Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:
Det lyder usandsynligt, men ikke desto mindre kan jeg se, at de fleste af mine klienters sygdomme, faktisk er startet med en ”dårlig” tarm. Og hvordan det? Jo, alt hvad vi spiser og drikker kommer gennem vores mave/tarmsystem, og virker nedbrydelsen af maden ikke, risikerer vi at maden ligger for længe inde i os. Mad må ligge ca. 18 timer inde i os, inden det skal ud ”den anden vej”, ellers risiker vi at maden bl.a. kan gå i gæring. Årsagen er at vi er en ”varmeovn” med en temperatur på ca. 37 grader. Og det meste mad ved vi jo godt, bør ligge i et køleskab, netop for ikke at gå i foråd eller gæring.! Dette fact samt at de fleste af os dagligt spiser kornprodukter, sukker, gær og drikker vand (og de ting gør alle stort set dagligt), sammen med at fordøjelsen er for træg, giver mulighed for at kroppen begynder at virke som en alkoholfabrik!
Omkring hver tiende dansker har i perioder problemer med irritabel tarm. Mange med denne lidelse har i årevis døjet med deres maveproblemer og af lægerne fået at vide, at det er noget, som man bare må lære at leve med. Lægerne kender ikke årsagen til lidelsen og har ofte foreslået, at man for at lindre symptomerne bør drikke rigeligt med vand, dyrker motion og spiser masser af fibre i form af tilskud, groft brød, grøntsager og frugt.
En forholdsvis ny diæt er komme på banen, den kaldes FODMAP diet, er udviklet af den australske diætist Sue Shepherd og anvendes med stor succes i Australien og nu også af diætister i England, Norge, Sverige og Danmark. I USA er der også stor interesse for diæten.
FODMAP går ud på at udelukke en række kulhydrater fra sin kost, i en periode på 4-8 uger.
Nogle oplever lindring i symptomerne allerede efter et par dage, mens det for andre kan tage lang tid. Det er derfor vigtigt, at man holder diæten så konsekvent som muligt i 4-8 uger.
- De første 4 uger, undgå HIGH FODMAP kost og fokusere på kost, fra LOW FODMAP
- Dernæst 4 uger hvor man udelukker mejeriprodukter (ej smør og fedtrige mejeriprodukter) samt glutenholdige fødevarer
Hvad står begrebet FODMAP for:
- F står for Fermenterbare, som betyder, at kulhydrater nedbrydes i tarmen.
- O står for Oligosakkarider, som er en gruppe af kulhydrater med op til ti molekyler.
- D står for Disakkarider, som er en gruppe kulhydrater med to molekyler.
- M står for Monosakkarider, som er kulhydrater med et molekyle.
- A står for And (og), så på dansk skulle diæten hedde FODMOP.
- P står for Polyoler, der er sukkeralkoholer, hvis navne tit ender på – ol.
Dette er HIGH FODMAP og noget du bør undgå, hvis du lider af irritabel tarm:
- Monosakkarider: Er fruktose (frugtsukker), som for eksempel findes i: artiskok, asparges, frugt fra dåse, honning, pære, juice, tørret frugt, vandmelon, æble. Disakkarider: Er laktose (mælkesukker), som for eksempel findes i: mælk, fløde, is, myseost, mælkechokolade, syrnede mælkeprodukter
- Oligosakkarider: Er fruktaner (frukto-oligosakkarider) og galaktaner (galakto-oligosakkarider) som for eksempel findes i: byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre, rug
- Polyoler: Er sukkeralkoholer og ender ofte på –ol, som i Isomalt, Mannitol, Maltitol, Sorbitol og Xylitol. Findes for eksempel i: sukkerfri pastiller og tyggegummi, avokado, brombær, kirsebær, blomkål, svampe.
Hvis du lider af irriteret tarm i længere perioder, er der chance for at din tarmflora også vil lide og det er et problem, da der i tarmene bliver produceret livsvigtige hormoner, der bl.a. påvirker din fordøjelse af mad. I mave-tarm-kanalens slimhinde findes endokrine celler, der danner mere end 15 forskellige hormoner, som alle bidrager til reguleringen af fordøjelsen ved at påvirke tarmbevægelserne og dannelsen af fordøjelsessafter. De bedst kendte hormoner, der direkte hjælper din fordøjelse, er sekretin, gastrin, cholecystokinin, tarmglukagon. De mange hormoner og endokrine celler gør mave-tarm-kanalen til kroppens største endokrine organ.
Udover ubalance i dine tarmbakterieflora, kan en irriteret tarm sandsynligvis være forløber for:
- Udposninger på tarmen (særligt den nedadgående tyktarm)
- Betændelser i både tyktarm og tyndtarm
- Ubalancer i dit blodsukker og i din produktion af bugspyt, da der produceres livsvigtige hormoner i mave/tarm kanalen, der er med til at regulere flere forskellige organer og deres funktioner, bl.a. produktion af insulin.
- Påvirke immunsystemet negativt
- Være medvirkende til trished, da et af hormonerne er med til at regulere blodsukkeret, der igen kan være medvirkende til tristhed, modløshed og svingende humør.
