Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og
Min indre personlige opvågnen kom, da jeg passerede de 40 år. Jeg ved ikke, hvad der skete – den kom bare. Måske havde den ligget og ulmet længe og ventet på et markeringspunkt, som så blev de 40 år.
Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Måske har du levet halvdelen af dit liv nu?’. Den tanke satte mange ting i perspektiv. For hvad skulle resten af mit liv bestå af? Hvilken person ville jeg gerne være? Hvilken koststil passede bedst til mig? Hvilken hverdag ville jeg have – resten af mit liv?
Jeg brugte megen tid på at tænke mit liv igennem. Bl.a. tænkte jeg meget på Rudolf Steiners teorier om, at vores personlige udvikling ændres hvert 7. år.
Jeg var i min sjette syvårsperiode, som kendetegnes ved store forandringer og er en ’knald eller fald’-periode, hvis jeg skal beskrive det med min egne ord.
Rudolf Steiner har udviklet livsstil, kostteorier samt uddannelser, børnehaver og skoler.
Min egen søn gik i Steiner-børnehaven, hvor jeg lærte teorierne at kende. I tre et halvt år var jeg de fleste onsdage medhjælper i børnehaven, og jeg beundrede og levede mig ind i tankerne, der betyder, at man ikke bare ’gør-som-vi-plejer’. Når det omkringliggende samfund udvikler sig, må vi følge med og selv udvikle os.
Syv-års perioderne
Steiner-teorierne bygger bl.a. på, at børn har én slags bevidsthed fra 0-7 årsalderen. En bevidsthed der gør, at de lever meget i nuet og udvikler sig ved at efterligne deres omgivelser. Simpelthen ved at gøre det samme som mor og far, søskende osv. Fra 7 til 14-årsalderen kommer en anden slags bevidsthed. Og en ny igen fra 14 til 21 år o.s.v. I den femte syvårsperiode – når vi er mellem 28 og 35 år, sker der en masse.
For mit eget vedkommende var det i den periode, jeg fik min søn, mistede et barn i 4. måned af graviditeten, mødte mine biologiske forældre og mistede min adoptivmor. Jeg flyttede til Portugal, satte mig for at åbne en økologisk helsefarm på Algarvekysten, fik lejet min lejlighed ud og rejste alene med min lille dreng ud i verden. Det var en tid med store følelsesmæssige vovespring og udsving.
En anden meget spændende periode er, fra man er 35 til 42 år. I den periode ’vågner mange op’. Børnene er måske blevet store og selvstændige, og det giver mere tid til en selv. Tiden, der måske bruges på at gøre ’op’ med sig selv. Det er tid til fordybelse og selvudvikling.
Måske har man levet et tomt liv, efter ’normerne’ om, hvad man bør gøre og have af materielle statussymboler for at være ’god nok’.
Måske har man stadig ikke fundet den eneste ene og mener stædigt, at det har noget med en selv at gøre. Måske har man fundet en, er blevet gift, og ægteskabet er enten godt – eller tomt.
Rynkerne kommer snigende sammen med tyngdekraften. Vi søger for det meste lykken udenfor os selv, vi ønsker, at noget eller nogen skal fylde os op udefra, men det vil aldrig ske. Derimod skal vi lære selv at gøre arbejdet – og det skal ske indefra og ud.
Fra 42 til 49 år er vi i endnu en udviklingsfase. Enten er vi i en rivende personlig udvikling, eller også er vi kørt fast.
Er det lykken?
Gennem mit arbejde som kostvejleder har jeg fulgt mange klienters liv tæt på.
Jeg har tydeligt set, at der virkelig er en forskel i selvopfattelsen, når man er i begyndelsen af 40’erne i forhold til, når man er i begyndelsen af 30’erne. Måske er det ved at gå op for én, at det liv, man troede var det ideelle, alligevel ikke giver den lykkefølelse, som vi alle har brug for. Måske er der satset forkert. Måske fylder de materielle goder ikke nok i vores indre hul af mangel på ægte lykkefølelse. I denne livsfase sker der enten en masse med folk – eller intet. Mange bliver lidt dovne og tænker, at det er godt nok, som det er. Mens andre kalder det for ’reparationsalderen’.
Syvårsperioderne fortsætter livet igennem med forskellige facetter og muligheder. Faserne giver mulighed for at udvikle sig på et dybere plan og få en større forståelse af sig selv.
For nogle år siden var jeg til et foredrag med Michael Beckwith, der har skrevet bogen ’The Secret’. Han sagde noget, som jeg synes er helt rigtigt:
»Livet ændrer sig hele tiden, intet står stille. Du kan heller ikke stå stille. Hvis du i dag er ’den samme’ som for et år siden, er du faktisk kommet bagud, fordi alt andet omkring dig har udviklet sig.«
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og
Min indre personlige opvågnen kom, da jeg passerede de 40 år. Jeg ved ikke, hvad der skete – den kom bare. Måske havde den ligget og ulmet længe og ventet på et markeringspunkt, som så blev de 40 år.
Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Måske har du levet halvdelen af dit liv nu?’. Den tanke satte mange ting i perspektiv. For hvad skulle resten af mit liv bestå af? Hvilken person ville jeg gerne være? Hvilken koststil passede bedst til mig? Hvilken hverdag ville jeg have – resten af mit liv?
Jeg brugte megen tid på at tænke mit liv igennem. Bl.a. tænkte jeg meget på Rudolf Steiners teorier om, at vores personlige udvikling ændres hvert 7. år.
Jeg var i min sjette syvårsperiode, som kendetegnes ved store forandringer og er en ’knald eller fald’-periode, hvis jeg skal beskrive det med min egne ord.
Rudolf Steiner har udviklet livsstil, kostteorier samt uddannelser, børnehaver og skoler.
Min egen søn gik i Steiner-børnehaven, hvor jeg lærte teorierne at kende. I tre et halvt år var jeg de fleste onsdage medhjælper i børnehaven, og jeg beundrede og levede mig ind i tankerne, der betyder, at man ikke bare ’gør-som-vi-plejer’. Når det omkringliggende samfund udvikler sig, må vi følge med og selv udvikle os.
Syv-års perioderne
Steiner-teorierne bygger bl.a. på, at børn har én slags bevidsthed fra 0-7 årsalderen. En bevidsthed der gør, at de lever meget i nuet og udvikler sig ved at efterligne deres omgivelser. Simpelthen ved at gøre det samme som mor og far, søskende osv. Fra 7 til 14-årsalderen kommer en anden slags bevidsthed. Og en ny igen fra 14 til 21 år o.s.v. I den femte syvårsperiode – når vi er mellem 28 og 35 år, sker der en masse.
For mit eget vedkommende var det i den periode, jeg fik min søn, mistede et barn i 4. måned af graviditeten, mødte mine biologiske forældre og mistede min adoptivmor. Jeg flyttede til Portugal, satte mig for at åbne en økologisk helsefarm på Algarvekysten, fik lejet min lejlighed ud og rejste alene med min lille dreng ud i verden. Det var en tid med store følelsesmæssige vovespring og udsving.
En anden meget spændende periode er, fra man er 35 til 42 år. I den periode ’vågner mange op’. Børnene er måske blevet store og selvstændige, og det giver mere tid til en selv. Tiden, der måske bruges på at gøre ’op’ med sig selv. Det er tid til fordybelse og selvudvikling.
Måske har man levet et tomt liv,efter ’normerne’ om, hvad man bør gøre og have af materielle statussymboler for at være ’god nok’.
Måske har man stadig ikke fundet den eneste ene og mener stædigt, at det har noget med en selv at gøre. Måske har man fundet en, er blevet gift, og ægteskabet er enten godt – eller tomt.
Rynkerne kommer snigende sammen med tyngdekraften. Vi søger for det meste lykken udenfor os selv, vi ønsker, at noget eller nogen skal fylde os op udefra, men det vil aldrig ske. Derimod skal vi lære selv at gøre arbejdet – og det skal ske indefra og ud.
Fra 42 til 49 år er vi i endnu en udviklingsfase. Enten er vi i en rivende personlig udvikling, eller også er vi kørt fast.
Er det lykken?
Gennem mit arbejde som kostvejleder har jeg fulgt mange klienters liv tæt på.
Jeg har tydeligt set, at der virkelig er en forskel i selvopfattelsen, når man er i begyndelsen af 40’erne i forhold til, når man er i begyndelsen af 30’erne. Måske er det ved at gå op for én, at det liv, man troede var det ideelle, alligevel ikke giver den lykkefølelse, som vi alle har brug for. Måske er der satset forkert. Måske fylder de materielle goder ikke nok i vores indre hul af mangel på ægte lykkefølelse. I denne livsfase sker der enten en masse med folk – eller intet. Mange bliver lidt dovne og tænker, at det er godt nok, som det er. Mens andre kalder det for ’reparationsalderen’.
Syvårsperioderne fortsætter livet igennem med forskellige facetter og muligheder. Faserne giver mulighed for at udvikle sig på et dybere plan og få en større forståelse af sig selv.
For nogle år siden var jeg til et foredrag med Michael Beckwith, der har skrevet bogen ’The Secret’. Han sagde noget, som jeg synes er helt rigtigt:
»Livet ændrer sig hele tiden, intet står stille. Du kan heller ikke stå stille. Hvis du i dag er ’den samme’ som for et år siden, er du faktisk kommet bagud, fordi alt andet omkring dig har udviklet sig.«
