Travlhed resulterer i flere fejl

Hvis du bliver tvunget til at gøre tingene hurtigt, risikerer du at komme til at fumle.

De fleste har stået i en presset situation, hvor de skal udføre et stykke arbejde under pres og er endt med at gøre tingene forkert. Også selvom det er noget, vi godt ville kunne finde ud af, hvis vi havde haft lidt bedre tid.

Ny forskning, der er blevet publiceret i november udgaven af det amerikanske tidsskrift Neuron, mener nu at kunne forklare, hvorfor det hænger sådan sammen. Det skriver LiveScience.com

Føler du dig stresset? Her er tre øvelser til at få ro på, se mere på Søndag.dk

Hjernen ved ikke, hvad der er rigtigt
Et forskningshold har kortlagt hjerneaktiviteten, mens aber udførte forskellige opgaver under henholdsvis tidspres og ingen tidspres. Formålet var at måle aktiviteten af neuroner, dvs. impulser, i den forreste hjerneregion, hvor alt rationalisering foregår.

Resultatet var, at hjernen i stressede situationer får masser af impulser via neuronerne. Men neuronerne og dermed impulserne er mere påvirkelige, når vi er under pres. Det resulterer i, at hjernen ikke kan finde ud af, hvilke impulser den skal reagere på. Derfor kan, selv en forkert handling synes at være den rigtige for hjernen.

Ifølge forskerne er det måden, hjernen arbejder på i henholdsvis pressede situationer og i rolige stunder, der er udslagsgivende for, om vi laver fejl eller ej.

- Din hjerne opfatter tingene anderledes, når du står i situationer, hvor du har travlt, siger en af forskerne i undersøgelsen Richard Heitz, forsker i Neurovidenskab ved Vanderbilt Universiy.

Sådan bliver du effektiv og undgår travlhed, læs mere på Femina.dk