Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og

Rigtig mange danskere døjer med halsbrand - især i forbindelse med fede julefrokoster osv. Derfor  spiser mange syreneutraliserende medicin fra  apoteket. Det gør de, selvom de faktisk ofte ikke ved, hvorfor de får halsbrand. Når mavesyren ikke ”kan følge med”, er det ofte, fordi vi har spist alt for meget mad, som vores fordøjelse og mavesæk slet ikke kan kapere.

Symptomerne på mangel på mavesyre giver nøjagtig samme symptomer som for meget mavesyre, og derfor er lægens forslag til behandling ofte syreneutraliserende medicin. Har du lav produktion af mavesyre, er det derfor ikke syreneutraliserende medicin, du skal have. Det er derimod enzymer, der kan hjælpe din mavesyre med at nedbryde maden. Probiotika fra helsekostbutikken er også en god idé, når man døjer med lav produktion af mavesyre.

Det er vigtigt at finde frem til de bagvedliggende årsager til din ”mavesyre-problematik” for at behandle den rigtigt. Men det vil kræve, at lægerne anerkender lav mavesyre-produktion som et problem med en anden løsning end ved for høj produktion. I dag er det desværre ikke almindelig praksis at teste patienters mavesyre-niveauer før eventuel syreneutraliserende medicin udskrives.

Når man ikke har  nok mavesyre, starter fordøjelsen af de vigtige næringsstoffer rigtigt dårligt. Mavesyren er nemlig vigtig for fordøjelse og optagelse af maden. Uden mavesyre får vi meget svært ved at fordøje vores måltider. Desuden er  mavesyren af afgørende betydning for vores tarmflora, optagelsen af mineraler og det vigtige B12-vitamin i tarmen.

Hvis du har for lidt mavestyre, og du tager syreneutraliserende medicin,  kan det derfor få betydning for tarmens optagelse af madens næringsstoffer, herunder B12-vitamin. Mangel på B12 opleves hyppigt hos personer med lave mavesyre-niveauer, og særligt hos dem der får syreneutraliserende medicin. Mangel på B12-vitamin ses ofte efter behandling med syreneutraliserende medicin og kan vise sig i form af hukommelsesbesvær, forvirring, mangel på energi, tristhed eller depression. Så du kan faktisk risikere at få medicin, der faktisk gør din ubalance i mavesækken værre - med store konsekvenser for helbredet til følge.

Sådan hjælper du din stakkels mave:

Du kan sætte gang i din produktion af mavesyre og enzymer ved at spise flere bitre fødevarer som rucolasalat, artiskok, rødbeder og rødbedesaft, vita biosa (saft med mælkesyrebakterier), citronsaft, krydderurter og friskpressede grøntsagssafter.

Julefrokoster får alt for ofte tingene i maven til at gå helt galt. Fed mad, masser af kød, alkohol og sukker er mavesækken største fjende, når det indtages for ofte og i store mængder. Derfor kan det være en god idé at starte din morgen med et grøntsagssaft og et glas vand. Skær ned på proteiner fra kød og mælkeprodukter eller fordel det hen over flere mindre måltider frem for at spise en masse på en gang. Og husk … spis altid grøntsager til .