Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Nu varer det angiveligt ikke længe inden designer Victoria Beckham kan sætte sit navn øverst på en selvstændig butik i London, og drømmen er, ifølge modeikonet selv, at succesen skal forsætte i Asien med Hong Kong som omdrejningspunkt.
- Folk spørger mig: ’Åbner du din egen butik?’ Det ville jeg elske. Det er det, jeg arbejder på i øjeblikket. Det vil højst sandsynligt blive i London, men i en ikke for fjern fremtid vil det måske blive Hong Kong. Hvem ved?’, sagde hun, da hun var gæst i CNN’s talkshow ’Talk Asia’.
Victoria Beckham er en designer, der efterhånden er kommet vidt omkring. Hun og gemalen David Beckham er gode venner med det engelske kongehus, og også her har den tidligere Spice Girl tryllet med sine fashion-evner i den engelske hertugindes garderobe. Læs mere på elle.dk.
Tager små skridt
38-årige Victoria Beckham er altså ivrig efter, at hendes brand skal sprede sig så vidt omkring verden som muligt, og hun har udset sig det pulserende Asien som det, hun selv kalder, ‘en meget spændende’ vision, men den tidligere Spice Girls-stjerne er samtidig meget bevidst omkring farerne ved et modeimperium, der vokser alt for hurtigt.
- Det, jeg gør, er egentlig, at jeg ikke kun fokuserer på USA og England. Jeg mener, der er mange steder i verden, som er virkelig store for mig, og Asien er meget spændende. Jeg kradser bare lidt på overfladen i øjeblikket. Jeg tager museskridt med denne branche. Jeg vil ikke kravle før jeg kan gå, siger hun i interviewet.
Det er ikke kun tøj, som Victoria Beckham kan finde ud af at kreere. Også biler har hun kastet sig over med skabelsen af ’The Victoria Beckham Range Rover Special Edition’. Læs på bazaronline.dk hvilken helt speciel person i hendes liv, der var inspiration for bilen.
Ud over, at hun muligvis snarligt kan indtage Asien med sine designs, så ser Victoria Beckham en bestemt begivenhed som et af højdepunkterne i hendes modekarriere. Hun fik nemlig muligheden for at klæde talkshow-værten Oprah Winfrey på i et af hendes shows. Især den kendsgerning, at den 58-årige tv-vært er en kurvet kvinde vakte begejstring hos Victoria Beckham.
- Et af de mest spændende punkter i min karriere, var, da jeg stylede Oprah. Hun er en kvinde, der…jeg mener, jeg mødte Oprah, og jeg vidste ikke om jeg skulle give hånd eller neje. Jeg mener bogstaveligt talt, og den kendsgerning, at jeg havde muligheden for at style Oprah, som afgjort er en de mere kurvede kvinder - det er sådan noget, der er meget spændende for mig. Det er det her med det faktum, at jeg designer kjoler til kvinder uanset hvilken alder og form, de har, lød det fra designeren.
Victoria Beckham blev i november 2011 belønnet med prisen’Designer of the year’ ved den årlige British Fashion Awards.



