Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Hver uge leverer Lene Hansson opskrifter til syv aftensmåltider og hygge til weekenden her på BT PLUS:

Det er logisk nok, at du skal spare på fedtet, når du skal slanke dig. Men der er forskel på fedtstoffer. De er to slags fedt. Den ene (animalske fedtstoffer fra kød, mejeriprodukter og hårde margariner, junk food, friture olie m.m) skal du ikke fråse med. Den anden slags fedt fra planter, nødder, kerner, planteolier, avocado, kokos olie, olivenolie, hørfrøolie og fisk er nødvendige, for at du kan slanke dig.

Jeg har ofte set, at mange overvægtige faktisk er underernæret! Hvordan det? Jo, man spiser for at fodre cellerne, og er der ikke nok næring i din mad, fordi den enten er for kogt, stegt, bagt eller på anden måde ødelagt af opvarmningen, kommer du nemt til at spise for store portioner for at blive mæt. Mangel på fedtstoffer er også med til at øge din appetit, for dine celler skal have fedt! Også når du skal tabe dig i vægt! Af være fedtforskrækket kan godt være vejen til fejlernæring og overvægt.

Det er også vigtigt at spise fedt, for at man kan holde sig sund og rask. Fedtet bruges til en række forskellige opgaver i kroppen, og kan derfor ikke undværes eller erstattes af andre typer mad. Fedtet sørger bl.a. for at transportere vitaminer som A, D, E og K rundt i kroppen, fedtet beskytter de indre organer, fedtlaget i kroppen sørger for varme, og det sunde fedt menes at have en positiv effekt på immunforsvaret, da det beskytter vores celler.

Danskerne er stadigvæk i tvivl om gode og dårlige fedtkilder - og myterne om f.eks. avocadoens fedtindhold får mange til at fravælge dem, når der skal købes ind til familien. Men det er en misforståelse. Alle danskere – børnefamilier, unge, enlige og ældre kan have stor glæde af at bruge avocadoen mere i den daglige madlavning, uanset vægt! Olien i avocado har samme kemiske sammensætning som olivenolie og regnes derfor for en af verdens fineste olier. Selvom avocado betegnes som en frugt, har den et meget højt fedtindhold på mellem 71 og 88 procent af dens totale kalorieindhold. Det er omkring 20 gange mere end for alle andre frugter. En almindelig avocado indeholder 30 gram fedt, men 20 af disse gram er de gode enkeltumættede og består af især oliesyre, som er kendt for sin kolesterolnedsættende egenskab.

Ugens opskrift

Fyldt avocado med sojabønner – 2 personer

2 Avocado

300 g sojabønner

1 grønt æble

¼ Rødkål

2 spsk tranebær

Dressing:

20 Hindbær

2 spsk olivenolie

1 dl appelsinjuice

2 spsk brøndkarse

Fremgangsmåde: Sojabønnerne lægges i vand, aftenen før og stilles i køleskab. Vandet smides ud og de koges næste dag, ifølge anvisningen på pakken.

Dressingen blendes og stilles i køleskab.

Sojabønnerne skylles med vand og blandes i en skål, med æble der er snittes i lange tynde stave, og meget fint snittes rødkål, samt tranebær. Avocadoen skæres over på langs, stenen tages ud. Dernæst grilles den på en grill stegepande ½ minuts tid på hver halvdel, ved høj varme. Blandingen lægges ovenpå avocadoen og dernæst dryppes med dressing.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her