – fedt (forløber til en række livsstilssygdomme)
Hvis kolesteroltallet er over 5, anses det af lægerne og Hjerteforeningen for at være for højt. Men jeg mener, at det ligger det på et godt sted, hvis det er på ca 7 (gennemsnittet ligger i DK på 5,8).
Men i virkeligheden er selve tallet ikke så vigtigt - det er vigtigere, hvordan forholdet mellem HDL- og LDL -kolesterol er.
Flere læger benytter sig nu af en bedre metode til at vurdere risikoen for hjerte-karsygdom. Den metode kigger mere på forskellen mellem HDL og LDL - ikke på de absolutte værdier.
Tallene bør som udgangspunkt opfylde følgende kriterier, således at dit
- LDL-kolesterol holder sig under 4,5
- HDL-kolesterol er mellem 0,7 og 2,2
- Triglycerider er under 2,0
Hvis f.eks. LDL-kolesterolet er over 4,1 og HDL-kolesterolet er mindre end 0,9 regnes man for at være i højrisikogruppen, når det gælder hjerte-karsygdom. Det skyldes, at forskellen mellem de to er ret høj. Hvis LDL er 4,5 og HDL er 2,1, så er det faktisk bedre, fordi forskellen mellem de to er lavere.
Ergo, så handler det om, at forskellen mellem HDL og LDL ikke må være for stor.
Kvinder har et højere HDL-kolesterolniveau end mænd - de har altså mere af det såkaldt gode kolesterol.
