Lene Hansson: Er du skør?

Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Knogleskørhed er en livsstilssygdom på linje med f.eks. hjertekarlidelser og aldersbetinget sukkersyge, selvom den ikke er på ”top 10 listen” over det mest udbredte livsstilssygdomme. Men hvorfor er den så alligevel så udbredt? I takt med at man især i den tredje verden og i Asien, også er begyndt at opleve knogleskørhed, er det måske ikke en fjern tanke at forbinde kostens indflydelse på denne sygdom. For knogleskørhed er først blevet udbredt i disse lande, efter de har taget junk food, komælk, syredannende mad og de vestlige kostvaner til sig.

Mælk indeholder godt nok 20 gange mere kalk end vand, men den store mængde protein i mælken danner meget syre i kroppen, som kroppen neutraliserer med kalk. Ost er mest syredannende, hvilket kan være et problem i forhold til knoglerne.

Det er stadig en udbredt opfattelse, at blot man spiser varieret og drikker mælk, holdes knoglerne stærke. Desværre er det ikke tilfældet. Det er en myte, at mælk giver stærke knogler. Meget tyder på det modsatte. Vort høje forbrug af fosfatholdige fødevarer (syredannende kost) - især sodavand, færdigretter og kød (protein) - suger kalk ud af kroppen som en svamp. Mennesker, der primært indtager sådanne fødevarer, har derfor større behov for kalk end andre.

Uheldigvis tåler mange mennesker - ofte uden at vide det - mælk dårligt (laktoseintolerance) eller er direkte allergiske overfor mælkeprodukter. Dette hindrer en effektiv optagelse af kalken. Hvis mælkeprodukter var hjørnestenen i forebyggelse af skøre knogler, ville indbyggere i et landbrugsland som Danmark teoretisk set undgå problemer med skøre knogler. Modsat skulle knogleskørhed ramme hårdt i lande, hvor der er ikke er tradition for at drikke komælk. Fakta er, at det modsatte er tilfældet.

En stor 12 årig prospektiv undersøgelse blandt 77.761 kvinder (Harvard Nurses Study) afslører f.eks. størst brudrisiko hos regelmæssige mælkedrikkere. Kvinderne var i alderen 34 år til 59 år (i 1980) og havde aldrig havde taget kalciumtilskud. Kostindtagelsen blev bestemt via spørgeskemaer, og i 1992 blev resultatet gjort op. Det viste sig, at de, der drak mest mælk, havde haft 45 pct. flere brud på hoften og fem pct. flere brud på underarmen i forhold til dem, der stort set ikke havde indtaget mejeriprodukter. (Am J Public Health 1997: 87: 992-7).

Gode kilder til kalk er fisk, grøntsager (især kål og broccoli), frø, mandler og nødder, havregryn og frugt. Men vores kost er ofte skævt sammensat med meget kød og udpinte og forarbejdede fødevarer. Ikke så sært, at det er svært at få dækket behovet for kalk, vitaminer og mineraler, og gennem ungdommen opbygge maksimal knoglemasse, vedligeholde knoglemassen i voksenalderen og forhale knogletabet som ældre. Mange tror, at mælk er den bedste kilde til kalk, men der er f.eks. mere kalk i mandler end i letmælk pr. 100 g.

Optagelsen af kalktilskud

Mange vælger at supplere kosten med et kalktilskud for at imødegå den kraftige afkalkning. Imidlertid er der stor forskel på kalkprodukter, og begrebet "biotilgængelighed" er blevet det gyldne løsen. Ordet dækker over hvor stort udbytte, man faktisk opnår af en given kalkindtagelse. Jo mere natur der er I produktet, jo større optagelse. Osforte Kalk er helt naturligt tilskud, der udelukkende er lavet af planter og grønt. Derfor genkender kroppen dette kosttilskud som “mad”, og du vil bedre kunne optage det end andre kalktilskud. Du bør altid læse på etiketterne, hvordan man har udvundet kalken, da der er meget stor forskel på produkterne!

De fleste er klar over, at D-vitamin må til for at kalk kan optages i tarmen. Men kroppen behøver andre vitaminer og mineraler for at kunne udnytte indtaget kalk, f.eks. B6-vitamin, magnesium og bor. Bor er et mineral, der endnu ikke herhjemme har fået den fortjente opmærksomhed. I England og USA derimod, har man i flere år vidst, at bor er nødvendig for optimal udnyttelse af kalk. Bor findes især i rød vindrueskal, grøntsager, frugt, nødder, mandler. Mineralet menes at være medvirkende årsag til generelt stærkere knogler hos vegetarer.

Uden belastning kan knoglevævet aldrig opbygges og vedligeholdes, så motion - gennem hele livet - er vigtig. Desuden værner man om sine knogler ved at moderere indtag af alkohol, sukker, salt og koffein (kaffe, te, cola) samt lade være med at ryge.