Lene Hansson: Fibre og din fordøjelse i den fede juletid!
Hver uge leverer Lene Hansson opskrifter til syv aftensmåltider og hygge til weekenden her på BT PLUS: Lene Hanssons kostplan uge 49
Hver jul går det galt. Vi propper os med alt for meget fed julemad og al for meget alkohol. Det påvirker din fordøjelse, som simpelthen går i stå. Jeg læste engang en artikel her i BT, der fortalte om, at i tiden mellem jul og nytår, var det tidspunkt hvor hospitalerne havde mest at lave på mave-tarm kirurgisk afdeling. Nogle mennesker havde så store problemer med forstoppelse, at de måtte have deres afføring opereret ud. På mig selv kan jeg tydeligt mærke, at hvis jeg spiser hvidt brød, så får jeg luft i maven, og fordøjelsen går helt i stå. Fiberrigt er vejen til en god fordøjelse og et stabilt blodsukker.
Fibre hjælper på din fordøjelse og din mæthedsfornemmelse. Fibre findes især i grøntsager, frugt – også tørret - groft brød, fuldkornspasta, havregryn, kartofler, bælgfrugter, mandler m.m.
Man skelner mellem vandopløselige og ikke-vandopløselige fibre. Begge typer fibre er kolesterolsænkende, men derudover har de forskellig virkning, og vi har brug for begge typer.
De ikke-vandopløselige fibre stimulerer fordøjelsen, så afføringen kommer hurtigere igennem systemet. Samtidig binder fibrene diverse giftstoffer – såsom farve- og tilsætningsstoffer. Det vil sige, at fibrene tager giftstoffer med ud af kroppen via afføringen. Du finder især denne slags fibre i hvede og grøntsager.
De vandopløselige fibre gør, at maden bliver i længere tid i mavesækken. Dette bevirker, at du holder dig mæt længere, og at dit blodsukker bliver mere stabilt, da glukosen går langsommere i blodet. Du finder især denne slags fibre i frugt, bælgfrugter, havre og byg. Derfor er disse fibertyper også anbefalet i forhold til et reguleret blodsukker.
Formålet med at få den optimale kost i overgangsalderen er:
• Mindske symptomer som hedeture, natlige svedeture,
tørhed i skeden, manglende sexlyst, manglende energi samt humørsvingninger.
• Mindske stivhed og ømme led.
• Styre vægten naturligt – uden slankekure.
• Forbedre dit helbred, hvilket øger din livskvalitet, så du får mod på tilværelsen og har den nødvendige energi til alt det, du gerne vil.
Følgende bør indgå i kosten i overgangsalderen for at sikre bedst muligt helbred:
• Masser af frugt og grøntsager.
• Komplekse kulhydrater (grøntsager, brune ris og pasta og fuldkornsbrød).
• Masser af fibre.
• Et godt væske indtag (2,5 til 3 liter væske pr. døgn. Dette skal helst være i form af ren væske, og helst vand, men urtete og frisk juice af frugt eller grøntsager kan også udgøre en del af det).
Gratis opskrift:
Efterårspasta med chili
150 g fuldkornspasta
1 Broccoli
100 g sugar snaps
1 lille orange chili
1 rød peberfrugt
1 Skalotteløg
½ tsk revet galangarod
Salt og peber
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl den i koldt vand og stil den til side.
Skær broccolien i buketter og snit sugar snaps i fine skiver.
Snit chilien fint, skær peberfrugten i mindre stykker og skær skalotteløget fint.
Bland alle grøntsagerne og steg dem på en pande sammen med galangarod.
Tilsæt salt og peber efter behov og steg retten ved høj varme i et par minutter.
Tilsæt pastaen.
Server retten med en dressing af cremefraiche blandet med nogle lækre krydderier.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her
Hvad er PLUS? Læs mere her eller ring 33 75 24 00 for hjælp
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele med - klik her
Mest læste
-
Guide: Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte
19 kr. -
Du kan dø af hjertesorg
-
Guide: Passer du sammen med din partner?
19 kr. -
Lene Hansson: Lider du af lavt stofskifte?
-
Kendte kvinder på 50+: 'Sådan holder vi os smukke'
19 kr. -
TURBOKUR: Tab dig 3 kilo på 7 dage
21 kr. -
Bliv rask uden medicin
15 kr. -
Ny diæt: Sådan lever du med irriteret tyktarm
19 kr. -
Overblik: Kræft-tegn du skal passe på
19 kr. -
Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe
15 kr. -
Få eksperternes råd: Sådan sover du godt
19 kr. -
Guide: Opdag de skjulte tegn på kræft
19 kr. -
Guide: Sådan får du bedre trådløst netværk
19 kr. -
Sorgen skadede Maria Hirses hjerte
-
Få din drømmekrop med CrossFit
15 kr.






