En stor del af mine klienter, er kvinder sidst I fyrrene. Vi taler om mange sygdomme og ubalancer man kan komme til at lide af, når man kommer op I årene. En af dem er knogleskørhed. Vi taler ofte om det, når jeg kostvejleder og jeg mener bestemt, at det er noget man kan forebygge, via en sund og fornuftig livsstil. Det er nemlig efter min mening ikke fordi vi mangler kalk i vores kost, at vi lider af knogleskørhed, det er fordi vi får for mange syredannende mad- og drikkevarer, tobak samt har dårlige motionsvaner, at fænomenet får plads I vores liv.

Ifølge WHO ́s (World Health Organisation) definition af osteoporose lider, 500.000 danskere af osteoporose, også kaldet knogleskørhed. Sygdommen rammer primært kvinder over 50 år, men forekomsten blandt mænd er stigende. Osteoporose betyder ”porøse knogler”. Osteoporose er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger kan medføre knoglebrud. Dette skyldes at mængden og styrken af knoglevævet er væsentlig nedsat.



Den ydre skal af knoglerne er uforandret så længe sygdommen ikke har medført brud på knoglerne, men knoglevævet inde i knoglen bliver udtyndet og mere porøst.

Skrøbelige knogler er et massivt problem - både for patienter, pårørende og samfund. Udgifterne i forbindelse med hoftebrud er i dag den største enkeltpost på sundhedsbudgettet herhjemme. I USA antages hver 2. kvinde og hver 8. mand at få knogleskørhed. Danmark er lige i hælene med hver 3. kvinde og hver 8. mand. Sygdommen skønnes at antage epidemiske dimensioner med en stigning på 40% indenfor de næste 10 år.
Men hvorfor går det så galt? Og hvad kan man selv gøre for at modvirke disse dystre tal?

Først er det vigtigt at huske på, at knoglevævet er levende. Celler i knoglerne arbejder konstant. De bygger op og bryder ned for at reparere, tilpasse og afgive mineraler fra knoglerne til blodet, som kompensation for et underskud i kroppen.

Opbygningen dominerer indtil omkring 30-årsalderen. Herefter sætter et aldersbetinget knogletab ind, der for kvinders vedkommende accelererer i overgangsalderen for derefter at stabilisere sig. Mænd har større muskelmasse at bære på, og bygger ca. 10% mere knoglemasse op end kvinder.
1/3 af knoglevævet består af kollagent bindevæv. Det giver elasticitet og smidighed og kendes fra huden. De sidste 2/3 er hård substans bygget ind i knoglen som sten i en mur og med kollagent bindevæv som mørtel. Naturen har gennem kombinationen af smidighed og styrke rustet knoglerne til at modstå tryk, vrid og slag.

De fleste ved, at knoglerne indeholder meget kalk. Overraskende for mange er, at den hårde del af knoglevævet foruden kalk indeholder mange andre mineraler bl.a. fosfor, magnesium, zink, silicium, bor, mangan og kobber. Mangler kroppen disse stoffer, må knoglevævet stå for skud.

Man lever sig til skøre knogler!

Knogleskørhed er en livsstilssygdom på linie med f.eks. hjertekarlidelser og aldersbetinget sukkersyge. Uden belastning kan knoglevævet aldrig opbygges og vedligeholdes, så motion - gennem hele livet - er vigtig. Desuden værner man om sine knogler ved at moderere indtag af alkohol, sukker, salt og koffein (kaffe, the, cola) samt lade være med at ryge.

Kostens betydning

Det er stadig en udbredt opfattelse, at blot man spiser varieret og drikker mælk, holdes knoglerne stærke. Desværre er det ikke tilfældet. Vort høje forbrug af fosfatholdige fødevarer (syredannende kost) - især sodavand, færdigretter og kød (protein) - suger kalk ud af kroppen som en svamp. Mennesker, der primært indtager sådanne fødevarer, har derfor større behov for kalk end andre. Kalkoptagelsen hæmmes af oxalsyre fra f.eks. spinat, rabarber, te, kakao, tomat og persille.

Uheldigvis tåler mange mennesker - ofte uden at vide det - mælk dårligt (laktoseintolerance) eller er direkte allergiske overfor mælkeprodukter. Dette hindrer en effektiv optagelse af kalken. Hvis mælkeprodukter var hjørnestenen ved forebyggelse af skøre knogler, ville indbyggere i et landbrugsland som Danmark teoretisk set undgå problemer med skøre knogler. Modsat skulle knogleskørhed ramme hårdt i lande, hvor der er ikke er tradition for at drikke komælk. Fakta er, at det modsatte er tilfældet. En stor amerikansk undersøgelse afslører f.eks. størst brudrisiko hos regelmæssige mælkedrikkere.
Gode kilder til kalk er fisk, grønsager (især kål og broccoli), frø, mandler og nødder, havregryn og frugt. Men vores kost er ofte skævt sammensat med meget kød, udpinte og forarbejdede fødevarer. Ikke så sært, at det er svært at få dækket behovet for kalk, vitaminer og mineraler, og gennem ungdommen opbygge maksimal knoglemasse, vedligeholde knoglemassen i voksenalderen og forhale knogletabet som ældre. Mange tror at mælk er den bedste kilde til kalk, men der er f.eks. mere kalk I mandler end I letmælk pr. 100 g.

Optagelsen af kalktilskud

Mange vælger at supplere kosten med et kalktilskud for at imødegå den kraftige afkalkning. Imidlertid er der stor forskel på kalkprodukter og begrebet "biotilgængelighed" er blevet det gyldne løsen. Ordet dækker over hvor stort udbytte, man faktisk opnår af en given kalkindtagelse, jo mere natur der er I produktet, jo større optagelse. Osforte Kalk +, er helt naturlige tilskud der udelukkende er lavet af planter og grønt, derfor genkender kroppen dette kosttilskud som “mad”  og du vil bedre kunne optage det, end andre kalktilskud.  Du bør altid læse på etiketterne, hvordan man har udvundet kalken, da der er meget stor forskel på produkterne!

De fleste er klar over, at D-vitamin må til for at kalk kan optages i tarmen. Men kroppen behøver andre vitaminer og mineraler for at kunne udnytte indtaget kalk, f.eks. B6-vitamin, magnesium og bor. Bor er et mineral, der endnu ikke herhjemme har fået den fortjente opmærksomhed. I England og USA derimod, har man i flere år vidst, at bor er nødvendig for optimal udnyttelse af kalk. Bor findes især i rød vindrueskal, grøntsager, frugt, nødder, mandler. Mineralet menes at være medvirkende årsag til generelt stærkere knogler hos vegetarer.

Ugens gratis opskrift:



Kartoffelsalat med sukkerærter

175 g asparges
100 g sukkerærter
2 Forårsløg
1 håndfuld babyspinatblade
50 g semitørrede tomater
1 dusk purløg

Dressing:
3 spsk olivenolie
2 pressede fed hvidløg
3 spsk citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, og lad dem køle af. Halver dem. Snit sukkerærterne og forårsløgene fint. Skær de semitørrede tomater i mindre strimler. Bland spinatbladene med kartofler, sukkerærter, tomater og forårsløg. Rør en dressing sammen af olie, hvidløg og citronsaft. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over kartoffelsalaten og bland godt.
Server med frisk grøn salat.