Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.



Mange af mine deltagere til min foredrag og konsultationer, fortæller at de lider af energimangel. I udtalt grad! Er det kun, fordi vi stadig er i den mørke vintertid?

Nej, det tror jeg ikke. Jo mere ”levende” din kost er, det vil sige, jo mere rå og ukogt, ubagt m.m. maden er, jo mindre energi giver den til dine celler. Når jeg i min konsultation får lavet en ”levende blodprøve” på mine klienter, ser jeg at de røde blodlegemer er hårdt mærket af den kost, som klienten spiser. Og det gælder særligt, når de spiser varmebehandlet mad. Du spiser og drikker det, der svarer til 3-5 kilo i døgnet. Det vil sige, at der på et år går helt op til 1,5 tons mad- og drikkevarer gennem dit fordøjelsessystem.

Og det siger sig selv, at det ikke er lige meget, hvilken kvalitet disse mad- og drikkevarer har. De forkerte valg kan give dig en lav energiforsyning, dårlig livskvalitet, sygdom, overvægt samt et ustabilt humør. Nu om stunder er pommes frites den mest kendte grøntsag i USA. Og Danmark er godt på vej til samme usunde levevis, hvad supersize-måltider, fastfood, lightprodukter, powerdrikke g unaturlige madvaner angår.

 

Alt mad og drikke indeholder energi. Her mener jeg ikke bare kalorier - jeg mener en helt anden slags energi. Din krop og dine celler indeholder også energi, og både energien i mad, drikkevarer og celler kan måles i Mhz ligesom lydbølger fra en radio.

Prøv at tænke på din krop som en bank, hvor du sætter penge ind (energi i form af sund mad). Der skal gerne skal være overskud, hvis der pludselig kommer en uforudset regning (sygdom). Hvis din konto konstant er i nul eller måske endda har overtræk, så ved du jo godt selv, hvad der sker, ikke? Før eller siden bliver du syg. Og en syg krop, der er i underskud af sund energi, bliver også hurtigt en overvægtig, træt og drænet krop. Dette påvirker også din mentale balance.

En sund og velfungerende krop indeholder en energimængde, der svarer til ca. 75-90 Mhz i cellerne. En alvorligt syg krop indeholder typisk en celleenergi på ca. 30 Mhz.

Det interessante her er, at det, du spiser og drikker naturligvis også indeholder energi - noget mad mere end andet.

Her ser du en oversigt over energiindholdet i forskellige madtyper (husk, det er ikke kalorier, der er tale om). Jo større indhold af energi , jo bedre for dig, din vægt og dit helbred. Noget af det, der har betydning for om en føde- eller drikkevare er en stor energigiver eller ej, er bl.a. indholdet af klorofyl. Klorofyl er med til at danne røde blodlegemer hos os og er samtidig er en fantastisk immunstyrker og energibooster for din krop.

Højenergi til din celler:

Avocado, brøndkarse, byggræs (fås i pulver i helsebutikker), broccoli, grønne spirer, grønkål, spinat og alle grønne grøntsager. Grønne helsedrikke lavet af grønne grøntsager. Grøn salat og grønne kåltyper samt saft af disse.

God energi til dine celler:

Alle friske grøntsager, al frisk frugt, frisk frugtsaft, hjemmelavede smoothies, hvidløg og ingefær, friske krydderurter, rå kerner og nødder (ikke ristede).

Lavenergi til dine celler:

Kartonjuice, kogt frugt og kogte grøntsager (al frugt og grønt, der er varmebehandlet).Kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter. Sovs og dressinger. Burgere, pizza, junk food, kager, is, slik, chokolade, chips. Sodavand, vin, spiritus, mineralvand, saftevand og milkshakes. Alkohol og tobak.

Med andre ord kan du gennem din mad forsyne dig selv med energi og velvære. Jo mere rå mad, du spiser, jo bedre for din energi – og omvendt!

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere