Lene Hansson: Fra allergi til energi

Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Halsirritation, nysen, løbenæse, hæshed og tørre slimhinder er ved at blive 'folkeeje'. Og mange døjer især med disse gener om foråret og sommeren i form at høfeber og allergi.

'Du er hvad du spiser' siger et kinesisk ordsprog. Alt, hvad du indtager, kan enten gøre dig svag eller stærk, og det gælder i hele din krop. Når du får allergi eller høfeber, tænker du måske, at du kan tage en pille eller spray. Men min erfaring gennem mere end 20 år som kostvejleder og egen erfaring med allergi og høfeber viser mig, at det er kosten og din fordøjelse, der afgør, om du får allergi eller ej! Efter 7 seje år med allergi og høfeber, slap jeg selv af med mine gener gennem en kostændring - og jeg har ikke døjet med et siden.

Slimhinderne er vores 'indvendige' hud. Vi har slimhinder i munden, næsen, øjnene, luftrøret, lungerne, tarmene osv. Og slimhinderne er stort set opbygget ens. I luftvejene er det yderste cellelag beklædt med små fimrehår, som skal transportere støv og andre fremmedlegemer væk. I tarmsystemet er de beklædt med tarmtrevler, der ligesom fimrehår har en funktion; her er det bare gennem disse 'fimrehår' at næringsstofferne optages.

Når slimhinden er hel og i orden, er det svært for mindre enheder som bakterier og allergener at trænge igennem. Infektioner og forskellige former for irritation som f.eks. tobaksrøg kan ødelægge slimhinden, så små partikler kan trænge ind. I tarmene kan ufordøjet mad give såkaldt 'leaky gut', dvs. utæt tarm eller irriterede tarme, som mange danskere lider af. Når slimhinden bliver irriteret, som ved en allergisk reaktion, svulmer den op og producerer mere sekret (slim). Der er tale om en betændelse (inflammation), som ikke skyldes infektion.

Da dit fordøjelsessystem er en 11 meter lang 'kemisk fabrik', og da du måske sluger din mad og blander mange forskellige typer af mad sammen, kan der let komme betændelser, irritationer og måske ligefrem utætheder. Samtidig kan din måde at sammensætte maden måske være så kompleks, at fordøjelsestiden bliver for lang. Sagt på en anden måde: Hvis din mad forbliver for længe i dit mave-tarmsystem, irriterer det dine slimhinder, og du kan risikere at få allergi eller/og høfeber.

Lægen giver ”kun” medicin – hormonbaserede medikamenter – der ikke fjerner årsagen. Den dulmer symptomerne, og årsagen er der stadig. Og måske bliver det værre med årene. En optimal fordøjelse er altså alfa og omega for at undgå disse gener.

Andre ting, der kan have en indflydelse på et dårligt fungerende fordøjelsessystem er:

• Gentagne antibiotiske kure
• Indtag af penicillin
• Stort indtag af kaffe
• Stort indtag af hvide kornprodukter
• For lille indtag af fibre
• Indtag af for lidt væske
• Indtag af for meget sukker gennem tiden
• Dyrket for lidt motion
• Røget tobak

Din fordøjelse

Når du spiser og tygger din mad, bliver den blandet med spyt, der er med til at nedbryde kulhydrater (også kaldet for stivelse). I dit spyt findes et basisk enzym, der nedbryder stivelsen. Det kommer fra tre spytkirtler i din mund. Derfor er det meget vigtigt, at du tygger din mad grundigt, for jo mere du tygger, jo flere fordøjelsesenzymer bliver der blandet i din mad, og jo bedre bliver den fordøjet. Så det med at sluge maden er ikke en god idé. Ufordøjet mad vil give dig kvaler i mange timer efter et forhastet måltid.

Når du herefter synker din mad, kommer den til næste 'stoppested', nemlig din mavesæk. Her bliver der gennem mavevæggen frigivet nogle andre fordøjelsesenzymer, der bl.a. nedbryder proteiner. Disse fordøjelsesenzymer er sure i modsætning til dem i din mund, der er basiske.

Når du blander fødevarerne i et måltid, f.eks. kylling (protein) og pasta (kulhydrat), sker der en kemisk modreaktion i din mavesæk, fordi kyllingen skal have et surt enzym for at blive nedbrudt, og pastaen skal blandes med et basisk enzym for at blive nedbrudt. Disse to enzymer modvirker hinandens evne til at nedbryde din mad.

Syre og base neutraliserer nemlig hinanden, og det ender med, at enzymerne slås mod hinanden for til sidst at ophøre med at nedbryde din mad. Resultatet er, at mavesækken nu skal til at udskille endnu flere sure enzymer; dette kræver energi, og det er derfor, at du måske sommetider føler dig træt og udmattet efter at have spist.

