Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For nogle år siden, var jeg værtinde i tv3’s tv-programmer ”Du er, hvad du spiser”. Egentlig burde vi havde kaldt programmerne for ”Du er, hvad du optager”, men det klingede ikke helt. Hvis du ikke spiser ordentligt, kan du risikere at blive syg. Det er ikke kun vigtigt at spise sundt – det er endnu vigtigere, at din fordøjelse er i orden, og at din optagelse af næringsstoffer fungerer uden problemer af nogen slags.

Hvis din optagelse ikke er optimal, kan det i princippet være lige meget, hvad du spiser. Det er nemlig gennem optagelsen, at kroppen sender energi og næringsstoffer ud til resten af din krop.



Din optagelse af næringsstoffer sidder primært i din tyndtarm, men også i tyktarmen kan du optage visse næringsstoffer. Har du en bil, vil du vide, at det er ligegyldigt, om du hælder selv den bedste benzin på den, hvis der ikke er en god og konstant forbindelse til motoren. Du får ikke bilen til at starte! Det samme gælder din krop.

Kroppens evne til at optage er ringe hos mange mennesker. Hvad er det, der gør, at optagelsen ikke fungerer, som den skal? Det kan være tarmfloraen, der ikke fungerer optimalt, på grund af f.eks. tidligere medicinindtag (især antibiotika og penicillin) eller et for stort forbrug af alkohol, kaffe, dårlig mad, sukker m.m. – måske kombineret med stress. Indersiden af dine tarme er beklædt med små fimrehår, der som tangplanter på havets bund står og svajer og dermed opfanger og optager de mikroskopiske bestanddele, som dit fordøjelsessystem har nedbrudt din mad til. Derefter ledes bestanddelene til dine celler via blodbanerne. Desværre har mange problemer med netop tarmfloraen, hvorfor de ikke er i stand til at optage ret mange eller slet ingen næringsstoffer. Vores celler er som små kemifabrikker med en ”afdeling for vareindlevering”, der gerne skulle kunne modtage næringen fra vores mad og omsætte den til sund energi. Men også her kan der opstå problemer, og cellerne er ikke altid gode til at modtage næring, bl.a. fordi de er svækkede, skadede eller ødelagte.

Helseguide til en bedre optagelse – grønt er godt – hvidt er dårligt!

- Spis især rå grønne grøntsager og salatblade, det giver en bedre tarmflora. Vælg f.eks. mellem agurk, bladselleri, grøn peber, broccoli, ærter, bønner, squash, rosenkål, almindelig kål m.m.
- Dyrk yoga, det nedsætter stressniveauet og forbedrer dermed optagelse af din føde
- Spis overvejende vegetarisk mad, der indeholder mange fibre
- Undgå hvidt brød, hvidt sukker og hvidt mel (f.eks. hvid pasta), det giver ikke fordøjelsen noget ordentligt at arbejde med, det er kun en gang melklister
- Drik maksimum 2 daglige kopper kaffe. Koffeinen i kaffen speeder din fordøjelse unødigt op, dette bevirker, at kroppen ikke får ordentlig tid til at optage næringsstofferne fra din mad. Drik helst pulverkaffe, ”instant kaffe”, der ikke er så stærk som almindelige bønner, og vælg helst økologisk.
- Drik rigelig med væske, helt rent vand og du skal have det der svarer til 0,0333 liter væske, pr. kilo du vejer
- Friske urter såsom rosmarin, pebermynte og basilikum er godt for fordøjelsessystemet
- Nyd din mad i fred og ro, koncentrer dig om det, du er i gang med, nemlig at spise

Læs også Lene Hanssons ugentlige kostplan
:

Ugens opskrift: Varm pastasalat med timian (2 personer)

- 150 g grove pastamusliner
- 3 spsk frisk timian
- 1 stor grøn squash
- 3 spsk olivenolie
- 3 fed hvidløg
- 1 hel grøn chili uden kerner
- 1 cm revet ingefær
- 1 bakke rucolasalat
- 1 spsk sojasauce
- 1 tsk kryddersalt

Fremgangsmåde
: Pastaen koges efter anvisning på pakken, dernæst skylles den i koldt vand og sættes til side. Imens skæres timian fint, og squash rives på et rivejern. På en stegepande tilsættes nu olie, revet hvidløg og strimlet grøn chili. Der skrues højt op for varmen på panden. Der tilsættes revet ingefær og omrøres. Herefter tilsættes rucolasalaten og der skrues ned for varmen. Tilsæt nu sojasauce og kryddersalt og rør godt rundt. Lad retten simre nogle minutter, skru derefter op for varmen og tilsæt den afdryppede pasta. Det hele blandes og steges endnu 3-4 minutter, hvorefter retten er klar til servering. Spis en stor skål tomatsalat til retten.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her