Lene Hansson: Du behøver ikke at finde dig i hedeture!
Ordet hormoner stammer fra Grækenland og betyder ”at sætte i bevægelse”. Med andre ord: Dine hormoner er kroppens og cellernes budbringere, de bærer på beskeder til og fra cellerne og er dermed et vigtigt led, for at at du og din krop i overgangsalderen kan fungere optimalt.
Overgangsalderen, der også kaldes klimakteriet, strækker sig
som regel mellem 45 og 55 års alderen. Det begynder for mange kvinder med, at menstruationsblødningerne bliver uregelmæssige. Æggestokkene producerer gradvist mindre af de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron. Ved fald i østrogenkoncentrationen opstår der en længere periode mellem menstruationerne.
Hos få kvinder holder menstruationen bare op efter at have været regelmæssig, og andre får kraftige blødninger. Tidspunktet for sidste menstruation kaldes for menopausen, og gennemsnitsalderen for menopausen er i Danmark 51 år. Æggestokkene producerer dog stadig østrogen i mindst 12 år efter menopausens start, men i meget mindre mængder end før og det fører til ændringer i hormonbalancen.
Overgangsalderen bør efter min mening være et trin i en kvindes liv, hvor forskellen til de yngre år kun er, at hun nu ikke længere kan blive gravid. Men sådan er det ikke. Jeg får flere gang om ugen kvinder i min konsultation, der døjer så meget med bl.a. hedeture, at de må stå op flere gang om natten for at skifte sengetøj.
Overgangsalderen og hedeture set med ”alternative øjne”, giver en naturlig forklaring på, hvorfor nogle kvinder har store gener og andre ingen har.
En sund krop sørger dagligt for, at celler og væv holdes fri for affaldsstoffer. Dette sker via kroppens udrensningsorganer - bl.a. lever, nyrer, lunger, hud, tarme og skeden (hos kvinder). Der er således mange ”udveje” når kroppen renser ud.
Et sted som vi kvinder har som ”en ekstra udgang” for affaldsstoffer, er skeden og livmoderen. Gennem en månedlig menstruation renses livmoder og underliv, så der hele tiden er gjort klar, til en evt. graviditet. Når kvindens produktion af østrogen falder, lukkes denne mulighed ganske langsomt. Det betyder så at der er en ”udvej” mindre.
Hvis kroppen stadig belastes med den samme mængde affaldsstoffer, må den foretage sig en ny handling, for at komme af med affaldsstofferne. Det er en ren overlevelsesmekanisme. Kroppen sørger for at temperaturen stiger, så affaldsstofferne ”brændes” af via stofskiftet og dette kan også komme ud som sved, idet kroppen ikke må ophedes for meget. Sved sørger for at kroppen nedkøles igen.
Kvinder, der har for meget syre i kroppen, har typisk levet for usundt, stresset for meget, indtaget medicin, drukket alkohol regelmæssigt og har haft andre uhensigtsmæssige vaner, måske endda dyrket for lidt motion. Og det er dem, som sandsynligvis døjer med flest hedeture. Løsningen for at undgå hedeture og få en god nattesøvn er sundere kost, kosttilskud og gode motionsvaner.
Ugens gratis opskrift:
Salat med vilde ris
75 g Blandede brune ris og vilde ris
75 g Champignonger
2 Spsk solsikke- og græskarkerner
2 Fed hvidløg
1 Tsk ingefær
Salt
Olie til stegning
Tilbehør:
3 Store tomater
½ Rødløg
1 Avocado
1 Håndfuld brøndkarse
2 Spsk olivenolie
Fremgangsmåde:
Kog de 2 slags ris og linserne efter anvisninger på pakkerne. Hæld begge dele i en se, brus dem over med koldt vand og lad dem dryppe af.
Skær champignonerne i kvarte og riv hvidløg og ingefær (eller hak begge dele fint). Varm olien op på en slip-let pande og svits hvidløg og ingefær i et par minutter, mens du rører og tilsæt så først de to slags kerner og champignonerne og derpå risene og linserne.
Smag til med salt og lad retten stege i ca. 5 minutter, mens du hele tiden vender rundt med en ske.
Server tomatsalaten til.
Hvad er PLUS? Læs mere her eller ring 33 75 24 00 for hjælp
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele med - klik her
Mest læste
-
Guide: Sådan opdager du om du har for lavt stofskifte
19 kr. -
Guide: Undgå lungesygdommen KOL
19 kr. -
Lene Hansson: Lider du af lavt stofskifte?
-
PAS PÅ: Flåterne er over os
19 kr. -
Guide: Sådan app'er du dig sundere
19 kr. -
TURBOKUR: Tab dig 3 kilo på 7 dage
21 kr. -
Kendte kvinder på 50+: 'Sådan holder vi os smukke'
19 kr. -
Sorgen skadede Maria Hirses hjerte
-
Guide: Passer du sammen med din partner?
19 kr. -
Du kan dø af hjertesorg
-
Ny diæt: Sådan lever du med irriteret tyktarm
19 kr. -
Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe
15 kr. -
Stor guide: Sådan kan du bremse og forebygge kræft
19 kr. -
Få din drømmekrop med CrossFit
15 kr. -
Få eksperternes råd: Sådan sover du godt
19 kr.







