Toke fra TV3: Bestemmer selv over alle sine penge

Barnestjernen Toke har allerede en pæn indtjening, og pengene styrer han selv. Akkurat ligesom han styrer sine sengetider. Hans forældre tror nemlig på frihed under ansvar.

Skuespilleren Toke på 12 år fra TV3-programmet Tro, håb og talent er fyldt med selvtillid, og selvtilliden har altid været der ifølge far Lars Bjarke, som understreger, at han aldrig har hverken presset eller opfordret sønnen til at stå på en scene.

– Tit bliver jeg selv overrasket over Tokes selvtillid, siger han og forklarer, at de i opdragelsen derhjemme altid har givet sønnen frihed og ansvar.

Læs også, Toke er Danmarks største barnestjerne, på udeoghjemme.dk

Ingen faste sengetider
– Toke har aldrig haft faste sengetider. Vi siger bare: Husk, du skal i skole i morgen. Andre familier kæmper med børnene, når de bliver tvunget i seng. Det sker aldrig hos os, siger Lars Bjarke, som også altid har ladet sønnen stå for bestillingen af mad og drikke, når de har rejst i udlandet.

– Det har givet ham meget. På den måde har han lært at tale engelsk, omregne valuta og socialisere, siger faderen, som heller ikke blander sig, når det handler om Tokes indtægter.
Bruger mange penge
Selv om det er blevet til en del penge, får den 12-årige dreng det hele selv, og han ved udemærket, hvordan man læser en faktura, og hvor meget han betaler i skat.

– Toke har selvfølgelig flere penge end sine jævnaldrende, og han bruger også mange penge. Han kan især godt lide at have de nyeste spil. Og så er han gavmild, siger Lars Bjarke og fortæller med stolthed om Tokes arrangement i organisationen Familier med Kræftramte børn.

Laura fra X Factor lever stadig af successen, som fulgte med programmet. Læs mere på udeoghjemme.dk

Gav 20.000 kr. til kræftramte børn
Toke har tidligere startet en indsamling til foreningen, hvor han af egen lomme donerede 20.000 kroner, og det har sin grund. Som helt lille tilbragte han nemlig mange timer i forældrenes blomsterforretning over for Rigshospitalet, hvor han ofte legede med kræftramte børn.

Men virkeligheden var næsten ubærlig, når Toke efterfølgende så på, at hans forældre arrangerede bårebuketten til legekammeratens lille kiste. Barske oplevelser som for altid vil være under huden på Toke, uanset hvor høje
klapsalver han møder.

Lige nu spiller Toke Mads i Jul i Gammelby på Folketeatret i København.