Vi får sundhedsstress

Vi lever i en sundhedsfascistisk tid, hvor sundhed er Gud, og det enkelte menneske er reduceret til en broccoli-spisende, spinning-cyklende sundhedsrobot. Men det ville være meget bedre, hvis vi påtog os en mere humanistisk tankegang til sundhed, mener ernæringsekspert Per Brændgaard

Spis blåbær – de er supersunde. Husk at være aktiv minimum 30 minutter om dagen. Pas på med alkohol. Og hold dig langt væk fra kulhydrater.

Får du også sved på panden af de mange sunde råd, der strømmer os i møde hver dag?

Sundhedsbølgen skyller stadig ind over os, og konsekvensen af det intensive fokus på sundhed er, at nogle få bliver supersunde, mange får sundheds-stress, og de fleste giver op og lader stå til. Det skriver ernæringseksperten Per Brændgaard i sin sundhedsklumme i denne uges FEMINA, hvor han efterlyser en anden tilgang til sundhed.

Selv en lille kostændring kan spare dig for 27.000 kalorier årligt. Læs hvilken på femina.dk

Selv kalder han sig ernæringsekspert OG sundhedshumanist, og det er der en grund til:

-De fleste ved, hvad en ernæringsekspert er, mens sundhedshumanist er en titel, jeg selv har fundet på. Vi har brug for sundhedshumanisme, så sundhed bliver for alle og ikke kun for den overskudsramte, frelste elite, skriver han.

Hjælp til selvhjælp
I stedet for at tvinge livsstilsændringer ned over hovedet på folk, skal det foregå på en måde og i en grad, der passer til det enkelte menneske, mener den populære ernæringsekspert.

-Vi finder os i at blive hundset rundt med, når det kommer til kost og motion, selvom vi ville råbe og skrige i protest, hvis det skete på vores arbejde, i vores parforhold eller alle andre steder i vores tilværelse. Det er egentlig ret underligt, når man tænker nærmere over det, siger Per Brændgaard.

Få opskriften på en sund chokolademousse du kan spise med god samvittighed på femina.dk

 stedet mener han, at vejen frem er at levere hjælp til selvhjælp. Det betyder blandt andet, at vi skal bruge sundheden på den måde, vi er i stand til.

-Den franske humanist og eksistentialist Jean-Paul Sartre skrev engang, at mennesket er fordømt til frihed. Den eksistentielle frihed til at vælge – og det ansvar, der følger friheden, kan være tungt og skræmmende. Det er derfor, mange flygter ind i rigide sundhedsregimer eller bevidstløs benægtelse. Sundhedshumanisme er sund livsstil baseret på de tre f’er: frihed, forskellighed og fleksibilitet. Nogle siger: ”Du er, hvad du spiser”. Jeg siger: ”Du spiser, hvad du er”. Acceptér, hvad du er, og spis så sundt som muligt inden for de rammer, som din menneskelighed giver dig, skriver Per Brændgaard i denne uges FEMINA.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her