Uffe Buchard: Derfor får jeg rynkebehandling

Modeguruen Uffe Buchard er ikke blank for at indrømme, at han får foretaget foryngende behandlinger.

Han er ikke så høj. Nærmest lidt drenget i sit udseende. Men velklædt og først og fremmest velformuleret. Det er en fest for modeguruen Uffe Buchard at fortælle åbent om sine foryngende behandlinger som så meget andet i hans liv. Han er 46 år og lægger på ingen måde skjul på, at antiage er blevet en del af hans hverdag efterhånden, som alderen har været på fremmarch.
- Det er en helt naturlig del af mit skønhedsregime at få lavet eksempelvis kinder og det, jeg vil kalde et naturligt vedligehold.

Jeg synes ikke, at det er interessant at se yngre ud, men da jeg blev 40 år, så så jeg mig selv i spejlet og tænkte: ’Det er ikke godt nok’, og der begyndte jeg at undersøge mine muligheder, siger han til Alive.dk.

Uffe Buchard bliver vist aldrig gode venner med modediktatoren Jim Lyngvild. Læs på seoghoer.dk, hvorfor de to røg i totterne på hinanden på grund af nogle dyre designertasker

Derfor valgt har han valgt at tage konsekvensen af, at han trods sine 46 år har en ung livsstil med lange arbejdstimer og talrige byture, og at han samtidig ønsker at holde trit med sin 16 år yngre kæreste, Jens Løkke. Bekymringsrynker og manglende fasthed er derfor noget, som der er blevet taget hånd om efter eget ønske.

- Jeg har valgt at starte tidligt med behandlingerne, for jeg vil ikke have alt for drastiske forandringer, når jeg bliver ældre, men jeg vil bare gerne ligne mig selv. Jeg har jo et job på tv, og derfor er det også vigtigt for mig, at der er en glidende overgang. Det synes jeg, er det mest fornuftige, siger han.

Tilfreds med udseendet
I dag har han fået en smule Botox i panden, Restylane under øjnene samt i kinderne og undergår en årlig Thermage-behandling til at give ansigtet kant.  Sidstnævnte er en behandling baseret på varme der trænger dybt ned i huden, så fibrene i bindevævet bliver strammet op, som når man steger et stykke bacon på en varm pande.

Uffe Buchard er nu rigtig godt tilfreds med sine foryngede kinders fasthed, som han opnået igennem behandlingerne. Han sætter nemlig en ære i at få trænet dagligt, og når fedtet forsvinder fra ansigtet, kommer rynkerne jo som bekendt snigende. Men det har samtidig været vigtigt for ham, at det er ham selv der dikterer, hvad der skal ordnes, og hvad der skal stå til.

- Man skal ikke være for kritisk med sit udseende, og det er vigtigt, at det, man gerne vil have lavet er noget, man selv påpeger. Til hverdag arbejder jeg med de allersmukkeste modeller i verdenen, men det er vigtigt, at jeg ikke sammenligner mig selv med dem. Som dommer i Danmarks næste topmodel, har jeg valgt at være meget ærlig overfor pigerne. Det er et meget intimt arbejde, og når jeg bliver spurgt til råds omkring udseende af modelaspiranterne, så kunne jeg aldrig drømme om at sige, at hun skulle ændre noget. Det skal altid komme fra en selv, siger han.

Uffe Buchard kan sagtens finde på at mobbe en modefotograf, hvis han har for lidt basal viden. Det var tilfældet, da en fotograf i Topmodel ikke vidste, hvem Morten Korch er. Se klippet på seoghoer.dk