Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: og GO GREEN kuren.
I 2009 opdagede svenske forskere, at risikoen for at dø af overvægt var næsten lige så stor som at dø af rygning. Hjerteforeningen er ikke helt enig, og der hersker stadig tvivl om, hvad der er farligst. Men ingen tvivl om, at både rygning og overvægt er farligt for helbredet.
I min kostklinik har jeg mange overvægtige rygere, og den kombination er et dårligt udgangspunkt, uanset hvad, fordi en vægtøgning hører desværre ofte med, når man holder op med at ryge. Derfor er mange også rigtig bange for at tage på, når de stopper med at ryge. Men de ekstra kilo kan du altså godt undgå, hvis du tænker dig om og lægger en strategi.
At være overvægtig som 18 -årig er lige så slemt som at ryge, når det gælder risikoen for at dø før tid. Begge dele øger risikoen med 30 %, og en overvægtig ikke-ryger er tilmed lige så udsat for at dø tidligt, som en overvægtig ryger. Er man direkte fed, er risikoen for at dø tidligt dobbelt så stor - eller det samme, som hvis man ryger mere end 10 cigaretter dagligt. Og tilmed er ens risiko for at dø tidligt som fed ikke-ryger ikke mindre end for en fed, der ryger.
Ved et totalt rygestop oplever mange, at vægten stiger med ca. 10% af deres normale kropsvægt. Det er kun de første ca. 6 uger af et rygestop, at cellernes forbrænding er lavere end normalt. Så i den tid er det vigtigt at du både skærer ned på dit kalorieindtag og skruer op for motionen.
Heldigvis er antallet af danskere, der ryger nedadgående. Og ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse ryger nu kun 22 procent af alle danskere i alderen 15 år og opefter. Heraf ryger 17 procent hver dag. Det er glædeligt, da næsten 60 procent var hverdagsrygere i 1950'erne.
Der er store sundhedsmæssige fordele ved at holde op med at ryge. Mere energi, pænere hud, sundere glød og mindre syre i vævet er det, man hurtigst mærker – og så naturligvis mærkes det i pengepungen.
Den kendte radiodoktor Carsten Vagn Hansen siger, at der for kvinders vedkommende går omkring tre år fra et rygestop, før risikoen for mange sygdomme er den samme som for ikke-rygere. For mænd går der omkring fem år. Der vil dog stadig være en lidt forhøjet risiko for kræft, men langt mindre end for rygere, der har en 10 gange så stor risiko for at få kræft.
En del af mine klienter, der både er overvægtige og ønsker at holde op med at ryge, siger straks:, når vi taler om emnet ”rygning” :” Jeg vil gerne holde op med tobakken, men hvis jeg tager på i vægt, begynder jeg nok at ryge igen”. Jeg forklarer strakt, at man godt kan forebygge at tage på i vægt, hvis man øger sit aktivitets niveau, skærer ned for kulhydrater og op for grønsager og proteiner i ca. 6 ugers tid. Så er ”krisen” ovre for de fleste, forstået på den måde, at deres forbrænding igen er normal, efter endt rygestop.
De første 6 uger af et rygestop, bliver din forbrænding nemlig nedsat med 3-400 kcal i døgnet, det skyldes at nikotin, sætter hjerterytmen ”kunstigt” i vejret, når du ryger. Det gør også at din forbrænding bliver højere.
Mange har tendens til at spise søde sager som erstatning for tobakken. Man må simpelthen have et eller andet at ”trøste sig med”, når rygetrangen melder sig. Det er som regel ikke grøntsager, der vælges som erstatning for cigaretterne. Og mange ”indtager” ca. 1000 kalorier for meget på en dag pga. tobakstop. På et ½ år er det 180.000 kalorier. For at det skal forbrændes, skal der f.eks. cykles 450 timer med 10 km i timen, hvilket svarer til 75 minutters hård motion i et helt år.
Når man holder op med at ryge, vil kroppen sætte en udrensning i gang. Det bevirker, at der samles væske i kroppen. Væsken vil også veje på vægten, men når udrensningen er ovre, vil væsken forsvinde igen.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: og GO GREEN kuren.