Den ufordøjede mad kan ligge i din mavesæk i op til 20 timer, før den 'får lov' til at passere ned til tolvfingertarm, tyndtarm m.m.. Sker dette på grund af en forkert blanding af protein og kulhydrat, kan du risikere, at maden enten vil gå i gæring (kulhydrat) eller forrådnelse (protein), og du ender med enten at have luft i maven, sure opstød, halsbrand og mave-tarm-smerter og forstoppelse eller diarre.

I dit tarmsystem kan maden sagtens, hvis den er forkert kombineret, ligge i flere dage, før den kommer ud den anden vej. Det er netop denne lange transporttid af mad og afføring, der irriterer dine slimhinder og her at allergier, irritationer m.m. opstår.

Ugens tip:

Vil du af med din allergi gennem en kostomlægning, så aftal med din læge, at du påbegynder et kostforløb, så I sammen kan blive enige om nedtrapning af din allergimedicin.

Spis kun sund mad og undgå junk food og frituremad.

Sørg for simple måltider, spis enten kød, fisk eller fjerkræ med grøntsager og salat eller kartofler, fuldkornsris og fuldkornspasta med grøntsager og salat. Altså del maden op, så der ikke ligge for mange typer af mad på samme tallerken.

De fødevarer, som du ved, at du ikke kan tåle, holder du igen med, men efter ca. 6 uger med den rigtige kostkombinering, kan du muligvis genindføre, særlig grøntsager og frugt. Men gør det stille og roligt i meget små portioner. Rådfør dig med en kostvejleder, der har forstand på kostkombinering.

Undgå tobak da det er stærkt syredannende og irriterer slimhinderne i øvre luftveje.

Drop sodavand, cola, saftevand, kaffe og te, drik masser af vand, urtete og friskpressede safter (dem du kan tåle).

Sørg for at din kost hovedsagelig består af økologiske fødevarer hvis du har råd, ellers dansk dyrkede grøntsager og frugt.

Undgå: Mejeriprodukter, hvide kornprodukter, især hvidt hvedemel, hvidt sukker, hvide ris.

Da der er en del histamin rester i svinekød, bør det undgås af allergikere. Desuden bør den stærkt allergifremmende smagsfremmer glutamat (det 3. krydderi – E620-E623) udelades i kosten.


 

Vis mere

 

---

Halsirritation, nysen, løbenæse, hæshed og tørre slimhinder er ved at blive 'folkeeje'. Og mange døjer især med disse gener om foråret og sommeren i form at høfeber og allergi.

'Du er hvad du spiser' siger et kinesisk ordsprog. Alt, hvad du indtager, kan enten gøre dig svag eller stærk, og det gælder i hele din krop. Når du får allergi eller høfeber, tænker du måske, at du kan tage en pille eller spray. Men min erfaring gennem mere end 20 år som kostvejleder og egen erfaring med allergi og høfeber viser mig, at det er kosten og din fordøjelse, der afgør, om du får allergi eller ej! Efter 7 seje år med allergi og høfeber, slap jeg selv af med mine gener gennem en kostændring - og jeg har ikke døjet med et siden.

Slimhinderne er vores 'indvendige' hud. Vi har slimhinder i munden, næsen, øjnene, luftrøret, lungerne, tarmene osv. Og slimhinderne er stort set opbygget ens. I luftvejene er det yderste cellelag beklædt med små fimrehår, som skal transportere støv og andre fremmedlegemer væk. I tarmsystemet er de beklædt med tarmtrevler, der ligesom fimrehår har en funktion; her er det bare gennem disse 'fimrehår' at næringsstofferne optages.

Når slimhinden er hel og i orden, er det svært for mindre enheder som bakterier og allergener at trænge igennem. Infektioner og forskellige former for irritation som f.eks. tobaksrøg kan ødelægge slimhinden, så små partikler kan trænge ind. I tarmene kan ufordøjet mad give såkaldt 'leaky gut', dvs. utæt tarm eller irriterede tarme, som mange danskere lider af. Når slimhinden bliver irriteret, som ved en allergisk reaktion, svulmer den op og producerer mere sekret (slim). Der er tale om en betændelse (inflammation), som ikke skyldes infektion.

Da dit fordøjelsessystem er en 11 meter lang 'kemisk fabrik', og da du måske sluger din mad og blander mange forskellige typer af mad sammen, kan der let komme betændelser, irritationer og måske ligefrem utætheder. Samtidig kan din måde at sammensætte maden måske være så kompleks, at fordøjelsestiden bliver for lang. Sagt på en anden måde: Hvis din mad forbliver for længe i dit mave-tarmsystem, irriterer det dine slimhinder, og du kan risikere at få allergi eller/og høfeber.

