Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank madplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Dampet skrubbefilet med mango og papaja
  • Kalkunsteak med hvidløgscreme
  • Grønsagswok med kalvefilet
  • Spid med lammemørbrad
  • Svampesuppe
  • Vegetarruller med skønt fyld
  • Ristet pighvar med ratatouille

Tilbehør

  • Bagt kartoffel med avocado
  • Bagte urtekartofler

Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank madplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Dampet skrubbefilet med mango og papaja
  • Kalkunsteak med hvidløgscreme
  • Grønsagswok med kalvefilet
  • Spid med lammemørbrad
  • Svampesuppe
  • Vegetarruller med skønt fyld
  • Ristet pighvar med ratatouille

Tilbehør

  • Bagt kartoffel med avocado
  • Bagte urtekartofler

Dag 1: Dampet skrubbefilet med mango og papaja

  • 300 g. skrubbefilet
  • 1 stilk løvstikke
  • 1 mango
  • 1 papaja
  • 1 forårsløg
  • ½ tsk allround krydderi
  • 1 spsk hakket, frisk kørvel
  • 1 spsk chilisauce

Sådan gør du:

Damp fileterne sammen med løvstikke til de er hvide og fine i kødet. Skær mango og papaja i små stykker og hak forårsløget fint. Placer fisken på midten af tallerkenen, læg frugten udenom og drys med allround krydderi, forårsløg og kørvel. Pynt med sød chilisauce.

Dag 2: Kalkunsteak med hvidløgscreme

  • 500 g kalkunbryst
  • 1 bakke blandet salat

Marinade:

  • Saft af 1 citron
  • 2 spsk finthakket, frisk basilikum
  • 1/2 tsk kryddersalt
  • 1/2 tsk krydderpeber

Dressing:

  • 4 dl cremefraiche 9 %
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk finthakket, frisk koriander
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk kryddersalt
  • 1 tsk krydderpeber

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser til marinaden i en skål og læg kalkunbrystet i marinaden. Stil skålen i køleskabet i 1 time. Grill kødet i marinaden på en grillpande i 5-7 minutter på hver side. Pres hvidløget og bland alle ingredienser til dressingen.

Server kødet med den blandede salat til og dressingen ved siden af.

Dag 3: Grønsagswok med kalvefilet

  • 200-300 g kalveschnitzler
  • 1 gulerødder
  • 2 forårsløg
  • 100 g fennikel
  • 1 rødløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • Saft af 2 lime
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sojasauce

Sådan gør du:

Skær kødet i strimler og rist det på en pande i lidt olie i 3-5 minutter for høj varme. Krydr med salt og peber. Skær alle grøntsagerne i mindre stykker. Varm olien i en wok og brun grøntsagerne sammen med presset hvidløg. Dryp limesaft over og smag til med salt og sojasauce. Tilsæt kødet i wokken og vend det med alle grøntsagerne. Lad retten stege i ca. 5 minutter, mens du rører ofte i den.

Server retten med en skål blandet salat.

Dag 4: Spid med lammemørbrad

  • 300 g lammekød
  • 2 æbler
  • 2 rødløg
  • 1 grøn squash
  • 8 cherrytomater

Marinade:

  • 1 spsk. rød paprika
  • 1 tsk presset hvidløg
  • 1 tsk stødt ingefær eller 1 spsk. revet, frisk ingefær
  • 1 spsk hvid balsamico
  • 1 spsk hakket, frisk rosmarin
  • 1 spsk hakket, frisk oregano
  • 1/2 tsk. salt

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser til marinaden i en skål. Skær lammekødet i små stykker, læg dem i marinaden, og stil skålen i køleskabet i ca. 1/2 time. Skær æbler, rødløg og squash i tern, skær cherrytomater i både. Sæt herefter grøntsagsstykkerne på spid med lammekød. Grill spiddene i 4-5 minutter på hver side og server til sidst en skål blandet salat som tilbehør.

