Tre salater der er værre end en Big Mac

Salater er ikke nødvendigvis sunde. Her er tre, der er godt med kalorier i

De fleste restauranter har mange forskellige typer salater på menukortet, men det er langtfra sikkert, at disse salater egentlig er sunde.

Med dressinger, croutoner, og hvad der ellers kan proppes i en salat, er den ikke meget bedre end en burger, når man kigger på kalorietallet. En Big Mac indeholder i øvrigt 550 kalorier.

Shape.com har fået diætist Nicolette Pace fra Nutrisource i New York til at give tre bud på typiske salater, man kan finde på en restaurant, og som langt fra er sunde.

En sund salat behøver bestemt ikke være kedelig. Få opskriften på en salat med mango og avocado på Slankedoktor.dk

Tunsalat
Selvom der ligger et godt lag salat under, skal man holde sig fra tun- og kyllingesalat, som typisk er lavet af mayonnaise. Og det betyder ikke det helt store, om mayonnaisen er i en let variant.

Hvis mayonnaise-indholdet er højt i salaten, kan den let komme op på 700 kalorier for en stor portion – og det er mere end en stor Big Mac indeholder

Græsk salat
Der er gode og sunde ingredienser i en græsk salat. Både salat, agurker, tomater og løg indeholder gode næringsstoffer, men når der også skal feta og oliven på, kan det let give et par hundrede kalorier ekstra.

Når hele salaten tilmed smøres ind i olie, giver det gerne 150-200 kalorier mere. Selvom en græsk salat ikke er den værste salat, du kan spise pga. de sunde fedtstoffer og gode ingredienser, skal man holde sig fra den, hvis man forsøger at tabe sig.

Er det svært at få en masse grønt ind i kosten? Få fem gode råd på soendag.dk

Caesarsalat med kylling
En salat, der er smurt ind i fed dressing og drysset med hvide brødcroutoner, er ikke en sund sag. Ifølge Shape.com kan dressingen alene give 200 kalorier.

Kyllingen er ikke nødvendigvis usund, hvis den bare er stegt. Men der findes også varianter med friturestegt kylling – og så ryger kalorietallet let op på 1.000 kalorier.

Kilde: Shape.com

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her