I 2009 opdagede svenske forskere, at risikoen for at dø af overvægt var næsten lige så stor som at dø af rygning. Hjerteforeningen er ikke helt enig, og der hersker stadig tvivl om, hvad der er farligst. Men ingen tvivl om, at både rygning og overvægt er farligt for helbredet.
I min kostklinik har jeg mange overvægtige rygere, og den kombination er et dårligt udgangspunkt, uanset hvad, fordi en vægtøgning hører desværre ofte med, når man holder op med at ryge. Derfor er mange også rigtig bange for at tage på, når de stopper med at ryge. Men de ekstra kilo kan du altså godt undgå, hvis du tænker dig om og lægger en strategi.
At være overvægtig som 18 -årig er lige så slemt som at ryge, når det gælder risikoen for at dø før tid. Begge dele øger risikoen med 30 %, og en overvægtig ikke-ryger er tilmed lige så udsat for at dø tidligt, som en overvægtig ryger. Er man direkte fed, er risikoen for at dø tidligt dobbelt så stor - eller det samme, som hvis man ryger mere end 10 cigaretter dagligt. Og tilmed er ens risiko for at dø tidligt som fed ikke-ryger ikke mindre end for en fed, der ryger.
Ved et totalt rygestop oplever mange, at vægten stiger med ca. 10% af deres normale kropsvægt. Det er kun de første ca. 6 uger af et rygestop, at cellernes forbrænding er lavere end normalt. Så i den tid er det vigtigt at du både skærer ned på dit kalorieindtag og skruer op for motionen.
Heldigvis er antallet af danskere, der ryger nedadgående. Og ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse ryger nu kun 22 procent af alle danskere i alderen 15 år og opefter. Heraf ryger 17 procent hver dag. Det er glædeligt, da næsten 60 procent var hverdagsrygere i 1950'erne.
Der er store sundhedsmæssige fordele ved at holde op med at ryge. Mere energi, pænere hud, sundere glød og mindre syre i vævet er det, man hurtigst mærker – og så naturligvis mærkes det i pengepungen.
Den kendte radiodoktor Carsten Vagn Hansen siger, at der for kvinders vedkommende går omkring tre år fra et rygestop, før risikoen for mange sygdomme er den samme som for ikke-rygere. For mænd går der omkring fem år. Der vil dog stadig være en lidt forhøjet risiko for kræft, men langt mindre end for rygere, der har en 10 gange så stor risiko for at få kræft.
En del af mine klienter, der både er overvægtige og ønsker at holde op med at ryge, siger straks:, når vi taler om emnet ”rygning” :” Jeg vil gerne holde op med tobakken, men hvis jeg tager på i vægt, begynder jeg nok at ryge igen”. Jeg forklarer strakt, at man godt kan forebygge at tage på i vægt, hvis man øger sit aktivitets niveau, skærer ned for kulhydrater og op for grønsager og proteiner i ca. 6 ugers tid. Så er ”krisen” ovre for de fleste, forstået på den måde, at deres forbrænding igen er normal, efter endt rygestop.
De første 6 uger af et rygestop, bliver din forbrænding nemlig nedsat med 3-400 kcal i døgnet, det skyldes at nikotin, sætter hjerterytmen ”kunstigt” i vejret, når du ryger. Det gør også at din forbrænding bliver højere.
Mange har tendens til at spise søde sager som erstatning for tobakken. Man må simpelthen have et eller andet at ”trøste sig med”, når rygetrangen melder sig. Det er som regel ikke grøntsager, der vælges som erstatning for cigaretterne. Og mange ”indtager” ca. 1000 kalorier for meget på en dag pga. tobakstop. På et ½ år er det 180.000 kalorier. For at det skal forbrændes, skal der f.eks. cykles 450 timer med 10 km i timen, hvilket svarer til 75 minutters hård motion i et helt år.
Når man holder op med at ryge, vil kroppen sætte en udrensning i gang. Det bevirker, at der samles væske i kroppen. Væsken vil også veje på vægten, men når udrensningen er ovre, vil væsken forsvinde igen.
