Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider.

Mange af mine klienter undrer sig over, at fedtstoffer er særligt vigtigt i vores kost. Da mange kommer til mig for at slanke sig, kan de slet ikke forstå, at fedtstoffer skulle gavne dem, da de jo har lært at spise fedtfattigt. Det er brandærgerligt, at folk er så fedtforskrækkede. For fedtstoffer i de rigtige mængder og kvalitet er særdeles fremragende til at øge vores sundhed og få os til at komme ned i vægt.

Det er helt almindeligt i mine kostplaner, at jeg anbefaler olier og fedtstoffer i den daglige kost. Særligt godt i visse fedtstoffer er antioxidanter - et stof som i fødevarer hæmmer uønskede oxidationer (iltning) af cellerne.

I vores krop har antioxidanter den virkning at de:

  • forhindrer dannelsen af frie radikaler eller
  • hæmmer de frie radikaler, hvis de allerede er dannet.

Frie radikaler dannes hele tiden i kroppen, når vi ved hjælp af ilt forbrænder vores mad. De er derfor umulige at undgå. Frie radikaler er skadelige for vores krop i for store mængder, da de forårsager skader på vores celler og væv.

Dette kan medføre en række sygdomme på lang sigt, bl.a. kroniske betændelsestilstande som hjerte/kar-lidelser, kræft og nervelidelser samt diabetes.

Kroppen kan selv danne forsvarsmekanismer i form af antioxidanter, som opfanger de frie radikaler og dermed gør dem uskadelige. Særligt godt er E-vitaminer, der er rige på de sunde olier, der virker som antioxidanter. Men der er også andre vitaminer, der er gode i en dagligt kost og til at styrke dine celler.

Der skal helst være balance i dannelsen af frie radikaler og antioxidanter. Problemet er blot, at vi udsættes for en lang række påvirkninger, som fører til øget produktion af frie radikaler. Det drejer sig om tobaksrøg, alkohol, tilsætningsstoffer i fødevarer, forurening og bilos mv.

Oftest kan kroppen ikke danne tilstrækkelige antioxidanter til at neutralisere de ’giftige’ frie radikaler, og vores krop kommer dermed i en tilstand, der betegnes som oxidativ stress – hvorved vores celler og væv kommer i risiko for at blive beskadiget.

Men regner med, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler med skader på især cellernes gener til følge. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har f.eks. ni gange så ofte mutationer i cellerne som spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

Antioxidanter findes naturligt i sunde fødevarer. Det er især C- og E-vitaminer men også carotener, selen og andre planteindholdsstoffer, kaldet phenoler, der har væsentlig betydning som antioxidanter. Det antages derfor, at et øget indtag af frugt og grønt og andre vegetabilier, som indeholder disse stoffer, kan have en forebyggende og helbredende virkning på oxidativ stress og de skadelige følger heraf.

Den bedste kilde til antioxidanterne er at spise en kost bestående af rigeligt med farverig frugt, grønt og andre vegetabilier som bælgfrugter, frø og nødder. Det er endvidere vigtigt at spise mange utilberedte og ikke raffinerede fødevarer, da varmebehandling og raffinering kan fjerne de vigtige indholdsstoffer.

Gode vegetabilske kilder til antioxidanter:

  • C-vitamin

(Askorbinsyre) har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. Det forekommer i høj koncentration i mange frugter og grøntsager. Især citrusfrugter, grøntsager og kartofler er vigtige C-vitaminkilder i den danske kost.

Den anbefalede daglige tilførsel af C-vitamin er 60 mg dagligt.

Det fås ved at spise 250 g kartofler, en stor appelsin på 100 g, 100 g jordbær, 50 g kiwi, 10 g hyben eller 35 g solbær.

E-vitamin

Er en fællesbetegnelse for en gruppe af såkaldte tokoferoler og tokotrienoler, som findes i vores kost. Tokoferoler og tokotrienoler kan vi ikke danne i kroppen, men de findes udbredt i planter, især i de fedtholdige bestanddele af planterne (fx nødder, avokado og skallen på korn). E-vitamin er den vigtigste fedtopløselige antioxidant for mennesker.

