Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og

Der er en udbredt misforståelse om, at sukker fra frugt er det samme som det hvide sukker, som man finder i slik, kage, sodavand og en række madvarer. Der er også mange, der tror, at det er svært at slanke sig, hvis man spiser frugt. Frugt får også skyld for at give voldsom stigning i blodsukkeret - og det er ikke helt korrekt. Der er flere frugter og særligt bær, der går lige så langsomt i blodet som en gulerod, fuldkornspasta eller en skive fuldkornsrugbrød.

Jeg hører ofte fra klienter i klinikken, at ‘Al den frugt, det er da ikke godt, for der er jo alt for meget sukker i’. Jeg må ofte diskutere det lidt med dem - for de er temmelig forankrede i deres tro på de skadelige frugter.

Men hvorfor er frugt pludselig blevet så farligt i folks bevidsthed? Fruktose er et kulhydrat, man også kalder for frugtsukker. Det findes især i frugt, honning og vin. Men i frugt findes også andre sukkerarter - og fruktose udgør kun en lille del af de forskellige sukkerarter. Sukkertyperne kaldes for oligosakkarider, dissakkarider og monosakkarider (fruktose er et monosakkarid), og navnene fortæller hvor mange sukkermolekylder, de forskellige sukkerarter indeholder. Oligosakkarider har op til 10 molekyler og er langsomme at nedbryde i fordøjelsessystemet, da hvert molekyle skal “klippes” over af enzymer for at kunne blive optaget. Jo langsommere en fødevare er til at blive optaget i blodbanerne, jo bedre er den for blodsukkerbalancen. Monosakkarider indeholder som ordet antyder et sukkermolekyle og optages derfor hurtigt i blodbanerne. Men husk nu på, at frugt indeholder både de hurtige og de langsomme sukkermolekyler.

Frugt indeholder altså forskellige sukkerstoffer, der sammen med deres indhold af fibre og en række vitaminer, mineraler, enzymer m.m., gør frugt sundt.

Alle disse stoffer hjælper os med at få vores øvrige mad omsat på en optimal måde - og derfor er det godt at spise frugt hver eneste dag.

Har man et ustabilt blodsukker, kan man lave en smoothie, der består af 2-3 frugter (gerne de vandholdige, samt bær) og hælde 1-2 spsk. hørfrøolie i. Det stabiliserer blodsukkerniveauet og modvirker også en sød tand.

Hvor kommer så advarslerne og misforståelserne fra?

Jo … man tilsætter jo sukker og sødemidler i rigtig mange færdigvarer. Og fruktose bruges også her. I USA er det meget udbredt at bruge HFCS (High Fructose Corn Syrup), som forskerne nu er meget skeptiske omkring. HFCS er et meget billigt sødemiddel udvundet af majs. Og det bruges i USA i bl.a. drikkevarer og forarbejdet mad.  HFCS er nu godkendt i EU fra 2017 og det kan få store konsekvenser for vores helbred. Ifølge Videnskab.dk er forskerne indbyrdes uenige om, hvorvidt HFCS er farligere end almindeligt sukker. Forskerne diskuterer netop majssirup, fordi den mistænkes for at være en del af årsagen til amerikanernes problem med fedme - på grund af det høje indhold af fruktose.

Letror Per Bendix Jeppesen oplyser til Videnskab.dk, at højfruktose majssirup indeholder 55 procent fruktose og 45 procent glukose - og at majssirup mistænkes for at være medvirkende til udviklingen af fedtlever, der senere kan føre til type 2-diabetes, hvis man indtager store mængder af det hver dag.

Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret, når man læser at frugtsukker er farligt. Men husk på, at fruktosen er den mindste del de forskellige sukkerarter, der er i en fuldmoden frugt - og frugten indeholder også en masse, der er godt for dig. Så du kan roligt spise frugt hver dag, også når du er på kur. Du bør til gengæld holde dig fra sukkerholdige drikke, slik, is, chokolade og mad, der er beriget med sukker. Det kan du læse om på varedeklarationen.

3 gode råd:

1. Hvis du har en sød tand, så spis masser af frugt, særligt bær, hvor der findes naturligt sukker i stedet for slik med kunstigt sukker.

