Unge kvinder er de mest stressede

Karriere, små børn og stort huslån. Der er masser af elementer i unge kvinders liv, der giver dem pres.

De vil gerne markere sig på arbejdsmarkedet og klatre op ad karrierestigen. Samtidig skal de være supermødre og passe børn og hjem til ug med kryds og slange. Og så er økonomien måske lidt stram, fordi der lige er taget et stort bolig- og billån hjem.

Kvinder mellem 25-34 år er dem, der ifølge en ny undersøgelse oftest føler sig stressede. Det skriver Dailymail.co.uk    Undersøgelsen blev foretaget blandt 2000 voksne briter og er iværksat af urtemedicinbrandet Kalms.

Test dit stressniveau på Femina.dk

En fjerdedel af de adspurgte kvinder i undersøgelsen svarer, at de føler sig overbebyrdede otte timer eller mere hver uge. Og kvinderne er mere tilbøjelige end mændene til at stresse over huslige opgaver og deres forhold.

Alt skal være perfekt
Neil Shah, der er leder af det britiske Stress Management Society, forklarer resultatet med, at kvinder har en tendens til at kæmpe ihærdigt for det perfekte liv.

- Kvinder mellem 25 og 34 år synes at være de mest stressede. I denne alder kæmper de for at have en ideel livsstil og forsøger for at få alle ender til at nå hinanden. At jonglere karriere, personlig økonomi, forhold, familie og hjemmelivet gør det ikke kun stressende, men de har også svært ved at bevare et overblik, siger han til dailymail.co.uk.

I undersøgelsen er det fælles for begge køn, at det, der stresser dem mest, er, hvorvidt de er i stand til at betale deres regninger.

Kvindelige forbilleder vi ser i medierne giver os stress. Læs mere på Femina.dk

Kedelige konsekvenser
De mange stressede stunder resulterer ifølge undersøgelsen for kvinderne i manglende søvn, trøstespisning og ekstra alkohol. Derudover svarer de, at de føler sig mere irritable, nærtagende og trætte. Mændene er derimod mere tilbøjelige til at starte med at ryge, når de føler sig meget stressede.

- Folk bør finde veje til afslapning og genvinding af kontrol i disse perioder. Motion og sund kost hjælper os igennem disse perioder med høj stress og angst. Prøv at undgå stimulanser som teknologi og alkohol. Især lige før sengetid, siger Neil Shah. 

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08