- Medvirkende til overvægt
Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:
Det lyder usandsynligt, men ikke desto mindre kan jeg se, at de fleste af mine klienters sygdomme, faktisk er startet med en ”dårlig” tarm. Og hvordan det? Jo, alt hvad vi spiser og drikker kommer gennem vores mave/tarmsystem, og virker nedbrydelsen af maden ikke, risikerer vi at maden ligger for længe inde i os. Mad må ligge ca. 18 timer inde i os, inden det skal ud ”den anden vej”, ellers risiker vi at maden bl.a. kan gå i gæring. Årsagen er at vi er en ”varmeovn” med en temperatur på ca. 37 grader. Og det meste mad ved vi jo godt, bør ligge i et køleskab, netop for ikke at gå i foråd eller gæring.! Dette fact samt at de fleste af os dagligt spiser kornprodukter, sukker, gær og drikker vand (og de ting gør alle stort set dagligt), sammen med at fordøjelsen er for træg, giver mulighed for at kroppen begynder at virke som en alkoholfabrik!
Omkring hver tiende dansker har i perioder problemer med irritabel tarm. Mange med denne lidelse har i årevis døjet med deres maveproblemer og af lægerne fået at vide, at det er noget, som man bare må lære at leve med. Lægerne kender ikke årsagen til lidelsen og har ofte foreslået, at man for at lindre symptomerne bør drikke rigeligt med vand, dyrker motion og spiser masser af fibre i form af tilskud, groft brød, grøntsager og frugt.
En forholdsvis ny diæt er komme på banen, den kaldes FODMAP diet, er udviklet af den australske diætist Sue Shepherd og anvendes med stor succes i Australien og nu også af diætister i England, Norge, Sverige og Danmark. I USA er der også stor interesse for diæten.
FODMAP går ud på at udelukke en række kulhydrater fra sin kost, i en periode på 4-8 uger.
Nogle oplever lindring i symptomerne allerede efter et par dage, mens det for andre kan tage lang tid. Det er derfor vigtigt, at man holder diæten så konsekvent som muligt i 4-8 uger.
- De første 4 uger, undgå HIGH FODMAP kost og fokusere på kost, fra LOW FODMAP
- Dernæst 4 uger hvor man udelukker mejeriprodukter (ej smør og fedtrige mejeriprodukter) samt glutenholdige fødevarer
Hvad står begrebet FODMAP for:
- F står for Fermenterbare, som betyder, at kulhydrater nedbrydes i tarmen.
- O står for Oligosakkarider, som er en gruppe af kulhydrater med op til ti molekyler.
- D står for Disakkarider, som er en gruppe kulhydrater med to molekyler.
- M står for Monosakkarider, som er kulhydrater med et molekyle.
- A står for And (og), så på dansk skulle diæten hedde FODMOP.
- P står for Polyoler, der er sukkeralkoholer, hvis navne tit ender på – ol.
Dette er HIGH FODMAP og noget du bør undgå, hvis du lider af irritabel tarm:
- Monosakkarider: Er fruktose (frugtsukker), som for eksempel findes i: artiskok, asparges, frugt fra dåse, honning, pære, juice, tørret frugt, vandmelon, æble. Disakkarider: Er laktose (mælkesukker), som for eksempel findes i: mælk, fløde, is, myseost, mælkechokolade, syrnede mælkeprodukter
- Oligosakkarider: Er fruktaner (frukto-oligosakkarider) og galaktaner (galakto-oligosakkarider) som for eksempel findes i: byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre, rug
- Polyoler: Er sukkeralkoholer og ender ofte på –ol, som i Isomalt, Mannitol, Maltitol, Sorbitol og Xylitol. Findes for eksempel i: sukkerfri pastiller og tyggegummi, avokado, brombær, kirsebær, blomkål, svampe.
Hvis du lider af irriteret tarm i længere perioder, er der chance for at din tarmflora også vil lide og det er et problem, da der i tarmene bliver produceret livsvigtige hormoner, der bl.a. påvirker din fordøjelse af mad. I mave-tarm-kanalens slimhinde findes endokrine celler, der danner mere end 15 forskellige hormoner, som alle bidrager til reguleringen af fordøjelsen ved at påvirke tarmbevægelserne og dannelsen af fordøjelsessafter. De bedst kendte hormoner, der direkte hjælper din fordøjelse, er sekretin, gastrin, cholecystokinin, tarmglukagon. De mange hormoner og endokrine celler gør mave-tarm-kanalen til kroppens største endokrine organ.
Udover ubalance i dine tarmbakterieflora, kan en irriteret tarm sandsynligvis være forløber for:
- Udposninger på tarmen (særligt den nedadgående tyktarm)
- Betændelser i både tyktarm og tyndtarm
- Ubalancer i dit blodsukker og i din produktion af bugspyt, da der produceres livsvigtige hormoner i mave/tarm kanalen, der er med til at regulere flere forskellige organer og deres funktioner, bl.a. produktion af insulin.
- Påvirke immunsystemet negativt
- Være medvirkende til trished, da et af hormonerne er med til at regulere blodsukkeret, der igen kan være medvirkende til tristhed, modløshed og svingende humør.
- Medvirkende til overvægt