Lægen giver ”kun” medicin – hormonbaserede medikamenter – der ikke fjerner årsagen. Den dulmer symptomerne, og årsagen er der stadig. Og måske bliver det værre med årene. En optimal fordøjelse er altså alfa og omega for at undgå disse gener.

Andre ting, der kan have en indflydelse på et dårligt fungerende fordøjelsessystem er:

• Gentagne antibiotiske kure
• Indtag af penicillin
• Stort indtag af kaffe
• Stort indtag af hvide kornprodukter
• For lille indtag af fibre
• Indtag af for lidt væske
• Indtag af for meget sukker gennem tiden
• Dyrket for lidt motion
• Røget tobak

Din fordøjelse

Når du spiser og tygger din mad, bliver den blandet med spyt, der er med til at nedbryde kulhydrater (også kaldet for stivelse). I dit spyt findes et basisk enzym, der nedbryder stivelsen. Det kommer fra tre spytkirtler i din mund. Derfor er det meget vigtigt, at du tygger din mad grundigt, for jo mere du tygger, jo flere fordøjelsesenzymer bliver der blandet i din mad, og jo bedre bliver den fordøjet. Så det med at sluge maden er ikke en god idé. Ufordøjet mad vil give dig kvaler i mange timer efter et forhastet måltid.

Når du herefter synker din mad, kommer den til næste 'stoppested', nemlig din mavesæk. Her bliver der gennem mavevæggen frigivet nogle andre fordøjelsesenzymer, der bl.a. nedbryder proteiner. Disse fordøjelsesenzymer er sure i modsætning til dem i din mund, der er basiske.

Når du blander fødevarerne i et måltid, f.eks. kylling (protein) og pasta (kulhydrat), sker der en kemisk modreaktion i din mavesæk, fordi kyllingen skal have et surt enzym for at blive nedbrudt, og pastaen skal blandes med et basisk enzym for at blive nedbrudt. Disse to enzymer modvirker hinandens evne til at nedbryde din mad.

Syre og base neutraliserer nemlig hinanden, og det ender med, at enzymerne slås mod hinanden for til sidst at ophøre med at nedbryde din mad. Resultatet er, at mavesækken nu skal til at udskille endnu flere sure enzymer; dette kræver energi, og det er derfor, at du måske sommetider føler dig træt og udmattet efter at have spist.

Den ufordøjede mad kan ligge i din mavesæk i op til 20 timer, før den 'får lov' til at passere ned til tolvfingertarm, tyndtarm m.m.. Sker dette på grund af en forkert blanding af protein og kulhydrat, kan du risikere, at maden enten vil gå i gæring (kulhydrat) eller forrådnelse (protein), og du ender med enten at have luft i maven, sure opstød, halsbrand og mave-tarm-smerter og forstoppelse eller diarre.

I dit tarmsystem kan maden sagtens, hvis den er forkert kombineret, ligge i flere dage, før den kommer ud den anden vej. Det er netop denne lange transporttid af mad og afføring, der irriterer dine slimhinder og her at allergier, irritationer m.m. opstår.

Ugens tip:

Vil du af med din allergi gennem en kostomlægning, så aftal med din læge, at du påbegynder et kostforløb, så I sammen kan blive enige om nedtrapning af din allergimedicin.

Spis kun sund mad og undgå junk food og frituremad.

Sørg for simple måltider, spis enten kød, fisk eller fjerkræ med grøntsager og salat eller kartofler, fuldkornsris og fuldkornspasta med grøntsager og salat. Altså del maden op, så der ikke ligge for mange typer af mad på samme tallerken.

De fødevarer, som du ved, at du ikke kan tåle, holder du igen med, men efter ca. 6 uger med den rigtige kostkombinering, kan du muligvis genindføre, særlig grøntsager og frugt. Men gør det stille og roligt i meget små portioner. Rådfør dig med en kostvejleder, der har forstand på kostkombinering.

Undgå tobak da det er stærkt syredannende og irriterer slimhinderne i øvre luftveje.

Drop sodavand, cola, saftevand, kaffe og te, drik masser af vand, urtete og friskpressede safter (dem du kan tåle).

Sørg for at din kost hovedsagelig består af økologiske fødevarer hvis du har råd, ellers dansk dyrkede grøntsager og frugt.

Undgå: Mejeriprodukter, hvide kornprodukter, især hvidt hvedemel, hvidt sukker, hvide ris.

Da der er en del histamin rester i svinekød, bør det undgås af allergikere. Desuden bør den stærkt allergifremmende smagsfremmer glutamat (det 3. krydderi – E620-E623) udelades i kosten.


 

Vis mere