Vi søger uforpligtende forhold på nettet

Modne datingprofiler søger i højere grad uforpligtende forhold, hvor det samtidig er muligt at have et selvstændigt liv ved siden af romancen.

Forestil dig, at du ikke skal blive enige med nogen om, hvor sofaen skal stå, du kan dyrke cafelivet og se alle dine veninder uden at skulle stå til regnskab. Selvom flere kvinder bevidst vælger at bo alene, søger de stadig en partner. Men for mange kvinder handler det ikke om at forene vasketøjet, møblerne og pligterne. Specielt ikke hvis man lige er kommet ud af et fast parforhold.

- Mange voksne singlekvinder foretrækker en både-og-løsning. De vil gerne beholde deres frie single-tilværelse, men uden at gå glip af nærhed og fysisk tilfredsstillelse, fortæller Ingvild Burgkardt der er kommunikationschef hos C-date DK.

Læs om de udfordringer et åbent forhold indebærer på q.dk

C-date er en datingportal med speciale i en mere uformel og legende tilgang til partnerjagten. Her oplever man i stigende grad, at de modne profiler søger et uforpligtende forhold, hvor man hver især kan opretholde et selvstændigt liv med børn, arbejde og venner.

C’et i C-date står for casual, som oversat til dansk betyder tilfældig eller løst. For nogen kan det måske have en skødesløs klang, men for brugerne af C-date kan det ligeså godt være her de også finder et mere varigt forhold. Datingportalen har lavet undersøgelser, hvor det viser sig, at 27 procent af de adspurgte oplever, at det tilfældige møde ender med et fast forhold.

- Ud fra vores undersøgelser kan vi se, at det fortsat er de gode, gamle dyder som troskab, tillid og tryghed, der vejer tungt i forholdet mellem to mennesker. Men gerne kombineret med en personlig frihed og en mere uformel tilgang til netdating. Vores profiler søger åbenlyst erotiske oplevelser og gør ikke så meget ud af at fortælle om, hvordan fremtiden ser ud. Men de foretrækker stadig en god kemi, personlighed og nærhed i forholdet, siger Ingvild Burgkardt fra C-date.

Uforpligtende forhold er ikke umoralske
Undersøgelsen viser også, at op til 70 procent af de adspurgte mener, at den mere uforpligtende tilgang til erotik og partnerskab ikke er umoralsk. Så der er tydeligvis opbakning til denne type forhold.

- En tilfældig flirt kan jo også begynde i byen eller til en fest. På den måde adskiller C-date sig ikke ret meget fra virkeligheden, men hos os kan man målrette sin søgning, så det bliver nemmere at spore sig ind på én, som eksempelvis deler samme erotiske fantasi, siger hun.
 
Årsagen til, at jagten på de uforpligtende forhold er i højsædet, er ifølge C-date, at de fleste modne singlepiger allerede har prøvet det etablerede parforhold med fælles børn, hjem og forpligtelser - måske gennem 20’erne og 30’erne, efterfulgt af en skilsmisse. Eller måske er 20’erne strøget forbi uden, der er blevet høstet erfaringer fra det faste parforhold.

Har du været utro, eller har du taget din partner i ugerningen? Se de ni mest hyppige årsager til utroskab på q.dk

Uanset hvad, så er mange kvinder ude på datingmarkedet, når de når 30’erne. Her begynder voksenlivet nemlig for alvor. Studietiden er forbi, antallet af fester reduceret og det sociale liv får typisk en anden vinkel, ifølge datingportalen.

Ifølge Danmarks Statistik er der 1,5 mio. singler i Danmark, og tallet er stigende. Det skønnes, at halvdelen har forsøgt sig med et dating-eventyr på nettet.

Fakta:
- Cirka 1,5 millioner singler i Danmark
- Halvdelen skønnes at have prøvet onlinedating
- C-date har 190.000 registrerede, danske brugere
- En undersøgelse foretaget af C-date viser:
- 70 procent mener ikke, den uforpligtende tilgang til erotik og partnerskab er umoralsk
- 27 procent oplever, at den tilfældige flirt ender med et fast forhold

Gode råd:
- Vær selektiv, når du vælger datingportal
- Giv et realistisk billede af dig selv på din profil
- Vær tydelig omkring hvad du søger

Kilde: C-date