Tyra Banks: Du skal elske dig selv

Den tidligere model Tyra Banks fortæller, at hun mener, at kærlighed til sig selv, er det vigtigste redskab til et lykkeligt liv.

Hun er blevet kritiseret vidt og bredt for at veje lidt for meget, efter hun sagde farvel til sin modelkarriere, men den 38-årige Tyra Banks giver officielt fingeren til alle, der ikke vil elske hende, som hun er.

- At elske dig selv er altafgørende, lige meget hvilken form, størrelse eller farve, du har. Jeg kalder det at være fejlfantastisk: dig + dine fejl + fantastisk = fejlfantastisk, siger hun i et interview med den sydafrikanske udgave af magasinet Cosmopolitan.

Tyra Banks fortæller åbent, at hun frygter at få taget billeder på den røde løber. Læs hvorfor på viunge.dk

Som vært i tv-programmet Americas Next Topmodel, har hun efterhånden guidet en del unge kvinder videre til en modelkarriere, og selv har hun et bestemt råd, når det gælder om at gøre det godt i den hårde branche.

- Jagt ikke pengene, jagt passionen, lyder det.

Tyra Banks er lige nu i gang med efterfølgeren til tv-filmen Life-Size, hvor hun spiller en dukke, der er blevet forvandlet til et menneske. 

Tyra Banks kom i stærk modvind, da hun hyldede en ultratynd model på tv. Læs mere på seoghoer.dk