Dag 5: Svampesuppe

  • 2 skalotteløg
  • Olivenolie til stegning
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 l.  grøntsagsbouillon
  • 500 g svampe (champignoner eller lign.)
  • 2 spsk citronsaft
  • Salt og peber efter smag
  • Purløg til pynt
  • Evt. 1 dl. sojafløde

Sådan gør du:

Pil løgene og skær dem i fine skiver. Gør svampene i stand og skær dem i skiver.
Svits løgene i olien på en varm pande, svits et par skiver svampe med,  og tag dem fra til pynt. Drys mel over løgene og rør rundt og tilsæt den kogende bouillon under omrøring. Tilsæt resten af svampene og smag til med citronsaft, salt og peber. Lad suppen simre i ca. 10 minutter. Pynt med de stegte svampe og klippet purløg og server. Man kan evt. spise et stykke brød eller flute til retten.

Dag 6: Vegetarruller med skønt fyld

  • En pakke filodej (kan købes i de fleste supermarkeder som frysevare)
  • 1 grøn peber
  • 1 gul peber
  • 100 g hvidkål
  • 50 g. champignon
  • 1 fed hvidløg (kan udelades)
  • Lidt olie til stegning
  • Kryddersalt
  • Lidt soja

Sådan gør du:

Filodejen optøs og rulles forsigtigt ud. Sørg for at den er fugtig hele tiden, læg evt. et fugtigt viskestykke hen over dejen, mens du forbereder grøntsagerne.

Den grønne og gule peber snittes ganske fint, ligeledes hvidkålen og champignonerne. Derefter steges de nogle minutter på en stegepande på høj varme i olie, lidt urtesalt og soja. Når kålen er blevet klar i farven, tages alle grøntsagerne af og køles derefter lidt af. Filodejen skæres til, så hver enkelt stykke dej ca. har målene 20 x 15 cm. På hvert stykke dej lægges 1-2 spsk. grønsagsfyld, hvorefter dejen foldes sammen. Først lægges højre, dernæst venstre side hen over fyldet, til sidst rulles rullerne helt sammen. Læg dem på en smurt bageplade i ovnen på 180 grader med foldningen nedad. Pensl med ganske lidt olie på toppen, og lad rullerne stege/bage i ovnen, til dejen har taget lidt farve. Du kan servere herlighederne med nykogte vilde ris og en skål tomatsalat til.

Dag 7: Ristet pighvar med ratatouille

  • 300-400 g pighvar
  • 1 tsk allround krydderi
  • Olie

Ratatouille:

  • ½ aubergine
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 tomater
  • Olie
  • 1 spsk. hakket persille

Sådan gør du:
Steg fisken i olie på en slip let-pande ved høj varme i 2-3 minutter på hver side og drys med kryddersalt. Skær herefter fisken i store stykker og læg dem på midten af en tallerken.

Skær grøntsagerne undtagen tomater i skiver og svits dem på en pande i lidt olie og hakket persille, til det tager farve. Skær tomaterne i både og læg dem skiftevis sammen med grøntsagerne i en ring uden om fisken.

Pynt med persille på toppen.

TILBEHØR



Bagt kartoffel med avocado

  • 300 g. bagekartofler
  • 50 g. rødløg
  • 100 g. peberfrugt
  • 10 g. hvidløg
  • ¼ rød chili
  • 1/2 tsk revet ingefær
  • saft af ½ citron
  • 3 spsk. frisk koriander
  • 1 tsk. allround krydderi

Sådan gør du:

Kartoflerne skylles og kommes i et ildfast fad. Der skæres et dybt snit midt i kartoflen, og de bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time, til de er møre.

Rødløg og peberfrugt renses og skæres i mindre tern. Herefter blandes de i en skål med citronsaft, presset hvidløg, chili og ingefær. Når kartoflerne er færdigbagt, skrabes indholdet ud og blendes med i blenderen sammen med det øvrige fyld. Massen blendes i ca. 1 minut og fyldes tilbage i kartoflen, der bages yderligere i ca. 3 – 5 minutter på grillvarme.

Rødbedesalat

  • 300 g skrællede rødbeder
  • 1 fed presset hvidløg
  • Saft af 1 appelsin
  • 1 tsk olivenolie
  • ½ tsk salt og peber
  • 150 g champignoner
  • 1 spsk purløg
  • 1 spsk bredbladet persille

Sådan gør du:

Skær rødbederne i mundrette stykker og bland dem med presset hvidløg, appelsinsaft, olie, salt og peber. Svampene  skæres i kvarte eller halve alt efter størrelse og ristes på en pande i ganske lidt olie i nogle minutter. Tilsæt rødbedeblandingen på panden, og det hele steges videre endnu et par minutter med klippet purløg og hakket bredbladet persille.