Vitamin E-anbefalingen er 8 mg for kvinder og 10 mg for mænd. Det fås for en kvinde ved at spise tilsammen følgende fødevarer: 200 g avocado, 2 skiver rugbrød og 100 g paranødder.

E vitamin indhold i mg/100g vegetabilske fødevarer:

  • Fuldkornsrugbrød:0,2 mg
  • Sojadrik 0,32 mg
  • Avocado: 1,3 mg
  • Paranød:5 mg
  • Hasselnød 21mg
  • Mandel: 24 mg
  • Havregryn: 0,75

Desuden er der store mængder E-vitamin i vegetabilske olier:

  • Tidselolie: 38,7 mg (24 g)
  • Rapsolie: 18,4 mg (50 g)
  • Hørføolie: 17,5 mg (50 g)
  • Palmeolie: 15,9 mg (60 g)
  • Jordnøddeolie: 13 mg (70 g)
  • Olivenolie: 5,1 mg (170 g)

Findes i planteolier, hvedekimolie, nødder, sojabønner og, grønkål, bælgfrugter, fuldkornsprodukter som grove havregryn, groft brød, grov pasta, nødder, mandler, frø.

Carotener

Er en række stoffer, som omdannes til A-vitamin i kroppen. De ernæringsmæssigt vigtigste carotener er alfa- og beta-caroten. De kendetegnes ved at give farve til frugt og grøntsager. Grøntsager og frugter – f.eks. gulerødder, tørrede abrikoser, spinat og grønkål.

Den anbefalede daglige tilførsel af A-vitamin, er 800RE for kvinder og 900RE for mænd dagligt. Dette fås ved at spise en af disse fødevarer: 1 stor gulerod på ca. 120 g, 180 g broccoli, 250 g frisk spinat eller 900 g netmelon.






Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider.

Mange af mine klienter undrer sig over, at fedtstoffer er særligt vigtigt i vores kost. Da mange kommer til mig for at slanke sig, kan de slet ikke forstå, at fedtstoffer skulle gavne dem, da de jo har lært at spise fedtfattigt. Det er brandærgerligt, at folk er så fedtforskrækkede. For fedtstoffer i de rigtige mængder og kvalitet er særdeles fremragende til at øge vores sundhed og få os til at komme ned i vægt.

Det er helt almindeligt i mine kostplaner, at jeg anbefaler olier og fedtstoffer i den daglige kost. Særligt godt i visse fedtstoffer er antioxidanter - et stof som i fødevarer hæmmer uønskede oxidationer (iltning) af cellerne.

I vores krop har antioxidanter den virkning at de:

  • forhindrer dannelsen af frie radikaler eller
  • hæmmer de frie radikaler, hvis de allerede er dannet.

Frie radikaler dannes hele tiden i kroppen, når vi ved hjælp af ilt forbrænder vores mad. De er derfor umulige at undgå. Frie radikaler er skadelige for vores krop i for store mængder, da de forårsager skader på vores celler og væv.

Dette kan medføre en række sygdomme på lang sigt, bl.a. kroniske betændelsestilstande som hjerte/kar-lidelser, kræft og nervelidelser samt diabetes.

Kroppen kan selv danne forsvarsmekanismer i form af antioxidanter, som opfanger de frie radikaler og dermed gør dem uskadelige. Særligt godt er E-vitaminer, der er rige på de sunde olier, der virker som antioxidanter. Men der er også andre vitaminer, der er gode i en dagligt kost og til at styrke dine celler.

Der skal helst være balance i dannelsen af frie radikaler og antioxidanter. Problemet er blot, at vi udsættes for en lang række påvirkninger, som fører til øget produktion af frie radikaler. Det drejer sig om tobaksrøg, alkohol, tilsætningsstoffer i fødevarer, forurening og bilos mv.