2. Gode frugter er brombær, jordbær, kirsebær, solbær, abrikos, fersken, frisk figen, grapefrugt, kakifrugt, lychee, mango, nektarin, pære, sharon, vandmelon og æbler

3. Et stykke frugt og grøntsagsstave er nemt at have med på farten og er samtidig et sundt mellemmåltid. Hav altid lidt med i en madkasse eller i en lille pose, hvis sulten skulle opstå.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Ugens favorit: Appelsiner

Appelsinen er en citrusfrugt som oprindeligt stammer fra Burma og det sydlige Kina.

Appelsiner har et højt indhold af C-vitamin og mineralet kalium. Den indeholder op mod 35 % frugtsaft og energiindholdet er derfor ikke særlig højt.

C-vitamin styrker kroppens immunforsvar og beskytter derfor mod virus og bakterier. Vitaminet er en antioxidant, der fremmer heling, hjælper med at afgifte kroppen og som er vigtigt for en smuk og sund hud. Desuden fremmer C-vitamin optagelsen af jern i kroppen og er derfor vigtig i opbygningen og vedligehold af bl.a. kroppens blodkar, knogler og tænder.

Det menes det at kunne forkorte en forkølelse og at det sandsynligvis beskytter mod bl.a. blodpropper og kræft.

Kalium er et af de vigtigste mineraler i kroppen. Det har betydning for at kroppens muskler og nerver kan fungere optimalt. Kalium udgør sammen med calcium, magnesium og mangan de basiske mineraler, og har således en stor betydning for kroppens syre/base balance. Det modvirker desuden væskeophobninger.

Ugens opskrift der passer til: Appelsindressing - 121 kcal

Appelsin er ikke kun noget man bruger i en salat, i en juice eller smoothie, den er rigtig god til at lave en dressing af.

  • ½ dl. friskpresset appelsinsaft
  • ¼ tsk. dijon Sennep
  • 1 spsk  oliven olie
  • 1 knivspids himmalasalt og peber

Pisk  juice, sennep og olie sammen til en ensartet dressing og smag til med salt og peber .

Palæorulle med salat - 498 kcal

  • 6 hele æg
  • 1 tsk allround krydderi
  • 1 tsk krydderpeber
  • 1 tsk thai krydderi
  • 100 g squash
  • 100 g rød snack peber
  • 100 g gulerod
  • 100 g sukkerærter
  • Kokosolie til stegning

Dressing

  • 10 g soyasauce
  • 5 g fiskesauce
  • 2 g sesamfrø.

Sådan gør du:

Slå æggene ud i en skål og pisk dem let sammen. Krydr med allround krydderi og peber. Krydderurterne finhakkes og piskes i æggemassen.

Kom olie på en lille stegepande over middel til høj varme. Tilsæt de hakkede krydderurter, rør godt rundt og tilsæt æggeblandingen. Lad omeletten simre og blive helt fast i kanterne på medium varme. Den skal stege 5-7 minutter.

Hvis du lægger låg på, får du den til at hæve mere, men så skal du skrue helt ned for varmen, så den ikke brænder på.

Skær squash, gulerod, snack peber og sukkerærter i strimler og rul omeletten rundt om. Kom dressingen ned i rullen inden servering.

Gazpachosuppe med kalkun - 565

  • 500 g modne tomater
  • (gerne stilktomater, ca. 6 - 7 stk)
  • 100 g løg
  • 150 g rød peberfrugt, uden kerner
  • 100 g bladselleri
  • 50 g rød chili, uden kerner
  • 20 g hvidløg (som fed)
  • 150 g creme fraiche (18%)
  • 15 g citronsaft

Topping:

  • 200 g kalkunbryst
  • 2 g salt
  • 10 g soja
  • 5 g paprika
  • 40 g kokosolie

Sådan gør du:

Alle grøntsagerne renses og skæres i mindre stykker, hvorefter alt blendes i en blender eller foodprocessor sammen med creme fraiche og citronsaft.

Kalkunkødet skæres i meget tynde strimler og gennemsteges på en grillstegepande i kokosolie med salt, soja og paprika. Kødstykkerne skal steges i 5-7 minutter og være gennemstegte. Derefter lægges de oven på suppen, der pyntes med brøndkarse ved servering.


