Har du prøvet at være på kur og så falde i? Det har de fleste nok! Hvad er så det værste du kan synde med og hvad er det bedste, hvis man kunne 'dele' synderne ind

Det værste du kan synde med er slik, da det indeholder hvidt sukker. Hvidt sukker påvirker din blodsukker balance på en dårlig måde, idet du vil få et ustabilt blodsukker, hvilket vil give dig en endnu større sukkertrang, og så starter en uundgåelig dårlig cirkel!

Sodavand der indeholder sukker påvirker ligeledes din blodsukker balance på en dårlig måde. At du vælger light sodavand, vil ifølge flere undersøgelser, blot sætte din appetit op senere på dagen, så det er altså også et alternativ der kan starte en dårlig vane!

Det bedste du kan synde med er tørrede frugter, som jo slet ikke er en synd, men nemt kan erstatte slik og trangen til noget sødt. Tørrede frugter indeholder nemlig udover frugtsukker (som slet ikke er så dårligt som man tror), mineraler, fibre og andre næringsstoffer.

Vælg de økologiske, da de andre typisk er sprøjtet med svovl for at holde en klar og frisk farve. Svovl er syredannende og kan virke irriterende for slimhinderne. Da tørrede frugter skal hele vejen gennem fordøjelsessystemet, påvirker de ikke blodsukker balancen på samme måde som hvidt sukker og giver derfor ikke en ekstra tang til sødt.

Skærer du den tørrede frugt op i mindre bidder, blander dem med cacao nibs (helsekost) og lidt agavesirup, får du en lille lækkerbisken, der stadig er sund og sød.

 

Foto: Scanpix
Vis mere

 

 

Gratis opskrift: Kanelbamse-muffins

 

 

- Giver ca. 12 store muffins eller 2 bamser, afhængigt af form (du kan rent faktisk købe en form der er som en bamse!)

Ingredienser: 250 g soltørrede abrikoser, 125 g udstenede dadler, 2 spsk vand, 6 æggeblommer, 2 tsk vaniljesukker, 3 tsk kanel, 2 tsk bagepulver, 100 g mandelmel, 100 g mel, 4 spsk hørfrø.

Sådan gør du: 1. Blend de soltørrede abrikoser og dadler med vand, indtil de får en ensartet konsistens, tilsat evt. mere vand, hvis det er nødvendigt 2. Forvarm ovnen til 175 grader 3. Pisk aggeblommerne med vaniljesukker og tilsat kanel og bagepulver 4. Vend forsigtigt mandelmel, mel og hørfrø i blandingen og hæld den i store bamseforme eller muffinsforme 5. Bag dem i 15-20 minutter.