Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Hver uge leverer Lene Hansson opskrifter til syv aftensmåltider og hygge til weekenden her på BT PLUS: 

Hvor lidt og hvor meget kød?

Palæo-diæten fra USA, har vundet ind til de kostbevidste mennesker, der har lagt kornprodukter på hylden. Til gengæld er indtaget af protein steget. Gevinsten er et hurtigt vægttab og en flad mave samt et stabilt blodsukker, altså ingen overspisning! Men den drejning palæo-diæten har taget, bl.a. i Danmark, hvor der sigtes efter en ”naturlig” stenalderkost, er efter min mening forkert.

Den kost som stenaldermanden har spist, har ikke været så kødbaseret, som bøgerne nu gør den til. Det er ikke sundt for kroppen at få så meget kød fra de firbenede dyr, som budskabet lyder på. Det vil gå ud over nyrerne, der kommer på overarbejde og bliver svækkede. Kød er syredannende, og for meget syredannende mad vil også påvirke immunforsvaret, pH-værdien i blodet og din sundhed på den lange bane. Tænk dig om en gang!

Mon stenaldermanden havde en hel flok køer gående i baghaven? Kunne han gå ned i det lokale supermarked og snuppe en pakke hakket okse og kalv? Nok var vi engang jægere, men det foregik på savanner og i åbent terræn, og byttet, vi fik, var vildt, harer, fugle, fisk og måske - hvis vi var heldige - et stort firbenet bytte en gang imellem. Stenalderkost - som det fremstår i dag - er usund for kroppen på trods af den kortsigtede gevinst: Vægttab.

Det, der ville give god mening i vores tid, er en forholdsvis rå og vegetarisk kost for 80 procents vedkommende, og så lade de sidste 20 procent bestå almindelig mad, som det lyse kød fra de tobenede dyr, samt fisk og skaldyr. Så rammer vi næsten plet, hvad angår vores biologiske kost og ægte stenaldermad.

Køds effekt på dit miljø

CO2 indeks er et oversigt du kan finde på internettet. Der vil du kunne se, at f.eks. oksekød har indeks 9 mens kartofler og gulerødder næsten ingen CO2 producerer og har et meget lavt indeks, i forhold til oksekød. Tallene fortæller, hvor mange kilo CO2 eller lignende gasser der bliver udledt ved produktionen af ét kilo af den pågældende fødevare. Fra kalven bliver født, til den ligger i supermarkedes køledisk, hakket og pakket, klar til stegepanden. Og fra jorden bliver gjort klar til at så gulerødder i, til du kan hente et bundt af dem i samme supermarked.

I tiden derimellem sker der rigtig mange ting og alle led, også dem du slet ikke tænker på, i produktionsprocessen har sin effekt på miljøet. Pløjning, såning, gødning, fodring, dyrenes gasser, slagtning, hakning, pakning og transport, for bare at nævne nogle af dem. Står det til miljøminister Connie Hedegaard, skal mere bevidsthed om vores personlige madvareindkøb medvirke til, at Danmark samlet set sænker sit CO2-udslip. Og kød-dyrkning er altså et af de store problemer vi har, da køerne samtidig spiser flere gange deres egen vægt i foder, som for en stor dels vedkommende lige så godt kunne være spist af mennesker. Desuden bliver der brugt meget mere energi i produktionen af dyr end af grøntsager.

Lene Hansson - Slank nu, smid de ekstra kilo og hold vægten!. Kom til foredrag med Lene Hansson 1. maj på BT. Læs mere HER

Ugens opskrift: Kyllingesalat med kalkunbacon
- 2 personer

- 4 skiver kalkunbacon
- 250 g kyllingefilet
- 1 avocado
- 1 bakke babyspinat-blade
- 100 g cherrytomater
- 100 g grønne bønner
- 4 soltørrede tomater
- 2 spsk. græskarkerner

Dressing: Saft fra 1 lime og 1 citron 3 spsk. olivenolie ¼ tsk kryddersalt

Sådan gør du:

Svits baconskiverne 3-4 minutter på en tør pande (i eget fedtstof) og læg dem så på et stykke køkkenrulle. Skær kyllingefileterne i strimler og steg dem i ganske lidt olivenolie på panden, indtil de er gennemstegte.

Skær avocado og cherrytomater i både. Skyl spinatbladene og bland forsigtigt med avocado, cherrytomater og grønne bønner. Hæld kogt vand over de soltørrede tomater og lad dem stå et par minutter.

Læg kylling og kalkunbacon ovenpå salaten, og skær herefter de soltørrede tomater i tynde strimler og hæld også dem ovenpå sammen med græskarkernerne.

Til sidst blandes limesaft, citronsaft, olivenolie samt kryddersalt og hældes over salaten


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her