Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.



Ifølge WHOs (World Health Organisation) definition af osteoporose lider 500.000 danskere af osteoporose, også kaldet knogleskørhed. Sygdommen rammer primært kvinder over 50 år,men forekomsten blandt mænd er stigende. Osteoporose betyder ”porøse knogler”.

Mange af mine klienter er meget nervøse for denne sygdom, men meget kan gøres gennem sund kost, særligt en kost baseret på grønsager. I min klinik arbejder jeg også mentalt med mine klienter. Det gør jeg gennem ”MetaSundhed”, der er et diagnoseredskab, der kan vise os hvordan alle fysiske sygdomme også har rod i psyken.

   

Knogleskørhed er ifølge MetaSundhed et psykosomatisk symptom på en selvnedvurderingskonflikt og mistet tro på sit eget værd og styrke. Man skal altså så ikke blot ændre sin kost for at få det bedre - man skal også arbejde med psyken og hele ens livsindstilling.

Knogleskørhed er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger kan medføre knoglebrud. Knoglernes yderste skal er uforandret så længe sygdommen ikke har medført brud på knoglerne, men knoglevævet inde i knoglen bliver udtyndet og mere porøst.

Har man fået brud på ryghvirvlerne eller brud på lårbenshalsen, og er disse brud opstået efter mindre uheld eller ved almindelig daglig aktivitet, så kan årsagen være knogleskørhed. Det samme gælder, hvis mængden af knoglevæv i ryg eller hofte er nedsat med mere end ca. 25 % i forhold til det normale. Dette bedømmes ud fra en knoglescanning.

Knogler er opbygget af to slags knoglevæv: En ydre skalknogle, som består af meget tæt knoglevæv. Indeni skalknoglen har knoglevævet en løsere struktur som kan sammenlignes med en svamp eller et gitter. Begge typer knoglevæv bliver mindsket ved osteoporose.

Knoglevæv er levende væv og udskiftes livet igennem. Ca. 10 % af knoglevævet udskiftes hvert år hos voksne. Denne udskiftning foregår ved at ældre knoglevæv nedbrydes, og nyt knoglevæv dannes på det samme sted.

Knoglevævet er en speciel slags bindevæv, som indeholder 99 % af kroppens kalk. Det er kalk, der gør knoglevævet hårdt. Men knogler består af andet end kalk, bl.a. også magnesium m.m. Dvs. at kalk ikke er nok, hvis vi skal tage kosttilskud for at “hjælpe” knoglerne. En kombination af kalk, magnesium citrat og D-vitamin er det optimale, og det skal helst være et organisk koncept, hvor kroppen genkender de naturlige mineraler, modsat dem der er fremstillet kemisk i et laboratorium. Ifølge Osteporoseforeningens hjemmeside er Go Organic Osforte et eksempel på et effektivt mineraltilskud, der beviseligt optages i knoglerne.

Vi har fået ørene tudet fulde om, at vi skal drikke mælk for at opbygge stærke knogler. Men min personlige mening er, at det er ikke korrekt. Drikker koen mælk for at få stærke knogler? Er der overhovedet nogen pattedyr, der livet igennem drikker en halv liter mælk, for at undgå knogleskørhed? Nej! Desuden lider flere og flere af laktoseintolerans og allergi overfor mælk. Og det ses i hele verden, at vi har svært ved at fordøje mælkesukker. Faktisk er omkring 75 procent af jordens befolkning ramt af laktoseintolerans. Der er dog store geografiske forskelle på laktoseintolerancen - i Asien og Afrika tåler meget få mælk, hvorimod tolerancen er langt højere i det nordlige Europa og Norden.

Efter min mening og erfaring, behøver vi ikke mælk til noget ernæringsmæssigt formål, andet end når en mor ammer sit barn. Folks overbevisning om, at koens mælk til kalven er en forudsætning for vores sundhed og overlevelse, er så forkert som noget kan være i mine øjne. Koens mælk er lavet til kalve, ligesom moderens mælk er lavet til babyer. Vi kan få kalk i letoptagelig form fra andre kilder end opvarmet mælk.