Oftest kan kroppen ikke danne tilstrækkelige antioxidanter til at neutralisere de ’giftige’ frie radikaler, og vores krop kommer dermed i en tilstand, der betegnes som oxidativ stress – hvorved vores celler og væv kommer i risiko for at blive beskadiget.

Men regner med, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler med skader på især cellernes gener til følge. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har f.eks. ni gange så ofte mutationer i cellerne som spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

Antioxidanter findes naturligt i sunde fødevarer. Det er især C- og E-vitaminer men også carotener, selen og andre planteindholdsstoffer, kaldet phenoler, der har væsentlig betydning som antioxidanter. Det antages derfor, at et øget indtag af frugt og grønt og andre vegetabilier, som indeholder disse stoffer, kan have en forebyggende og helbredende virkning på oxidativ stress og de skadelige følger heraf.

Den bedste kilde til antioxidanterne er at spise en kost bestående af rigeligt med farverig frugt, grønt og andre vegetabilier som bælgfrugter, frø og nødder. Det er endvidere vigtigt at spise mange utilberedte og ikke raffinerede fødevarer, da varmebehandling og raffinering kan fjerne de vigtige indholdsstoffer.

Gode vegetabilske kilder til antioxidanter:

  • C-vitamin

(Askorbinsyre) har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. Det forekommer i høj koncentration i mange frugter og grøntsager. Især citrusfrugter, grøntsager og kartofler er vigtige C-vitaminkilder i den danske kost.

Den anbefalede daglige tilførsel af C-vitamin er 60 mg dagligt.

Det fås ved at spise 250 g kartofler, en stor appelsin på 100 g, 100 g jordbær, 50 g kiwi, 10 g hyben eller 35 g solbær.

E-vitamin

Er en fællesbetegnelse for en gruppe af såkaldte tokoferoler og tokotrienoler, som findes i vores kost. Tokoferoler og tokotrienoler kan vi ikke danne i kroppen, men de findes udbredt i planter, især i de fedtholdige bestanddele af planterne (fx nødder, avokado og skallen på korn). E-vitamin er den vigtigste fedtopløselige antioxidant for mennesker.

Vitamin E-anbefalingen er 8 mg for kvinder og 10 mg for mænd. Det fås for en kvinde ved at spise tilsammen følgende fødevarer: 200 g avocado, 2 skiver rugbrød og 100 g paranødder.

E vitamin indhold i mg/100g vegetabilske fødevarer:

  • Fuldkornsrugbrød:0,2 mg
  • Sojadrik 0,32 mg
  • Avocado: 1,3 mg
  • Paranød:5 mg
  • Hasselnød 21mg
  • Mandel: 24 mg
  • Havregryn: 0,75

Desuden er der store mængder E-vitamin i vegetabilske olier:

  • Tidselolie: 38,7 mg (24 g)
  • Rapsolie: 18,4 mg (50 g)
  • Hørføolie: 17,5 mg (50 g)
  • Palmeolie: 15,9 mg (60 g)
  • Jordnøddeolie: 13 mg (70 g)
  • Olivenolie: 5,1 mg (170 g)

Findes i planteolier, hvedekimolie, nødder, sojabønner og, grønkål, bælgfrugter, fuldkornsprodukter som grove havregryn, groft brød, grov pasta, nødder, mandler, frø.

Carotener

Er en række stoffer, som omdannes til A-vitamin i kroppen. De ernæringsmæssigt vigtigste carotener er alfa- og beta-caroten. De kendetegnes ved at give farve til frugt og grøntsager. Grøntsager og frugter – f.eks. gulerødder, tørrede abrikoser, spinat og grønkål.

Den anbefalede daglige tilførsel af A-vitamin, er 800RE for kvinder og 900RE for mænd dagligt. Dette fås ved at spise en af disse fødevarer: 1 stor gulerod på ca. 120 g, 180 g broccoli, 250 g frisk spinat eller 900 g netmelon.