Yoga er (også) mad

Amerikanske Jack Davis, indehaver af Yogacentralen, er kok og yogalærer. To ret forskellige nicher sådan umiddelbart. Men når du rører lidt i gryden, vil du se, at yoga og mad passer sammen som kniv og gaffel.

For to år siden åbnede Jack Davis sammen med sin danske mand, Peter Huber, Yogacentralen på Frederiksberg i København. Et af mange yogastudier i København, men alligevel et helt unikt af slagsen.

Studiet kombinerer nemlig mad og yoga. Således kan du komme til yogaklasser efterfulgt af brunches eller middage i selskab med andre yogis og/eller madelskere. Yogatimen.dk har været en tur i køkkenet på Yogacentralen og snakket med Jack:

Hvad har yoga med mad at gøre?
- Det ligger lige for at svare 'godt helbred'. Glæden ved livet inkluderer det at spise, lige så basalt som det at trække vejret. At tilberede maden er ligesom yoga ;en kunstart, en videnskab og en filosofi, der fryder både krop og sjæl.

Dyrk Yoga og slip for stress på yogatimen.dk

Hvad kan yoga lære os om hvad, og hvordan vi spiser?
- Yoga gør dig bevidst. Du begynder at blive opmærksom, og herfra kommer der en klarhed omkring de valg, du træffer i livet -også når det kommer til mad. Om du spiser for at passe på miljøet, din krop, eller på etisk grundlag, så vil en yogapraksis føre dig i den retning, der er rigtig for dig - og det er der intet hokuspokus i.

Øvelse: Sådan strammer du din mave på yogatimen.dk

Vegetar, sukkerforsagelse, og alt muligt hører man om yogisk kost. Hvordan spiser en yogi?
- Efter min mening: Alt. Jeg er allergisk overfor dogmer. I nogle yogiske traditioner er vegetarisme den eneste sandhed. Jeg er ikke selv vegetar, men her hos os med Food&Yoga holder jeg det vegetarisk, dog nægter jeg at opgive æg og mælk. Men tilpasser selvfølgelig maden til kunderne, hvis de er overfølsomme.

Er der noget særlig "yogamad"?
- Gode og rigtige råvarer. En af de bøger som har påvirket min måde at lave mad, efter jeg også blev yogalærer er 'Instructions to the Cook: A Zen Master's Lessons in Living a Life That Matters' af Bernard Glassman and Rick Fields. Den beskriver det perfekte måltid fra start til slut."

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her