Der er en udbredt misforståelse om, at sukker fra frugt er det samme som det hvide sukker, som man finder i slik, kage, sodavand og en række madvarer. Der er også mange, der tror, at det er svært at slanke sig, hvis man spiser frugt. Frugt får også skyld for at give voldsom stigning i blodsukkeret - og det er ikke helt korrekt. Der er flere frugter og særligt bær, der går lige så langsomt i blodet som en gulerod, fuldkornspasta eller en skive fuldkornsrugbrød.

Jeg hører ofte fra klienter i klinikken, at ‘Al den frugt, det er da ikke godt, for der er jo alt for meget sukker i’. Jeg må ofte diskutere det lidt med dem - for de er temmelig forankrede i deres tro på de skadelige frugter.

Men hvorfor er frugt pludselig blevet så farligt i folks bevidsthed? Fruktose er et kulhydrat, man også kalder for frugtsukker. Det findes især i frugt, honning og vin. Men i frugt findes også andre sukkerarter - og fruktose udgør kun en lille del af de forskellige sukkerarter. Sukkertyperne kaldes for oligosakkarider, dissakkarider og monosakkarider (fruktose er et monosakkarid), og navnene fortæller hvor mange sukkermolekylder, de forskellige sukkerarter indeholder. Oligosakkarider har op til 10 molekyler og er langsomme at nedbryde i fordøjelsessystemet, da hvert molekyle skal “klippes” over af enzymer for at kunne blive optaget. Jo langsommere en fødevare er til at blive optaget i blodbanerne, jo bedre er den for blodsukkerbalancen. Monosakkarider indeholder som ordet antyder et sukkermolekyle og optages derfor hurtigt i blodbanerne. Men husk nu på, at frugt indeholder både de hurtige og de langsomme sukkermolekyler.

Frugt indeholder altså forskellige sukkerstoffer, der sammen med deres indhold af fibre og en række vitaminer, mineraler, enzymer m.m., gør frugt sundt.

Alle disse stoffer hjælper os med at få vores øvrige mad omsat på en optimal måde - og derfor er det godt at spise frugt hver eneste dag.

Har man et ustabilt blodsukker, kan man lave en smoothie, der består af 2-3 frugter (gerne de vandholdige, samt bær) og hælde 1-2 spsk. hørfrøolie i. Det stabiliserer blodsukkerniveauet og modvirker også en sød tand.

Hvor kommer så advarslerne og misforståelserne fra?

Jo … man tilsætter jo sukker og sødemidler i rigtig mange færdigvarer. Og fruktose bruges også her. I USA er det meget udbredt at bruge HFCS (High Fructose Corn Syrup), som forskerne nu er meget skeptiske omkring. HFCS er et meget billigt sødemiddel udvundet af majs. Og det bruges i USA i bl.a. drikkevarer og forarbejdet mad.  HFCS er nu godkendt i EU fra 2017 og det kan få store konsekvenser for vores helbred. Ifølge Videnskab.dk er forskerne indbyrdes uenige om, hvorvidt HFCS er farligere end almindeligt sukker. Forskerne diskuterer netop majssirup, fordi den mistænkes for at være en del af årsagen til amerikanernes problem med fedme - på grund af det høje indhold af fruktose.

Letror Per Bendix Jeppesen oplyser til Videnskab.dk, at højfruktose majssirup indeholder 55 procent fruktose og 45 procent glukose - og at majssirup mistænkes for at være medvirkende til udviklingen af fedtlever, der senere kan føre til type 2-diabetes, hvis man indtager store mængder af det hver dag.

Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret, når man læser at frugtsukker er farligt. Men husk på, at fruktosen er den mindste del de forskellige sukkerarter, der er i en fuldmoden frugt - og frugten indeholder også en masse, der er godt for dig. Så du kan roligt spise frugt hver dag, også når du er på kur. Du bør til gengæld holde dig fra sukkerholdige drikke, slik, is, chokolade og mad, der er beriget med sukker. Det kan du læse om på varedeklarationen.

3 gode råd:

1. Hvis du har en sød tand, så spis masser af frugt, særligt bær, hvor der findes naturligt sukker i stedet for slik med kunstigt sukker.

2. Gode frugter er brombær, jordbær, kirsebær, solbær, abrikos, fersken, frisk figen, grapefrugt, kakifrugt, lychee, mango, nektarin, pære, sharon, vandmelon og æbler

3. Et stykke frugt og grøntsagsstave er nemt at have med på farten og er samtidig et sundt mellemmåltid. Hav altid lidt med i en madkasse eller i en lille pose, hvis sulten skulle opstå.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Ugens favorit: Appelsiner

Appelsinen er en citrusfrugt som oprindeligt stammer fra Burma og det sydlige Kina.

Appelsiner har et højt indhold af C-vitamin og mineralet kalium. Den indeholder op mod 35 % frugtsaft og energiindholdet er derfor ikke særlig højt.

C-vitamin styrker kroppens immunforsvar og beskytter derfor mod virus og bakterier. Vitaminet er en antioxidant, der fremmer heling, hjælper med at afgifte kroppen og som er vigtigt for en smuk og sund hud. Desuden fremmer C-vitamin optagelsen af jern i kroppen og er derfor vigtig i opbygningen og vedligehold af bl.a. kroppens blodkar, knogler og tænder.

Det menes det at kunne forkorte en forkølelse og at det sandsynligvis beskytter mod bl.a. blodpropper og kræft.

Kalium er et af de vigtigste mineraler i kroppen. Det har betydning for at kroppens muskler og nerver kan fungere optimalt. Kalium udgør sammen med calcium, magnesium og mangan de basiske mineraler, og har således en stor betydning for kroppens syre/base balance. Det modvirker desuden væskeophobninger.

Ugens opskrift der passer til: Appelsindressing - 121 kcal

Appelsin er ikke kun noget man bruger i en salat, i en juice eller smoothie, den er rigtig god til at lave en dressing af.

  • ½ dl. friskpresset appelsinsaft
  • ¼ tsk. dijon Sennep
  • 1 spsk  oliven olie
  • 1 knivspids himmalasalt og peber

Pisk  juice, sennep og olie sammen til en ensartet dressing og smag til med salt og peber .

Palæorulle med salat - 498 kcal

  • 6 hele æg
  • 1 tsk allround krydderi
  • 1 tsk krydderpeber
  • 1 tsk thai krydderi
  • 100 g squash
  • 100 g rød snack peber
  • 100 g gulerod
  • 100 g sukkerærter
  • Kokosolie til stegning

Dressing

  • 10 g soyasauce
  • 5 g fiskesauce
  • 2 g sesamfrø.

Sådan gør du:

Slå æggene ud i en skål og pisk dem let sammen. Krydr med allround krydderi og peber. Krydderurterne finhakkes og piskes i æggemassen.

Kom olie på en lille stegepande over middel til høj varme. Tilsæt de hakkede krydderurter, rør godt rundt og tilsæt æggeblandingen. Lad omeletten simre og blive helt fast i kanterne på medium varme. Den skal stege 5-7 minutter.

Hvis du lægger låg på, får du den til at hæve mere, men så skal du skrue helt ned for varmen, så den ikke brænder på.

Skær squash, gulerod, snack peber og sukkerærter i strimler og rul omeletten rundt om. Kom dressingen ned i rullen inden servering.

Gazpachosuppe med kalkun - 565

  • 500 g modne tomater
  • (gerne stilktomater, ca. 6 - 7 stk)
  • 100 g løg
  • 150 g rød peberfrugt, uden kerner
  • 100 g bladselleri
  • 50 g rød chili, uden kerner
  • 20 g hvidløg (som fed)
  • 150 g creme fraiche (18%)
  • 15 g citronsaft

Topping:

  • 200 g kalkunbryst
  • 2 g salt
  • 10 g soja
  • 5 g paprika
  • 40 g kokosolie

Sådan gør du:

Alle grøntsagerne renses og skæres i mindre stykker, hvorefter alt blendes i en blender eller foodprocessor sammen med creme fraiche og citronsaft.

Kalkunkødet skæres i meget tynde strimler og gennemsteges på en grillstegepande i kokosolie med salt, soja og paprika. Kødstykkerne skal steges i 5-7 minutter og være gennemstegte. Derefter lægges de oven på suppen, der pyntes med brøndkarse ved servering.